ECB-chefen Mario Draghi har onsdag begået en kronik i den tyske avis Die Zeit, og den er interessant læsning, men mest interessant er det, der står mellem linjerne. Det vurderer cheføkonom i FIH Christian Tegllund Blaabjerg over for Ritzau Finans.
- Den kronik bør være pligtlæsning for enhver deltager i det finansielle marked, slår han fast, og fortsætter:
- For det første skinner det rimeligt klart igennem, at hele den angelsaksiske presse og investeringsbankerne undervurderer den politiske kapital, der er investeret i euroen.
Han erkender, det ikke står der direkte, men budskabet er klart: "Euroen står fast".
Christian Blaabjerg vurderer, at der er meget lidt direkte nyt i kronikken, og ikke noget nyt i forhold til, hvad han har sagt tidligere.
En anden ting, der dog også skal lægges mærke til, er, at Draghi gentager princippet om, ECB er klar, når politikerne får taget sig sammen.
- Italien og Spanien skal bare bede om hjælp, så får de det. Og når ECB begynder at købe op, presses investorerne længere ud på rentekurven og tvinger også de lange renter ned, siger økonomen.
FIH's cheføkonom understreger også, at Draghi fremhæver, at der er bygget så mange institutioner op omkring eurozonen, at på et eller andet tidspunkt lægger centralbanken arm med markedet, og så taber markedet.
Armlægningen kan begynde, når Spanien og/eller Italien beder om hjælp, men måske først når Grækenland bliver bedt om at forlade eurozonen.
- Armlægningen kommer måske først, når Grækenland bliver bedt om at forlade eurozonen. Og før det kan ske, skal redningsfondene, lånearrangementer til Italien og Spanien, godkendelse af fondene i den tyske forfatningsdomstol og det tyske forbundsdagsvalg næste år og bankunionen være på plads for, forudser Cheitian Tegllund Blaabjerg.
Af mere konkrete ting slår Draghi i kronikken fast:
At ECB vil gøre hvad der er nødvendigt for at bevare prisstabiliteten (i euro-området).
At ECB vil forblive uafhægig (af politiske interesser).
At ECB altid vil handle inden for dets mandat.
For at handle indenfor mandatet, kan det blive nødvendigt, at lave andre tiltag en almindelige standard pengepolitik.
- Når markederne er fragmenterede eller påvirket af irrationel frygt, er det ikke altid vores pengepolitiske signaler når ud til borgerne i eurozonen på samme måde. Det skal vi løse for at være i stand til at sikre prisstabiliteten og sikre, at der kun er én pengepolitik, skriver han i avisen.
Han understreger videre, at ECB ikke er en politisk institution, og som sådan ikke er påvirkelig af politisk pres fra regeringslederne i eurozonen. Draghi fremhæver i samme åndedrag, at ECB er bundet af sit ansvar som en fælles institution for eurozonen.
ECB chefen giver også udtryk for, at han ikke mener, at euroens fremtid ligger i de to yderligheder, som er enten at gå tilbage til fortiden (uden euro) eller danne De Forenede Stater i Europa.
- For at have en stabil euro, er det ikke nødvendigt, at gå til en af disse to ekstremer, slår Draghi fast.
/ritzau/FINANS
Claus Mikkelsen +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk