Novo/CSO: Næste skridt bliver Victoza/Tresiba..
Vind/AWEA: Solidt kvartal i USA inden PTC-gys..
19-10-2012 15:39:00

USA/åbning: Moderate fald som ventet

Helt som ventet er de amerikanske aktier åbnet i rødt på ugens sidste handelsdag, hvor det overordnede tema igen er den europæiske gældskrise, efter at der ikke blev taget yderligere konkrete skridt i forhold til en hjælpepakke til Spanien ved det netop overståede topmøde i EU.

Dow Jones-indekset falder med 0,5 pct. fra handelsstart, mens Nasdaq og det brede S&P 500-indeks sætter sig med henholdsvis 0,6 og 0,4 pct.

Konglomeratet General Electric tager fokus i fredagens handel, efter at selskabet har leveret sit regnskab for tredje kvartal, hvor forventningerne til indtjeningen i hele regnskabsåret blev fastholdt. Trods en mindre skuffelse i omsætningen leverede General Electric pænt i kvartalet, hvor bundlinjen bød på et overskud per aktie på 0,36 dollar - helt som ventet blandt analytikerne ifølge Bloomberg News.

Divisionen "Infrastructure" var trukket kraftigt ned af færre vindmølleordrer. Vindmarkedet i USA er ramt af, at skatterabatordningen for nye vindprojekter - det såkaldte PTC - udløber ved årsskiftet.

General Electric-aktien falder med 1,5 pct. til 22,47 i den tidlige handel.

Fast food-giganten McDonald's havde pænt gang i salget af cheeseburgere og Big Mac i tredje kvartal, hvor selskabets samlede omsætning var helt på linje med det ventede niveau.

En smule skuffende var det sammenlignelige salg i USA i kvartalet dog lidt under det ventede niveau blandt analytikerne, og det påvirkede det samlede billede, hvorfor McDonald's blot kunne levere et overskud per aktie på 1,43 dollar mod ventet 1,47 dollar. Aktien falder med 3,3 pct. til 89,84 dollar.

Danske Novo Nordisks amerikanske notering tager også en smule rampelys fredag, efter at et ekspertpanel under de europæiske sundhedsmyndigheder har anbefalet en godkendelse af det langtidsvirkende insulin Tresiba. Det nye væksthåb står nemlig ligeledes over for en eventuel godkendelse i USA, og lægemidlet behandles i et ekspertpanel under de amerikanske sundhedsmyndigheder, FDA, den 8. november.

Novo-aktien stiger med 0,2 pct. til 167,66 dollar.

/ritzau/FINANS

Mikkel Kvols +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk

Opret kommentar

Mest læste nyheder

  • 24 timer
  • 48 timer
  • 1 uge
1
Aktier/middag: Alle ramt af frygt fra øst og vest
2
Vestas får storordre i Mexico - NY2
3
Aktier/åbning: C20 badet i rødt fra start
4
Aktier/tendens: Retrætedag lurer lige om hjørnet
5
Japan/Nordea-strateg: Aktiefald virker for voldsomt
Euroinvestor i andre lande: Euroinvestor.com | Euroinvestor.se | Euroinvestor.no | Euroinvestor.fr | Forexinvestor.com| Wisselkoersen.nl | Valuta.se | Valutaveksel.no | Divisas.es | Valute.it
Copyright Euroinvestor A/S 2013  Disclaimer Privatlivspolitik
Aktieinformation leveres af Interactive Data.
Data er forsinket 15-20 minutter iht. de enkelte børsers regler om videredistribution.
 
23. maj 2013 19:07:51
(UTC+01:00) Brussels, Copenhagen, Madrid, Paris
Version: LiveBranchBuild_20130522.3 - EUROWEB1 - 2013-05-23 19:07:51 - 2013-05-23 19:07:51 - 1 - Website: OKAY