Vestas i kursmæssig genrejsning på 30 pct
Djurslands Bank opjusterer forventninger
17-08-2012 11:06:00

Mærsk Drilling/Dir: Andet kvartals rig-problemer uundgåelige

Relateret indhold
17 maj - 
Fredagens aktier: Grus i maskineriet til FLS-aktionærer..
17 maj - 
Aktier/middag: FLSmidth-aktien graver sig længere ned -..
17 maj - 
Aktier/middag: FLSmidth-aktien graver sig længere ned
Relateret debat
15 maj - 
Vi glemte ingenting! Her kan du se hvordan overskuddet ..
15 maj - 
I glemte at skrive-det årlige overskud ligger på ca 20 ..
15 maj - 
Man skulle tro at beslutningstagere i Mærsk Line havde ..

Maersk Drilling kører normalt som en velsmurt maskine, der leverer solide resultater til gruppen og passer lige ind i analytikernes regneark. Det var dog ikke tilfældet i andet kvartal, hvor større reparationer af to rigge skabte tumult i tabellerne. Det er uundgåeligt, at den slags sker, og overraskelsen består i, at Maersk Drilling i de seneste år har været forskånet for den slags negative overraskelser. Det fortæller direktør for Maersk Drilling og medlem af topledelsen i A.P. Møller - Mærsk Claus V. Hemmingsen til Ritzau Finans.

I andet kvartal 2012 omsatte Drilling for 2691 mio. kr., hvilket blev omsat til et nettoresultat på 585 mio. kr. Markedet havde ifølge SME Direkt ventet en omsætning på 2886 mio. kr. og et nettoresultat på 702 mio. kr. Resultaterne var ramt af reparationer på to rigge, der sendte beskæftigelsen for flåden ned på 86 pct. i kvartalet mod 97 pct. året før.

- Vi blev som sådan også overraskede, for det er aldrig med i planen. Men vi havde to rigge, som skulle flyttes fra en region til en anden. De havde gennemført lange arbejdsperioder, hvor vedligeholdet måske ikke var fulgt med, siger Claus Hemmingsen.

Der var tale om Maersk Discoverer, der skulle fra Australien til Egypten, og Maersk Endurer, der skulle fra Egypten til Cameroun. Mellem de to kontrakter skulle begge rigge i havn og gøres klar til næste kontrakt.

- Der fandt vi ud af, at der var mere vedligehold end forventet. Og i denne her industri er det sådan, at hvis man samtidig har behov for nogle dele, som man ikke vidste, man skulle bruge, så er der en del ventetid. Så vi valgte at sige, at før riggene er 100 pct. klar, ønsker vi ikke at gå på kontrakt og bore med dem. Så det gav en uventet "nedetid" for de to rigge, forklarer Claus V. Hemmingsen og fortsætter:

- Vi har arbejdet på højtryk for at få dem klar med et stort hold af ingeniører og arbejdere. Det er der nogle omkostninger til, men det værste er selvfølgelig den manglende indtjening.

For Maersk Discoverer, en dybvandsrig bygget i 2009, har den længere nedetid ingen effekt på kontrakten hos BP, der starter i tredje kvartal og løber frem til sidste i 2015.

- Det er sket helt i overensstemmelse med kunden, og Discoverer er startet efter planen i august, siger Claus V. Hemmingsen.

For Endurer, der var på kontrakt med Glencore i Cameroun, på papiret frem til første kvartal 2013, gik Maersk Drilling af kontrakt tidligere end forventet, og her har man ventet med at få en ny kunde på, indtil riggen er klar.

- Her er vi allersidst i forhandlingsforløbet, og regner med at starte op i oktober. Så vi regner med at have fuld udnyttelse i fjerde kvartal. Vi skal bare lige have blæk på papiret, inden vi kan melde det officielt ud, fortæller direktøren.

Den slags overraskelser er uundgåelige for Maersk Drilling, vurderer Claus V. Hemmingsen. Det betyder dog ikke, at man ikke har analyseret situationen i bund og prøver at undgå det i fremtiden.

- Vi har kørt snorlige i 2010 og 2011 og har været forskånet for enhver uventet nedetid. Så kommer der to rigge i 2012. Det er noget, man må påregne, sker med mellemrum. Men vi gør alt for at planlægge, at det sker så lidt som muligt. I processen har vi fundet et par systemiske ting, som nu er rettet. Andre ting har at gøre med mandskabskompetencer, som vi nu retter til. Men det er ikke noget, der gør, at vi mener, vi har et problem i hele flåden. Vi har været ude på vores andre rigge og tjekke af, fordi det har så stor en effekt, som det har, men der har ikke været noget. Det er fordi de to rigge har været udsat for en ganske hård og lang periode, afslutter Claus V. Hemmingsen.

/ritzau/FINANS

Bertil Barkholt Fruelund +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk

Opret kommentar

Symboler i denne historie

A.P. Møller- Mærsk B 41.840,00 1,5% Stigning i aktiekurs
45,12,16,16,29,41,50,58,45,50
A.P. Møller- Mærsk A 39.880,00 1,8% Stigning i aktiekurs
25,20,23,25,41,58,65,62,58,62

Mest læste nyheder

  • 24 timer
  • 48 timer
  • 1 uge
Ingen data fundet.
Euroinvestor i andre lande: Euroinvestor.com | Euroinvestor.se | Euroinvestor.no | Euroinvestor.fr | Forexinvestor.com| Wisselkoersen.nl | Valuta.se | Valutaveksel.no | Divisas.es | Valute.it
Copyright Euroinvestor A/S 2013  Disclaimer Privatlivspolitik
Aktieinformation leveres af Interactive Data.
Data er forsinket 15-20 minutter iht. de enkelte børsers regler om videredistribution.
 
19. maj 2013 08:19:20
(UTC+01:00) Brussels, Copenhagen, Madrid, Paris
Version: LiveBranchBuild_20130517.3 - EUROWEB7 - 2013-05-19 08:19:20 - 2013-05-19 08:19:20 - 1 - Website: OKAY