Calsberg: Asien kan overhale Rusland - på lan..
Affitech: Lånefrist forlænget til januar
12-10-2012 15:50:00

USA/åbning: Uens marked - Wells Fargo og JPMorgan falder

De amerikanske aktier åbnede uens fredag med Dow Jones lidt højere og S&P og Nasdaq stort set uændrede. Markedet er lidt afventende på tillidstallene, der kommer kl. 15.55 fra University of Michigan. Fokus i markedet er de to bankregnskaber fra USAs støste bank JPMorgan Chase og storbanken Wells Fargo.

De tre toneangivende indeks lukkede stort set uændrede torsdag. Dow Jones 30 og Nasdaq faldt 0,1 pct., mens S&P 500 steg marginale 0,02 pct.

Wells Fargo kom ud af tredje kvartal stort set som ventet. Resultatet pr. aktie blev på 88 cent, mens analytikerne havde ventet 87 cent. Det skriver Bloomberg News. I tredje kvartal sidste år var indtægterne 19,6 mia. dollar og resultatet pr. aktie 72 cent.

En time før havde kollegaen - USAs største bank - JPMorgan Chase leveret et tredje kvartal med et resultat pr. aktie på 1,40 dollar eksklusive ekstraordinære poster. Analytikerne havde ventet et resultat per aktie på 1,20 dollar. og 1,03 dollar pr. aktie i tredje kvartal sidste år. De samlede indtægter for storbanken blev 25,9 mia. dollar mod forventningen om 24,5 mia. dollar, og 23,8 i samme kvartal året før.

JPMorgan falder 1,02 pct. til 42,08 dollar, mens Wells Fargo får en straf på et kursfald på 3,8 pct. til 34,06 dollar.

Teleselskabet Sprint Nextel, der steg 14,3 pct. torsdag på rygter om, at japanske Softbank vil købe en "kontrollerende andel" i det amerikanske selskab, falder fredag ved åbningen med et par procent til 5,68 dollar. Ingen af selskaberne har kommenteret rygterne offentligt. Clearwire, derogså nævnes som mulig opkøbskandidat for Softbank, steg torsdag 71 pct. og stiger fredag ved åbningen med yderligere 6,7 pct. til 2,37 dollar.

Blandt andre aktier i fokus er lastbiltransportselskabet J B Hunt Transport Services, der stiger 7,7 pct. til 58,99 dollar efter at have rapporteret bedre end ventet omsætning.

I den anden ende Advanced Micro Systems falder 8 pct. til 2,93 dollar efter at have sænket forventningerne til tredje kvartals indtjeningen. Selskabet venter nu at omsætningen vil falde med 10 pct. i kvartalet mod tidligere en forventning om et fald på en tiendedel - 1 pct. Det giver en omsætning på 1,27 mia. dollar. Analytikerne havde en forventning om 1,38 mia. dollar.

/ritzau/FINANS

Claus Mikkelsen +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk

Opret kommentar

Mest læste nyheder

  • 24 timer
  • 48 timer
  • 1 uge
1
Vestas: Shortsælgere på vej mod udgangen
2
Pandora-analytikere løfter prognoserne markant efter Q1 - GENT
3
Vestas: CFO-sag overgivet til bagmandspolitiet - NY
4
Aktier/tendens: Novo bærer markedet frem med fedmedata
5
Aktier/åbning: Vestas og Novo trækker C20 Cap i pænt plus
Euroinvestor i andre lande: Euroinvestor.com | Euroinvestor.se | Euroinvestor.no | Euroinvestor.fr | Forexinvestor.com| Wisselkoersen.nl | Valuta.se | Valutaveksel.no | Divisas.es | Valute.it
Copyright Euroinvestor A/S 2013  Disclaimer Privatlivspolitik
Aktieinformation leveres af Interactive Data.
Data er forsinket 15-20 minutter iht. de enkelte børsers regler om videredistribution.
 
25. maj 2013 03:30:39
(UTC+01:00) Brussels, Copenhagen, Madrid, Paris
Version: LiveBranchBuild_20130524.1 - EUROWEB6 - 2013-05-25 03:30:39 - 2013-05-25 03:30:39 - 1 - Website: OKAY