Handelsbanken løfter sit kursmål for forsikringsselskabet Topdanmark til 1150 kr. fra tidligere 1050 kr., efter at en række konkurrenter har leveret stærke resultater for andet kvartal - senest Tryg i sidste uge - hvor leveringen var klart bedre, end markedet havde ventet.
Den trend vil fortsætte, når Topdanmark aflægger sit regnskab for andet kvartal tirsdag, vurderer Handelsbanken, som ser aktiens nuværende niveau som værende for lavt i forhold til konkurrenterne.
Anbefalingen "akkumuler" af Topdanmark-aktien, der lukkede 0,5 pct. lavere i 1075 kr. fredag, gentages.
/ritzau/FINANS
Mikkel Kvols +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk