USA: BNP voksede som ventet i andet kvartal
USA/åbning: Små stigninger efter BNP-fremgang
29-08-2012 14:56:00

USA/tendens: BNP-vækst løfter humøret på Wall Street

De amerikanske aktier ventes at åbne tæt på uændret forud for topmødet for centralbankchefer i Jackson Hole, som sparkes i gang torsdag.

En positiv udvikling i det amerikanske bruttonationalprodukt, BNP, i andet kvartal kan være med til at løfte stemningen i onsdagens handel. BNP voksede med 1,7 pct. i andet kvartal, viste den reviderede opgørelse onsdag eftermiddag.

Væksten var revideret op fra en stigning på 1,5 pct., der blev udfaldet af den første offentliggørelse fra de amerikanske myndigheder. Udviklingen var dog helt som ventet blandt i økonomerne, som ifølge Bloomberg News havde ventet en stigningstakt på netop 1,7 pct.

I futuremarkedet indikeres Dow Jones-indekset 0,1 pct. højere fra start, mens både det brede Standard & Poor's-indeks samt Nasdaq indikeres 0,2 pct. højere.

På selskabssiden er der fokus på FLSmidth-konkurrenten Joy Global, der har leveret et skuffende regnskab for tredje kvartal af regnskabsåret 2011/12. Ordreindgangen faldt med 25 pct. i perioden, og som konsekvens heraf nedjusterer Joy Global sine forventninger til helåret. Aktien handles 2,8 pct. lavere i 51,57 dollar i det amerikanske formarked.

På positivsiden handles softwareproducenten Adobe Systems 6,2 pct. højere i formarkedet. Selskabet annoncerede nye lanceringer tirsdag, og de modtages tilsyneladende positivt blandt aktionærerne.

ritzau/FINANS

Mikkel Kvols +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk

Opret kommentar

Mest læste nyheder

  • 24 timer
  • 48 timer
  • 1 uge
1
Aktier/middag: Alle ramt af frygt fra øst og vest
2
Vestas får storordre i Mexico - NY2
3
Aktier/åbning: C20 badet i rødt fra start
4
Aktier/tendens: Retrætedag lurer lige om hjørnet
5
KORR: Vestas: Mexicanere kan blive første 3,3 MW-storkunde
Euroinvestor i andre lande: Euroinvestor.com | Euroinvestor.se | Euroinvestor.no | Euroinvestor.fr | Forexinvestor.com| Wisselkoersen.nl | Valuta.se | Valutaveksel.no | Divisas.es | Valute.it
Copyright Euroinvestor A/S 2013  Disclaimer Privatlivspolitik
Aktieinformation leveres af Interactive Data.
Data er forsinket 15-20 minutter iht. de enkelte børsers regler om videredistribution.
 
23. maj 2013 17:43:49
(UTC+01:00) Brussels, Copenhagen, Madrid, Paris
Version: LiveBranchBuild_20130522.3 - EUROWEB7 - 2013-05-23 17:43:49 - 2013-05-23 17:43:49 - 1 - Website: OKAY