Mandagens aktier: Novo i front på stille dag
Europa/aktier: Selskaber i opkøbshumør
15-10-2012 17:12:00

Mandagens obligationer: Spansk rente i soloridt

Den spanske rente satte fart på mandag og klatrede alene mod tinderne med en stejl stigning på 20 basispoint til en rente på 5,80 pct. i de tiårige papirer.

Spekulationerne om landets skrøbelige økonomiske situation og behov for en redningspakke fortsætter, og selv om der ikke var nogen særlige nyheder i markedet mandag, viste investorerne alligevel deres nervøsitet og sendte renten tilbage opad. Fredagens rentefald på 14 basispoint blev dermed mere end udraderet.

I resten af Europa var renteudviklingen mere lig landevejscykling. Den danske tiårige rente lukkede mandagen i samme niveau som fredag eftermiddag - 1,24 pct. - efter kun små bakker og dale i løbet af dagen. I de omkringliggende lande, Tyskland, Sverige og Holland, var der rentestigninger på godt 2 basispoint. Spændet mellem Danmark og Tysklands tiårige renter er nu på 23 basispoint.

Mandagen bød på få økonomiske indikatorer fra Europa. Både Frankrig og Holland kom fint igennem obligationsauktioner, mens forventningerne til EU-topmødet i Bruxelles denne uge ifølge Nordea ikke er sat højt.

- Jeg venter ikke at denne uges topmøde kan give indspark til markedet, selvom der kan være plads til at enkelte politikerkommentarer kan overraske og påvirke positivt, hvis markederne heller ikke venter noget helt konkret, skrev chefanalytiker Anders Svendsen i en kommentar.

Fra USA viste nøgletal mandag eftermiddag et bedre end ventet detailsalg i september, mens Empire Manufacturing-indekset var steg mindre end forudset. Ingen af de tal var dog vægtige nok til at forskubbe det europæiske rentemarked.

/ritzau/FINANS

Mathias Stigsgaard +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk

Opret kommentar

Mest læste nyheder

  • 24 timer
  • 48 timer
  • 1 uge
Ingen data fundet.
Euroinvestor i andre lande: Euroinvestor.com | Euroinvestor.se | Euroinvestor.no | Euroinvestor.fr | Forexinvestor.com| Wisselkoersen.nl | Valuta.se | Valutaveksel.no | Divisas.es | Valute.it
Copyright Euroinvestor A/S 2013  Disclaimer Privatlivspolitik
Aktieinformation leveres af Interactive Data.
Data er forsinket 15-20 minutter iht. de enkelte børsers regler om videredistribution.
 
20. maj 2013 18:05:07
(UTC+01:00) Brussels, Copenhagen, Madrid, Paris
Version: LiveBranchBuild_20130517.4 - EUROWEB7 - 2013-05-20 18:05:07 - 2013-05-20 18:05:07 - 1 - Website: OKAY