Nasdaq Copenhagen
Nikolaj Plads 6
DK-1067 Copenhagen K
Frederikssund, 14. februar 2017
SELSKABSMEDDELELSE nr. 3/2017
RESULTAT AF TILBAGEKØBSTILBUD
Cemat A/S offentliggjorde den 27. januar 2017 et tilbud til aktionærerne om at tilbagekøbe Selskabets egne aktier til en fast kurs på kr. 0,352 pr. aktie.
Selskabet har ved udløb af tilbudsperioden modtaget 294.313.765 accepter af tilbagekøbstilbuddet, som repræsenterer 54,1% af aktierne i Selskabet.
På Selskabets generalforsamling den 24. oktober 2016 blev bestyrelsen bemyndiget til at tilbagekøbe op til 337.993.060 aktier svarende til ca. 62% af aktierne i Selskabet.
Da Selskabet samlet har modtaget accepter for salg af færre aktier end bemyndigelsen, vil der ikke blive foretaget reduktion af de modtagne accepter.
Selskabet vil i umiddelbar forlængelse af denne selskabsmeddelelse indkalde til ordinær generalforsamling den 8. marts 2017 med henblik på bl.a. at vedtage en kapitalnedsættelse svarende til de modtagne accepter. Selskabet vil, såfremt kapitalnedsættelsen vedtages, og såfremt Selskabet ikke modtager væsentlige krav fra kreditorer i offentliggørelsesperioden på 4 uger, endeligt gennemføre og registrere kapitalnedsættelsen i Erhvervsstyrelsen efter udløbet af 4-ugers perioden forventeligt den 11. april 2017.
Gennemførelse og afregning af købstilbuddet forventes at finde sted efter udløb af offentliggørelsesperioden den 11. april 2017.
Cemat A/S
Jens Borelli-Kjær
Bestyrelsesformand
Denne selskabsmeddelelse er udarbejdet på dansk og engelsk. I tvivlstilfælde er den danske udgave gældende.
Selskabsmeddelelser kan afmeldes på investor@cemat.dk