17 aug: Mærsk/SCFI: Største ratefald i tre måneder
17 aug: Aktier/middag: Stemningen fortsat god trods lille C20-fald
17-08-2012 13:01:00

Maersk Drilling/Dir: Ser ingen svækkelse af bomstærke rater

Relateret indhold
18 jun - 
Tirsdagens aktier: Danske Bank blev sat i skammekrogen
18 jun - 
Mærsk: Nordsø-olieproduktionen faldt i maj
18 jun - 
Mærsk/Seaintel: Skal passe på profilen - medie
Relateret debat
18 jun - 
Bolten moderne form for karteldannelse med aftalte pris..
18 jun - 
Interessant betragtning.
18 jun - 
Sund fornuft med noget P3-net. Er nu overbevist om at "..

Maersk Drilling har en stribe nye rigge og boreskibe på vej fra værfter i Singapore og Sydkorea, og direktør for divisionen Claus V. Hemmingsen forventer, at de vil kunne hente samme rekordhøje dagsrater, som de seneste kontrakter er tegnet til. Stor efterspørgsel i Norge og en stærk efterspørgsel efter enheder, der kan bore på dybt vand, presser priserne i vejret.

Divisionen har allerede tegnet kontrakter til de tre rigge, der bliver leveret i slutningen af 2014 og starten af 2015, samt på det ene af fire boreskibe til levering omkring årsskiftet 2013/2014. For riggene blev den seneste kontrakt indgået til en dagsrate på 424.000 dollar om dagen, mens boreskibskontrakten blev tegnet til 560.000 dollar om dagen. Et markant højere niveau, end for bare et par år siden.

- Uden at ville lyde arrogante, er vi faktisk ikke blevet overraskede over de rater, vi har opnået. De ligger måske lige i toppen af det ventede. Men de er bygget med forventningen til det rateniveau, vi har tegnet til, siger Claus V. Hemmingsen til Ritzau Finans.

De tre rigge er bygget mere eller mindre eksklusivt til de hårde forhold i Norge. Den norske sektor har været præget af store fund, ikke mindst Johan Sverdrup-feltet, hvilket har sendt efterspørgslen efter rigge kraftigt op.

- I den norske sektor for de store jack-up-rigge er der klart en realisering hos kunderne af, at det er en helt ny type udstyr vi leverer, ikke mindst når det kommer til mandskabsbehandlingen. Så har prisen selvfølgelig fået lov til at følge med op. Samtidig er Norge mærket af de store fund, der er gjort. Jeg tror godt, raterne kunne stige yderligere i Norge, men jeg synes faktisk, at de har fundet et godt leje. Jeg tror ikke de vil gå gennem himlen, fortæller Claus V. Hemmingsen.

Det samme er tilfældet med raterne for enheder, der kan bore på meget dybt vand. Det er eksempelvis de boreskibe, Maersk Drilling har i ordre. Skibene kan operere på havdybder op til 3,6 km., og borde ned til 12 km. under havets bund. Det er der stærk efterspørgsel efter, og raterne afspejler da også situationen.

- Dybvandsraterne kan til gengæld godt tage nogle sving opad, specielt på den korte bane. Er der nogen, der har en tilgængelig rig i slutningen af 2012 eller starten af 2013, kunne vi godt se ganske høje rater. På den lange bane tror jeg dog, raterne vil ligge stabilt, og hvis vi skulle slutte kontrakter nu med start i 2014, vil jeg forvente rater, der ligger omkring de nuværende rater, fortæller Claus V. Hemmingsen.

Han fortæller også, at der er pågående forhandlinger om de to boreskibe til levering ved nytår 2014 og andet kvartal 2015. For den første er forhandlingerne "meget fremskredne". Mere kan direktøren ikke sige, mens der forhandles.

Claus V. Hemmingsen understreger samtidig, at mens der stor efterspørgsel, er Maersk Drilling ikke alene om buddet, og selskabet kan dermed ikke sætte raterne efter forgodtbefindende.

- Der har trods alt været en vis byggeaktivitet, og vi er langt fra alene på markedet. Så vi er konstant i en konkurrencesituation. Men vi kan se, at de rigge, der bliver beskæftiget mest og først, er de nyeste og mest moderne enheder. Så vi føler, vi står godt med vores nybygningsprogram, afslutter Claus V. Hemmingsen.

/ritzau/FINANS

Bertil Barkholt Fruelund +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk

Opret kommentar

Mest læste nyheder

  • 24 timer
  • 48 timer
  • 1 uge
1
Aktier/åbning: Store tæsk til Dansk Bank
2
Novo taber patentsag i USA
3
Vestas starter kampagne mod vindmodstandere
4
Finanstilsynet/dir: Ny viden bag påbud til Danske Bank
5
Aktier/middag: Danske Bank til tælling - Mærsk går til tops

Relaterede aktiekurser

A.P. Møller- Mærsk B 42.480,00 0,0% Aktiekurs uændret
A.P. Møller- Mærsk A 40.040,00 0,0% Aktiekurs uændret

Kursmål og anbefalinger

  • Fundamental analyse
  • Teknisk analyse

Relaterede selskaber
Få adgang til information og anbefalinger af relaterede selskaber med PLUS pakken.

Du får adgang til 7 værdifulde investorværktøjer til investering.

Klik her og læs mere om PLUS pakken.
Euroinvestor i andre lande: Euroinvestor.com | Euroinvestor.se | Euroinvestor.no | Euroinvestor.fr | Forexinvestor.com| Wisselkoersen.nl | Valuta.se | Valutaveksel.no | Divisas.es | Valute.it
Copyright Euroinvestor A/S 2013  Disclaimer Privatlivspolitik
Aktieinformation leveres af Interactive Data.
Data er forsinket 15-20 minutter iht. de enkelte børsers regler om videredistribution.
 
19. juni 2013 07:13:18
(UTC+01:00) Brussels, Copenhagen, Madrid, Paris
Version: LiveBranchBuild_20130613.1 - EUROWEB6 - 2013-06-19 07:13:18 - 2013-06-19 07:13:18 - 1 - Website: OKAY