21 dec: Nordea slipper for at dække tab ved netkøb af kopivarer
21 dec: Nordea er på vej med ny strategiplan - citat
21-12-2016 13:26:13

Aarsleff FY: Lavere aktivitet i udlandet koster på bundlinjen

Relateret indhold
28 feb - 
Aarsleff Q1: Mere aktivitet i udlandet løfter toplinjen
28 feb - 
Aktier/middag: NKT rejser sig en smule efter slag i små..
28 feb - 
Aktier/åbning: Danske eliteaktier følger fra åbningen f..
Relateret debat
04 apr - 
Måske man skulle putte sine skillinger i denne usexede ..
28 feb - 
Det er dejligt, at se hvordan Aarsleff kommer fra land ..
28 feb - 
Spændende at udlandet går så godt. DK har jo også en mi..

Der har været mindre at lave i udlandet for entreprenørkoncernen Per Aarsleff i 2015/16 i forhold til året før. Alle tre forretningsområder i koncernen har fremgang på det danske marked, mens der er problemer med at holde takten uden for de danske grænser.

Samlet kom Per Aarsleff ud af det forskudte regnskabsår med en omsætning på 10.419,6 mio. kr. mod 10.235,9 mio. kr. året før. Omsætningen i udlandet er faldet til 2843,3 mio. kr. mod 3145,3 i 2014/15, fremgår det af regnskabet. Resultatet af primær drift bakkede til 417,8 mio. kr. fra 487,1 mio. kr. i 2014/15. Endelig faldt resultatet før skat til 399,1 mio. kr. fra 454,8 mio. kr., og efter skat var der et plus på 304,2 mio. kr. mod 366,4 mio. kr. året før.

Ser man på de enkelte forretningsområder, så bidrog Anlæg & Byggeri med et resultat af den primære drift på 248 mio. mod 309 mio. i sidste regnskabsår. Rørteknik kom med 41 mio. kr. til EBIT mod 70 mio. sidste regnskabsår, mens området Funderings resultat af primær drift steg til 129 mio. kr. fra 108 mio. i 2014/15.

STORE TILBUDSKONTRAKTER TÆRER

I løbet af året blev forventningerne til Anlæg & Byggeri nedjusteret fra et bidrag på EBIT på 4 pct. til 3,5 pct. Nedgangen skyldtes, at større tilbud enten var blevet udsat eller ikke er vundet i det forventede omfang.

- Anlæg & Byggeri er inde i en periode med større tilbudsomkostninger, fordi der arbejdes med ekstraordinært store tilbud med lange forberedelsesperioder, skriver Per Aarsleff i regnskabet.

I det nye regnskabsår ventes som helhed et cirka 5 pct. højere aktivitetsniveau sammenlignet med 2015/2016.

- Segmentet forventer en EBIT-margin på 3,5 pct. Den langsigtede forventning til omsætningsudviklingen vil følge konjunkturerne og markedsmulighederne. Den langsigtede forventning til EBIT-margin er 4,5 pct., skriver koncernen.

KAPLØB I RØRTEKNIK

Omsætningen i Rørteknik faldt med 9 pct. til 1372 mio. kr. Omsætningen i Danmark gik ellers frem med 12 pct. til 463 mio. kr., mens den faldt i udlandet med 17 pct. til 909 mio. kr.

- Rørtekniks udfordring er mere end nogensinde et kapløb om løbende effektiviseringer for at sikre konkurrencedygtighed i et marked med faldende marginer og hård konkurrence, skriver koncernen i regnskabet for 2015/16.

Mens der i Danmark var en højere aktivitet inden for ledningsfornyelse hos de kommunale forsyningsselskaber og bolig- og industrisegmenterne end forventet, så var resultatet for de østeuropæiske eksportprojekter inden for drikke- og spildevandsforsyning lavere end ventet.

- Det lave aktivitetsniveau skyldes den politiske situation i Ukraine og Rusland. Der er iværksat justeringer i kapaciteten som følge af de særdeles vanskelige markedsvilkår, fremgår det af regnskabet.

Mens resultatet i det tyske datterselskab samt i selskaberne i Sverige og Finland lever op til forventningerne og er i en positiv udvikling, så er selskaberne i Polen, Rusland, Ukraine og Litauen stærkt påvirkede af vanskelige markedsvilkår.

- Selskaberne i Polen, Rusland og Litauen er tabsgivende, og i Ukraine er aktiviteterne indstillet. Vi ser dog nu de første EU-finansierede udbud i de baltiske lande og i Polen, lyder det fra Per Aarsleff.

POSITIV UDVIKLING I FUNDERING

Forretningsområdet Fundering udvikler sig til gengæld positivt. Omsætningen steg i 2015/16 med 4 pct. til 1.700 mio. kr. - og i Danmark steg omsætningen med 13 pct. til 757 mio. kr, mens den faldt med 2 pct. til 943 mio. kr. i udlandet.

I divisionen var der to opjusteringer i året der gik fra et EBIT-niveau på 6 pct. af omsætningen til de 7,5 pct., som endte med at blive årets udkomme.

- Alle selskaber i Funderingssegmentet arbejder i stigende grad sammen om yderligere at effektivisere og standardisere segmentets centrale præfabrikerede pælesystem, som har en markedsledende position. Samtidig introduceres supplerende funderingsmetoder, som opfylder ønsker om komplette leverancer tilpasset de enkelte markeders behov. Produktionen på en nyetableret pælefabrik i Sydtyskland er nu igangsat. Herefter optræder Fundering som både funderingsentreprenør og som producent af betonpæle i Danmark, Sverige, England, Polen og Tyskland, skriver koncernen i regnskabet.

I det nye regnskabsår forventes et cirka 10 pct. højere aktivitetsniveau og en EBIT-margin på 6,5 pct.

LILLE FREMGANG I SIGTE

Samlet venter Per Aarsleff et driftsresultat (EBIT) på 430 mio. kr. i regnskabsåret 2016/17, hvilket svarer til en lille fremgang.

- I det kommende regnskabsår forventer koncernen som helhed et aktivitetsniveau, som er cirka 5 pct. højere end aktivitetsniveauet i 2015/2016, skriver koncernen.

Tabel for Per Aarsleffs årsregnskab for 2015/16:

#

Mio. kr. FY 2015/16 FY 2014/15

-----------------------------------

Omsætning 10.491,6 10.253,9

EBIT 417,8 487,1

Res. før skat 399,1 454,8

Nettoresultat 304,2 366,4

-----------------------------------

#

Per Aarsleffs forventninger til 2016/17:

#

Forventninger i mio. kr. Ved FY 2015/16

---------------------------------------------

Resultat af primær drift, EBIT 430

---------------------------------------------

#

/ritzau/FINANS

Charlotte Mackeprang +45 33 30 03 61 Ritzau Finans, E-mail:finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk

Opret kommentar

Relateret debat

  • 1 uge
  • 1 måned
  • 1 År
Ingen indlæg

Ørsted og partnere sælger transmissionsrettigheder i britisk projekt

26-04-2018 16:14:46
Energiselskabet Ørsted og dets partnere i det britiske havvindmølleprojekt Burbo Bank Extension har solgt transmissionsaktiviteterne i projektet til Diamond Transmission Partners Burbo Bank Extension Limited.Det fremgår af en meddelelse torsdag eftermiddag.Prisen for aktiviteterne, der består af to strømstationer til vands og i land samt alle strømkabler, har en værdi af 193,3 mio. pund, fremgår d..

Danske/CEO: Robust økonomi - men risiko for lille tilbageslag

26-04-2018 09:20:48
Danske Banks administrerende direktør, Thomas Borgen, har et optimistisk syn på den makroøkonomiske udvikling, selv om risikoen for et "lille tilbageslag" er øget hen over de seneste måneder. - Vores vurdering er, at verdensøkonomien ser relativ robust ud, og vi forventer en vækst mellem 3,5 og 3,7 pct. i år. Men der er jo visse tendenser, man skal holde øje med - specielt geopolitiske forhold ell..

Danske Bank/CEO: Resultat viser bredden i bankens forretning

26-04-2018 08:37:10
Danske Banks administrerende direktør, Thomas Borgen, kalder bankens resultater i første kvartal for "gode og stabile" og understøttet af en god underliggende udvikling i de nordiske økonomier. - Resultatet viser bredden i Danske Banks forretning, og der er også en fornuftig udvikling i de nordiske økonomier, som genspejler sig i vores kunders økonomiske ve og vel. Det gør at vi har lave tab og he..

Mest læste nyheder

  • 24 timer
  • 48 timer
  • 1 uge
1
Danske Bank Q1: Lidt bedre end ventet - nedskrivninger overrasker
2
Danske Bank får påtale af Finanstilsynet - NY
3
Bavarian: Amerikanere har mere end tredoblet shortposition i april
4
Zealand Pharma får grønt lys til afgørende studie med tarmmiddel
5
Aktier/tendens: Positive regnskaber fra Danske Bank og Ørsted

Relaterede aktiekurser

Køb- og salgsanbefalinger

  • Trend
  • Pengemaskinen

Copyright Euroinvestor A/S 2018  Disclaimer Cookie- og privatlivspolitik
Aktieinformation leveres af Morningstar.
Data er forsinket 15-20 minutter iht. de enkelte børsers regler om videredistribution.
 
27. april 2018 04:22:28
(UTC+01:00) Brussels, Copenhagen, Madrid, Paris
Version: LiveBranchBuild_20180423.5 - EUROWEB7 - 2018-04-27 04:22:28 - 2018-04-27 04:22:28 - 1 - Website: OKAY