A.P. Møller - Mærsk åbnede tirsdag op for forretningen på sin første kapitalmarkedsdag nogensinde. Dagen bød ikke på de store, banebrydende nyheder, men tegnede et billede af en koncern i en genopretningsfase. Oliereserverne var mindre end ventet, og de få ord om Maersk Line var langt fra opmuntrende, vurderer Jyske Banks A.P. Møller - Mærsk-analytiker Frans Høyer, over for Ritzau Finans. Kapitalmarkedsdagen rykkede dermed ikke ved Jyske Banks salgsanbefaling og kursmål på 37.000.
Det lyseblå konglomerat gav markedet yderligere information om sit investeringsprogram i Maersk Oil, der skal investere 3-5 mia. dollar om året i udvikling af kendte oliefund samt 1 mia. dollar i efterforskning. Den nyhed kom sammen med offentliggørelsen af Maersk Oils kendte reserver, der med 443 mio. tønder olieækvivalenter skuffede markedet.
- Vi fik bekræftet, at der skal store investeringer til i en årrække i Maersk Oil, og at man i den periode vil opleve et faldende afkast målt på ROIC. Man er i en genopbygningsfase for olie, siger Frans Høyer og fortsætter:
- Maersk Oil har en reserve, der svarer til 3-4 års produktion, og det er ikke langt tid. Så man vil gerne op på 10 år.
Samtidig satte Maersk Oil dato på, hvornår man vil nå sit mål på 400.000 tønder olie om dagen. Det vil ske i 2020. Tidligere har Maersk Oil indikeret, at målet ville blive nået i 2018, hvor de store fund Chissonga og Johan Sverdrup ventes at give den første olie, og ekspempelvis ventede analysehuset Berenberg, at de 400.000 tønder olie ville blive nået det år.
- Med en dato, der hedder 2020, er det omkring to til tre år senere, end vi analytikere havde i tankerne. Det blev meget tydeligt, at for at komme til de 400.000 tønder olie om dagen, skal der investeres tungt. Det var ikke en overraskelse, at der skulle investeres, men størrelsen var nok, vurderer Frans Høyer.
Mens fokus på kapitalmarkedsdagen var på olie og havne, faldt der også ord om udviklingen i divisionen Maersk Line. Maersk Line har været presset af faldende fragtrater og gav i andet halvår 2011 og første kvartal 2012 store underskud, da markedet var præget af priskrig og kamp om markedsandele.
- Det, der blev sagt om shipping, der står for 50 pct. af selskabets aktiver, var, at der fortsat er krise, og der blev ikke givet et klart billede af, hvordan man skal komme ud af den, siger Frans Høyer.
Administrerende direktør Nils Smedegaard understregede på kapitalmarkedsdagen, at der er decideret shippingkrise, og at Maersk Line skal øge lønsomheden ved at tage en præmie for sin gode service samt skære yderligere i omkostningerne.
- Jeg oplevede lidt en frustration fra Nils Smedegaard omkring Maersk Line. Hans beskrivelse af, hvordan målsætningen for lønsomheden i Maersk Line skal nås, var noget svævende. Det virkede en lille smule opgivende, specielt fordi han brugte ordet naivt. Nils Smedegaard sagde flere gange, at det måske var naivt at håbe på bedre disciplin i markedet for Maersk Line, siger Frans Høyer og fortsætter:
- Nils Smedegaard er samtidig tydeligvis ikke emotionelt engageret i shipping, så hans udmeldinger skal vel også tages som et udtryk for, at shipping på ledelsesniveau i Mærsk ikke er stillet anderledes end de andre divisioner. Så man skal ikke regne med yderligere investeringer i Maersk Line, før der er leveret en lønsomhedsforbedring.
Aktien har da også taget et solidt hug både tirsdag og onsdag formiddag. Siden tirsdag morgen er aktien faldet 3,7 pct. til kurs 40.960. Dermed er der stadig et stykke ned til Jyske Banks kursmål på 37.000. Frans Høyer understreger, at han ikke mener, aktien som sådan er dyt prissat, men at der ikke er meget, der giver medvind til kursen i øjeblikket.
- Der er tre scenarier, der styrer aktien. Den ene er containershipping, hvor spørgsmålet er, om der kommer en bedring nu, eller om vi skal vente 18-24 måneder. Det andet er oliedelen, hvor der skal investeres store beløb. Skal man så købe nu, hvor der ikke er investeret en krone, eller vente til om 5 år, når der rent faktisk kommer olie op? Sidst er der det generelle, globale, makroøkonomiske scenarie. Her kan man sige, at vi må være tæt på bunden, men de allerseneste nøgletal og nedjusteringer fra IMF tyder på, at der er flere udfordringer i de næste tre til seks måneder, siger Frans Høyer.
Kursmålet er dog på 12-måneders sigt, og hvis man vil købe sig ind i det langsigtede vækstscenarie, er de nuværende kursniveauer ikke helt dårlige.
- Det er klart, at hvis man kigger på, hvor aktien skal ligge, hvis de når i mål i 2020, så skal den være meget højere. Så man kan fint argumentere for, at aktien er billig. Men spørgsmålet er, om den bliver billigere, før den bliver dyrere, hvilke faktorer der står bag kursfaldet og hvordan disse faktorer udvikler sig i den nærmeste fremtid, afslutter Frans Høyer.
/ritzau/FINANS
Bertil Barkholt Fruelund +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk