USA: Producentpriser steg mere end ventet
Valuta: Kinas valuta på højeste niveau over f..
12-10-2012 14:54:00

USA/tendens: Lidt højere start i vente med JPM og Wells i fokus

Regnskaberne fra bankerne JPMorgan Chase og Wells Fargo landede på handlerbordene inden åbningstid i USA. JPMorgan var noget bedre end ventet, mens Wells Fargo var som estimeret. Futures på de amerikanske markeder peger op med 0,2 pct. Wells Farego sendes ned med 2,7 pct. i formarkedet efter et fald torsdag på 0,1 pct. Aktien koster så 35,18 dollar. JPMorgan ligger uændret i 42,10 dollar - den steg torsdag 0,8 pct.

De tre toneangivende indeks lukkede stort set uændrede torsdag. Dow Jones 30 og Nasdaq faldt 0,1 pct., mens S&P 500 steg marginale 0,02 pct.

Wells Fargo kom ud af tredje kvartal stort set som ventet. Resultatet pr. aktie blev på 88 cent, mens analytikerne havde ventet 87 cent. Det skriver Bloomberg News. I tredje kvartal sidste år var indtægterne 19,6 mia. dollar og resultatet pr. aktie 72 cent.

En time før havde kollegaen - USAs største bank - JPMorgan Chase leveret et tredje kvartal med et resultat pr. aktie på 1,40 dollar eksklusive ekstraordinære poster. Analytikerne havde ventet et resultat per aktie på 1,20 dollar. og 1,03 dollar pr. aktie i tredje kvartal sidste år.

De samlede indtægter for storbanken blev 25,9 mia. dollar mod forventningen om 24,5 mia. dollar, og 23,8 i samme kvartal året før. skriver Bloomberg News.

Blandt andre aktier i fokus er lastbiltransportselskabet J B Hunt Transport Services, der stiger 5,4 pct. til 57,75 dollar efter at have rapporteret bedre end ventet omsætning.

I den anden ende Advanced Micro Systems, der falder mere end 8 pct. til 2,93 dollar efter at have sænket forventningerne til tredje kvartals indtjeningen. Selskabet venter nu at omsætningen vil falde med 10 pct. i kvartalet mod tidligere en forventning om et fald på en tiendedel - 1 pct. Det giver en omsætning på 1,27 mia. dollar. Analytikerne havde en forventning om 1,38 mia. dollar.

/ritzau/FINANS

Claus Mikkelsen +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk

Opret kommentar

Mest læste nyheder

  • 24 timer
  • 48 timer
  • 1 uge
Ingen data fundet.
Euroinvestor i andre lande: Euroinvestor.com | Euroinvestor.se | Euroinvestor.no | Euroinvestor.fr | Forexinvestor.com| Wisselkoersen.nl | Valuta.se | Valutaveksel.no | Divisas.es | Valute.it
Copyright Euroinvestor A/S 2013  Disclaimer Privatlivspolitik
Aktieinformation leveres af Interactive Data.
Data er forsinket 15-20 minutter iht. de enkelte børsers regler om videredistribution.
 
20. maj 2013 14:21:54
(UTC+01:00) Brussels, Copenhagen, Madrid, Paris
Version: LiveBranchBuild_20130517.4 - EUROWEB5 - 2013-05-20 14:21:54 - 2013-05-20 14:21:54 - 1 - Website: OKAY