24 aug: International pengepolitik og globale nøgletal tager fokus
24 aug: Fredagens obligationer: Investorudmattelse sænkede renten
24-08-2012 17:04:00

Fredagens aktier: Nedjustering og Kabelskuffelse Trak ned

Relateret indhold
18 jun - 
Tirsdagens aktier: Danske Bank blev sat i skammekrogen
18 jun - 
Ansat i Lundbeck idømt fængsel for bedrageri
18 jun - 
Mærsk: Nordsø-olieproduktionen faldt i maj
Relateret debat
18 jun - 
Utroligt. Jeg skrev i dag kl. 16:14 at du ikke ville tr..
18 jun - 
Flot Lasse - dig kan man da regne med. Hvor er den næst..
18 jun - 
Mackeith Din påstand om at vingen blev tabt fra 100M og..

I et generelt negativt marked leverede NKT en gedigen skuffelse til sine investorer fredag med et regnskab for andet kvartal, der bød på en nedjustering, mere knas i Cables-divisionen og effekterne af en økonomisk opbremsning, der ikke gør industrikonglomeratet nogle tjenester.

Markedsstemningen var slet ikke til skuffelser, og NKT blev solgt fra i stor stil. Kursfald var dog også tendensen i markedet generelt i Danmark og Europa. Status fredag var et fald i det toneangivende C20-indeks på 0,7 pct. til indeks 487,55, der dermed faldt 1,3 pct. i ugen. Investorerne trak følehornene til sig efter ugers optur på forventningen om hjælp til økonomien fra den europæiske og den amerikanske centralbank.

Helt i bunden af C20 endte NKT. Koncernen kom ud af kvartalet med et overskud før skat på 47 mio. kr. - målt på de fortsættende aktiviteter. Ifølge et estimat indsamlet af SME Direkt havde analytikerne ventet et resultat på 132 mio. kr. Omsætningen landede på 3904 mio. kr., hvilket var en uventet tilbagegang fra 4016 mio. kr. i samme kvartal sidste år. Analytikerne havde ventet en omsætningsvækst til 4158 mio. kr.

Samtidig blev forventningerne til hele året nedjusteret. Koncernen venter nu et driftsresultat, EBITDA, på 1050 mio. kr. og flad udvikling i omsætningeb. Tidligere havde NKT stillet et driftsresultat på 1050-1250 mio. kr. og en omsætningsvækst på 5-10 pct. i udsigt.

En stor del af skuffelsen kom fra divisionen Cables, hvor fabrikken i Køln fortsat ikke kører optimalt. Fabrikken har efterhånden udviklet sig til et smertensbarn for Cables, da den i flere kvartaler har givet kvaler. Samtidig var divisionen ramt af udskydelser af udbygningen af højhastighedstog i Kina, den europæiske gældskrise og udskydelser af to kontrakter. Divisionen omsatte i kvartalet for 2195 mio. kr. med et driftsresultat, EBITDA, på 45 mio. kr. Analytikerne ventede ifølge data indsamlet af SME Direkt for Ritzau Finans en omsætning på 2391 mio. kr. og et driftsresultat på 100 mio. kr.

Aktien blev straffet på fondsbørsen med et fald på 9 pct. til kurs 191,10. Dermed blev der barberet 452 mio. kr. af markedsværdien på 8 timer, svarende til 57 mio. kr. i timen.

Også Rockwool var regnskabsaktuel fredag, men her var der tale om en helt anden historie. Både omsætningen og resultat var bedre end ventet. Omsætningen landede på 3604 mio. kr. mod ventet 3557 mio. kr. ifølge estimater indsamlet af SME Direkt for Ritzau Finans, mens driftsresultatet, EBIT, endte på 277 mio. kr. mod ventet 245 mio. kr. i markedet.

- Det er noget bedre end de forventninger, der lå i markedet, og der har været god udvikling i alle de store lande. I Frankrig og Tyskland holder det store fokus på energieffektivitet og offentlige renoveringsprogrammer tilsyneladende fortsat hånden under Rockwools isoleringssalg - man kunne ellers godt frygte, at renoveringer blev dæmpet lidt som følge af presset på offentlige budgetter, men det ser ud til, at salget ikke er berørt af afmatningen, sagde Sydbanks Rockwool-analytiker Søren Løntoft Hansen til Ritzau Finans.

Rockwool selv var dog ikke klar til at lægge bekymringen omkring Europa i graven, og finansdirektør Gilles Maria understregede, at gældskrisen stadig lurer.

- Vi havde et rigtig godt første halvår med god udvikling i salgsprisen og råvareomkostninger.. Men det, vi forventer, vil ændre sig, er volumenudviklingen. Vi tror, at vi vil mærke konsekvenserne af den nuværende situation på det europæiske marked, og der er risici omkring volumenvæksten resten af året, sagde Gilles Maria på en telekonference. Investorerne nikkede dog godkendende til resultaterne med en kursstigning på 3,9 pct. til kurs 519,50.

I C20 faldt A.P. Møller - Mærsk markant efter spotrateindekset fra Shanghai Shipping Exchange endnu en gang viste et fald i fragtraterne mellem Asien og Europa. I ugen faldt spotraterne mellem Shanghai og Nordeuropa med 71 dollar eller 4,7 pct. til 1434 dollar. Ruten er yderst vigtig for Maersk Line, og et kollaps i raterne på ruten grundet overkapacitet, priskrig og dæmpet efterspørgsel udløste i første kvartal et tab for rederiet på 3,4 mia. kr. Siden da er raterne steget markant, men er faldet tilbage med godt 25 pct. siden toppen i år. Mærsks B-aktie dykkede med 2,6 pct. fredag til 40.160 kr.

I den modsatte ende af C20 lå Lundbeck, der steg med 0,6 pct. til kurs 108,30. Det skete, efter Goldman Sachs hævede sin anbefaling til "neutral" fra "sælg" og efter konkurrenten Eli-Lilly ikke nåede sine primære endemål med stoffet Solanezumab mod Alzheimers. Lundbeck er langt fremme med midlet Lu AE58054 mod netop denne indikation.

Ugens største tabere blev FLSmidth, der faldt med 4,3 pct., Pandora, der faldt 4,3 pct. og Nordea, der faldt 4,2 pct. Eneste aktier med stigninger samlet for ugen blev Novozymes med 3,7 pct., Vestas med 1,3 pct. og Danske Bank med 0,6 pct.

/ritzau/FINANS

Bertil Barkholt Fruelund +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk

Opret kommentar

Mest læste nyheder

  • 24 timer
  • 48 timer
  • 1 uge
1
Aktier/åbning: Store tæsk til Dansk Bank
2
Vestas starter kampagne mod vindmodstandere
3
Aktier/middag: Danske Bank til tælling - Mærsk går til tops
4
Finanstilsynet/dir: Ny viden bag påbud til Danske Bank

Relaterede aktiekurser

Vestas Wind Systems 74,25 -1,5% Fald i aktiekurs
Lundbeck 101,20 -2,0% Fald i aktiekurs
NKT Holding 219,60 -0,4% Fald i aktiekurs
Rockwool International B 805,50 0,7% Stigning i aktiekurs
A.P. Møller- Mærsk B 42.480,00 3,5% Stigning i aktiekurs
A.P. Møller- Mærsk A 40.040,00 3,0% Stigning i aktiekurs
Rockwool International A 806,00 2,0% Stigning i aktiekurs

Kursmål og anbefalinger

  • Fundamental analyse
  • Teknisk analyse

Relaterede selskaber
Få adgang til information og anbefalinger af relaterede selskaber med PLUS pakken.

Du får adgang til 7 værdifulde investorværktøjer til investering.

Klik her og læs mere om PLUS pakken.
Euroinvestor i andre lande: Euroinvestor.com | Euroinvestor.se | Euroinvestor.no | Euroinvestor.fr | Forexinvestor.com| Wisselkoersen.nl | Valuta.se | Valutaveksel.no | Divisas.es | Valute.it
Copyright Euroinvestor A/S 2013  Disclaimer Privatlivspolitik
Aktieinformation leveres af Interactive Data.
Data er forsinket 15-20 minutter iht. de enkelte børsers regler om videredistribution.
 
19. juni 2013 00:03:45
(UTC+01:00) Brussels, Copenhagen, Madrid, Paris
Version: LiveBranchBuild_20130613.1 - EUROWEB2 - 2013-06-19 00:03:45 - 2013-06-19 00:03:45 - 1 - Website: OKAY