24 aug: USA/Åbning: Starter ugens sidste dag i rødt
24 aug: International pengepolitik og globale nøgletal tager fokus
24-08-2012 15:54:00

Valuta: Euro i top i ugens løb

Efter en forvirrende uge med mange og lange møde mellem de europæiske politikere, er der fortsat intet konkret kommet frem i forhold til en løsning af den europæiske gældskrise. Men såvel analytikere som investorer er så småt begyndt at indstille sig på, at der vil blive fundet en form for acceptabel opblødning af den gordiske knude som især de tyske politikere har slået.

Det har i ugens løb lagt flere lodder i euro-vægtskålen, og da den amerikanske pengepolitik samtidig synes at være klar til yderligere lempelser, såfremt det skønnes nødvendigt, hvilket fremgik af referatet fra det seneste FOMC-møde i Federal Reserve, er den fælles valuta styrket ganske pænt i ugens løb.

Med til billedet hører også en svækkelse af den japanske yen i ugens første dage. Svage økonomiske indikatorer fra Japan fik i ugens første halvdel de japanske investorer til igen at sende yen mod såvel Europa som USA efter at have trukket investeringer hjem tidligere på året i takt med krisens opblussen.

Samlet betyder det en styrkelse af euro fra mandag morgens 1,2305 dollar til 1,2505 dollar fredag eftermiddag efter have toppet i 1,2585 dollar sent torsdag aften.

Samtidig er euro styrket til 98,45 yen fredag fra 98,05 mandag morgen. Bemærkelsesværdigt er det dog, at yen generelt er svækket i japansk åbningstid, mens valutaen falder tilbage, så snart de japanske investorer har lukket bøgerne hver aften.

Også for råvarevalutaer som australske og new zealandske dollar har ugen stået på svækkelse i takt med bekymringen om, at den globale vækst er taget til. Dårlige tal for den kinesiske industriproduktion har ikke fået armene i vejret hos investorerne og ej heller udsigterne i form af indkøbschefernes forventningsindeks fik solen frem bag de sorte skyer på den økonomiske himmel. Samlet er australdollar svækket fra 1,0440 dollar til 1,0390 dollar, mens new zealanddollar samtidig er dykket fra 0,8140 dollar til 0,8105 dollar. Og ses bevægelsen i forhold til euro er svækkelsen endnu større.

/ritzau/FINANS

Flemming Kruhøffer +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk

Opret kommentar

Mest læste nyheder

  • 24 timer
  • 48 timer
  • 1 uge
1
Vestas/SEB: Turnaround er godt på vej
2
Novo taber patentsag i USA - NY
3
Aktier/tendens: Stort aktiesalg vil presse Nordea
4
Sveriges Nordea-aktier solgt til 75 skr. stykket - NY
5
Valuta: Kraftfulde svenske kroner
Euroinvestor i andre lande: Euroinvestor.com | Euroinvestor.se | Euroinvestor.no | Euroinvestor.fr | Forexinvestor.com| Wisselkoersen.nl | Valuta.se | Valutaveksel.no | Divisas.es | Valute.it
Copyright Euroinvestor A/S 2013  Disclaimer Privatlivspolitik
Aktieinformation leveres af Interactive Data.
Data er forsinket 15-20 minutter iht. de enkelte børsers regler om videredistribution.
 
19. juni 2013 21:12:25
(UTC+01:00) Brussels, Copenhagen, Madrid, Paris
Version: LiveBranchBuild_20130613.1 - EUROWEB3 - 2013-06-19 21:12:25 - 2013-06-19 21:12:25 - 1 - Website: OKAY