USA/tendens: Svag negativ åbning efter skuffe..
USA/åbning: Svag negativ åbning efter skuffen..
18-10-2012 14:54:00

Valuta: Japanske kapitalstrømme vender

Mens der er forholdsvis stille på de internationale valutamarkeder torsdag eftermiddag, benytter investorerne lejligheden til at trække sig lige så stille ud af nogle af de mange placeringer, som er blevet brugt i investorernes kamp for at holde den europæiske gældskrise uden for porteføljens risiko-profil.

Det betyder en tilbagevenden til den fælleseuropæiske valuta, mens især japanske yen svækkes.

For den japanske valutas vedkommende er det ikke bare et udtryk for større tiltro til, at de europæiske politikere finder en løsningsmodel for gældskrisen i Spanien, men også at de japanske investorer igen er begyndt at se ud over Den Opgående Sols grænser. For netop japanske investeringer i udlandet har gennem lang tid været udsat for at blive trukket hjem - første da finanskrisen slog igennem, derefter i kølvandet af de på mange måder helt exceptionelle katastrofer i landet med jordskælv og atomkraftnedbrud, og sidst men ikke mindst i takt med den europæiske gældskrises udvikling.

Hjemtagning af de mange investeringer har styrket yen til nye højder, og det ser nu ud til at få såvel politikere som centralbankfolk i Tokyo til at tage skeen i den anden hånd og gennemføre stimuli for at tvinge en vending igennem.

Japan har gennem mange år ligget under for nulvækst og på grænsen til deflation, hvilket er blevet yderligere forstærket af den massive kapitalindstrømning til landet - en kapitalstrøm, som nu så småt er ved at vende.

Euro koster torsdag eftermiddag 103,90 yen, hvilket er det højeste siden starten af maj. Dollar koster samtidig 79,30 yen eller det højeste siden medio august.

/ritzau/FINANS

Flemming Kruhøffer +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk

Opret kommentar

Mest læste nyheder

  • 24 timer
  • 48 timer
  • 1 uge
1
Vestas: Regnskab måske Chile-sminket for 700 mio. kr - ugebrev
2
Vestas/dir: Sminkehistorie langt over stregen
3
GN: Aktiestigning kan fortsætte resten af året - ugebrev
4
Aktier/tendens: FLSmidths genvordigheder fortsætter
5
Novo Nordisk Fonden køber op for 4 mia. kr.
Euroinvestor i andre lande: Euroinvestor.com | Euroinvestor.se | Euroinvestor.no | Euroinvestor.fr | Forexinvestor.com| Wisselkoersen.nl | Valuta.se | Valutaveksel.no | Divisas.es | Valute.it
Copyright Euroinvestor A/S 2013  Disclaimer Privatlivspolitik
Aktieinformation leveres af Interactive Data.
Data er forsinket 15-20 minutter iht. de enkelte børsers regler om videredistribution.
 
21. maj 2013 19:43:54
(UTC+01:00) Brussels, Copenhagen, Madrid, Paris
Version: LiveBranchBuild_20130517.4 - EUROWEB3 - 2013-05-21 19:43:54 - 2013-05-21 19:43:54 - 1 - Website: OKAY