29 jul: Analytikere: Maersk Line kan stå foran katastrofalt regnskab
29 jul: Sabmiller: Bestyrelse anbefaler købstilbud fra AB Inbev
29-07-2016 17:06:26

Fredagens aktier: C20 lagde brexit-tab bag sig i juli

Relateret indhold
17:32 - 
Onsdagens aktier: Novo skærmede eliteindekset mod størr..
17:08 - 
Onsdagens aktier: Novo skærmede eliteindekset mod størr..
16:52 - 
Novo: Ozempic optaget på stor indkøbsforenings tilskuds..

Finans- og Mærsk-aktierne var blandt de mest stigende fredag, hvor aktiemarkedet afventede en stresstest af de største europæiske banker.

Det toneangivende C20 Cap-indeks lukkede på ugens og månedens sidste handelsdag med en fremgang på 0,2 pct. til 1038,38. Dermed endte det danske eliteindeks samlet med at stige knap 3 pct. i løbet af juli.

I dagene efter den britiske befolknings valg om at forlade EU - også kaldet brexit - var indekset ellers dykket ned til indeks 943,26 i slutningen af juni.

- Det har været en fin måned. Da vi startede på juli, havde vi fortsat dønningerne oven på brexit. Men man må sige, at vi er kommet stærkere ud af juli, end man kunnet have frygtet i de første dage efter brexit, opsummerer Ole Kjær Jensen, afdelingsdirektør i Sydbank, måneden over for Ritzau Finans.

- Det er dog også fortsat et feriepræget marked med lav aktivitet, påpeger han dog samtidig.

OPTIMISME OMKRING BANKERS STRESSTOLERANCE

Meget af opmærksomheden i eliteindekset blev fredag rettet mod bankerne, der i C20 tæller Danske Bank, Nordea og Jyske Bank.

Alle tre blev sendt til bunds i torsdagens handel, men fredag var de blandt det lille flertal af stigende aktier i indekset forud for resultaterne af en stresstest fra det europæiske banktilsyn.

- Der har været fokus på bankerne i dag på grund af den her stresstest, som bliver offentliggjort klokken 22 i aften dansk tid, siger Ole Kjær Jensen, som formoder, at løftet til bankaktierne afspejler en tro på, at de danske banker vil klare sig godt i stresstesten.

Formålet med testen er at måle de europæiske bankers sundhedstilstand - herunder hvor godt de er rustet til at håndtere økonomiske kriser og andre stressende begivenheder.

Jyske Bank fik desuden medgang af, at Formuepleje over for Børsen har afsløret, at porteføljeforvalteren ser flere bankaktier som mulige røverkøb og selv allerede har investeret i blandt andet Jyske Bank.

Jyske Bank steg med 2,1 pct. 276,70 kr. - og blev dermed den mest stigende aktie i C20, mens Nordea løftedes med 1,5 pct. til 59,50 kr., og Danske Bank gik 0,6 pct. frem til 180,80 kr.

MÆRSK FORTSAT BLANDT AKTIE-DUKSENE

Også A.P. Møller-Mærsk var fredag at finde i toppen af C20 oven på torsdagens topposition i indekset, efter at konglomeratet torsdag morgen fik hævet sin anbefaling hos den storbank Credit Suisse til "outperform" fra "neutral". Schweizerne hævede desuden kursmålet til 11.684 kr. fra 9030 kr.

Fredag viste det ugentlige SCFI-indeks samtidig stor fremgang i priserne på containerfragt. Omvendt fortsatte olieprisen dog med at falde.

- Mærsk løfter sig fortsat i kølvandet af en positiv anbefaling fra Credit Suisse torsdag, lyder vurderingen fra Sydbanks afdelingsdirektør.

Mærsks B-aktie steg 1,3 pct. til 9030,00 kr.

RIVAL-NYT OG ANALYTIKERFOKUS

Novo Nordisks franske rival Sanofi fremlagde fredag morgen tal for andet kvartal. Her gik det lidt bedre end frygtet for diabetesmidlet Lantus, der er ramt af konkurrence fra kopimedicin, men klarede sig med et salgsfald på 11,2 pct.

Novo-aktien var også blandt det lille dusin aktier, der steg fredag - nemlig med 0,3 pct. til 379,10 kr.

Novozymes, hvis aktie endte blandt bundaktierne af eliteindekset, fik analytikeropmærksomhed fra ABG Sundal Collier, der har sænket sin anbefaling til "hold" fra tidligere "køb", mens kursmålet fastholdes på 340 kr. ifølge Bloomberg News.

Enzymaktien faldt med 0,5 pct. til 326,55 kr.

REGNSKABER FRA SIDEPAPIRER

Blandt sidepapirerne fremlagde Strategic Investment regnskab. Det viste, at selskabet nød godt af et stort sats på Land & Leisure i andet kvartal. Et købstilbud på feriehusselskabet løftede nemlig kursen gevaldigt, og det hjalp selskabets resultater godt på vej.

Strategic Investment-aktien gik 0,6 pct. frem til 0,83 kr.

Uden for C20 var der også opmærksomhed på Onxeo, der havde fremlagt sit regnskab for første halvår torsdag aften. I årets første seks måneder havde det dansk-franske biotekselskab stigende omsætning, men der var fortsat underskud på driften og bundlinjen.

Onxeos aktie faldt med 2,5 pct. til 23,20 kr. på fondsbørsen i København.

Zealand Pharmas indtægter fra Sanofis salg af Lyxumia faldt 10 pct. i andet kvartal og samlet set 3 pct. i første halvår. Salget var i halvåret "stabilt" målt i lokale valutaer, skrev den franske Zealand-partner fredag.

Zealand-aktien reagerede med et drop på 1,2 pct. til 129,50 kr. - der dog kom efter et løft på 10 pct. torsdag.

/ritzau/FINANS

Andreas Antoni Lund +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk

Opret kommentar

Relateret debat

  • 1 uge
  • 1 måned
  • 1 År
18 feb
NOVO-B
Når ens hustru har lidt voldsomt under diabetes  og dens bivirkninger tiltagende gennem 25 år, så er..
34
16 feb
NOVO-B
@ Investor1 Jeg er hverken for eller imod hvad du skriver, men jeg har nu i gennem næsten et år løbe..
30
17 feb
MAERSK-B
Jeg er i mit vemodige hjørne i dag, for det er den første dag i over 25 år, hvor jeg ikke kan kalde ..
20
16 feb
NOVO-B
Din og Investor1's totale fejlvurdering af både Zealand og Novo har desværre udviklet sig til et per..
20
17 feb
NOVO-B
@alpenyt Tror bare jeg vil kalde dig for Wiki(pedia) fra nu af :) Du burde skrive en artikel i kvart..
17
16 feb
NOVO-B
Jeg deltager, modsat dig, med argumenter og fakta, du er blot personfnidrer, fordi du ikke kan forst..
15
17 feb
NOVO-B
Der var en "nyhed" om prispres på Xultophy presset af Soliqua, begge der udgør intet af helheden.   ..
11
16 feb
NOVO-B
Nej, PP har jeg i 350 med kort retrace inden gap-luk i 364,90.   Novo har aldrig (modsat konkurrente..
11
19 feb
NOVO-B
For dyr i.f.t hvad ?   P/E ? de nærmeste konkurrenter   Eli Lilly 49 Merck 30 Astra Zeneca 29 GSK 43..
9
16 feb
NOVO-B
investor1, hanfrank, marc55, osv osv er jo blot nogen stakler.   Man skal ikke tage det seriøst hvad..
9

Fondsbørsmeddelelser

Vestas vinder mølleordre i USA

21-02-2018 13:57:11
Vestas har fået en ordre på 50 megawatt (MW) i USA. Ordren er på V136-3,45 MW-møllen, der er optimeret til 3,6 MW.Den mølletype har siden oktober 2017 givet Vestas en samlet ordreindgang i USA på mere end 900 MW.Det oplyser Vestas i en meddelelse.Kontrakten med kunden, der har ønsket at være anonym, omfatter levering og installation samt idriftsættelse af møllerne, og der er også en flerårig servi..

Vestas henter italiensk ordre på 57 MW - NY

21-02-2018 11:18:47
Vestas har modtaget en bestilling på vindmøller med en samlet kapacitet på 57 megawatt (MW) til et projekt i Italien.Kunden er energiselskabet E.On.Det fremgår af en meddelelse onsdag formiddag.Ordren omfatter 19 styk V112-3,0 MW-møller, og kontrakten er resultatet af et udbud over italienske vindmølleprojekter, og det såkaldte Morcone-projekt, som møllerne skal bruges til, bliver et af de største..

Mest læste nyheder

  • 24 timer
  • 48 timer
  • 1 uge
1
Aktier/tendens: Vestas, Genmab og Mærsk kan komme i fokus
2
Mærsk/Sydbank: Aktionærer kan se frem til udbetaling i 2018 eller 2019
3
Vestas vinder mølleordre i USA
4
Genmab: Darzalex-salget i USA steg med 6,2 pct. i januar
5
Aktier/åbning: Genmab, Mærsk og Vestas trækker C25 i rødt

Relaterede aktiekurser

Nordea Bank AB 93,98 -0,8% Fald i aktiekurs
Novo Nordisk B A/S 314,00 1,4% Stigning i aktiekurs
Danske Bank A/S 246,50 0,6% Stigning i aktiekurs
Jyske Bank A/S 353,70 3,0% Stigning i aktiekurs
Novozymes B A/S 321,70 0,2% Stigning i aktiekurs
Zealand Pharma A/S 93,00 1,5% Stigning i aktiekurs
A.P. Møller - Mærsk B A/.. 10.100,00 -4,4% Fald i aktiekurs
A.P. Møller - Mærsk A A/.. 9.620,00 -4,1% Fald i aktiekurs
Strategic Investments A/.. 1,25 0,0% Aktiekurs uændret
Nordea Bank AB 70,34 -0,3% Fald i aktiekurs
Onxeo SA 12,49 2,9% Stigning i aktiekurs
Novo Nordisk 48,00 -0,1% Fald i aktiekurs

Køb- og salgsanbefalinger

  • Trend
  • Pengemaskinen

Copyright Euroinvestor A/S 2018  Disclaimer Privatlivspolitik
Aktieinformation leveres af Interactive Data.
Data er forsinket 15-20 minutter iht. de enkelte børsers regler om videredistribution.
 
21. februar 2018 17:56:59
(UTC+01:00) Brussels, Copenhagen, Madrid, Paris
Version: LiveBranchBuild_20180219.1 - EUROWEB1 - 2018-02-21 17:56:59 - 2018-02-21 17:56:59 - 1 - Website: OKAY