17 feb: DSV: Analytikerne samler sig om et kursmål på 400 kr.
17 feb: Rockwool: Irsk konkurrent øgede omsætningen massivt sidste år
17-02-2017 08:12:05

Aktier/tendens: Fornyet usikkerhed kan bryde rekordstimen

Relateret indhold
18 aug - 
Rockwool: Irsk rival til vejrs efter stærkt regnskab
18 aug - 
Mærsk: Ratefald for tredje uge i træk
17 aug - 
Maersk Oil/CEO: Der er fortsat rum for besparelser
Relateret debat
15 aug - 
Det siger han da ikke noget om? :) http://finans.borsen..
15 aug - 
Jeg beholder mine. Driften er for god og jeg syntes den..
15 aug - 
Hvad er ved at være slut? Frimærker? Det har været slut..

Efter en periode med aktiestigninger og gentagne indeksrekorder kan festen tage en brat slutning fredag morgen, hvor der blandt andet vil være fokus på A.P. Møller-Mærsk og nogle af de danske selskaber, som får nyt fra udenlandske konkurrenter.

Torsdag sluttede det danske eliteindeks, C20 Cap, 0,3 pct. højere i indeks 1080,50, hvilket var fjerde handelsrekord inden for en kalenderuge.

Men i resten af Europa var der brede indeksfald - blandt andet i England og Tyskland, hvor de ledende aktieindeks gik tilbage med fald på 0,3 pct.

Senere måtte størstedelen af de amerikanske aktieindeks også se rekordstimen fordufte, da eksempelvis det toneangivende S&P 500-indeks faldt med 0,1 pct. Pessimismen har siden spredt sig til Asien, hvor der fredag har været generelle fald, og oveni hatten peger aktiefutures inden dansk åbning mod mindre dyk.

Flere markedsiagttagere vurderer, at den fornyede pessimisme har at gøre med usikkerhed om, hvilken politik den amerikanske præsident, Donald Trump, vil føre, samt at renterne er gået noget tilbage inden for den seneste tid.

I forhold til præsidenten er det ikke gået ham forbi, at aktiemarkederne på det seneste har nydt godt af positiv stemning og risikovillighed blandt investorerne.

- Aktiemarkederne rammer nye rekorder med den længste sejrsrække i årtier. Stort niveau af tillid og optimisme - selv før fremlægning af skatteplan, skrev Donald Trump torsdag på Twitter, før de amerikanske aktier nåede at bryde rekordstimen.

RATETAL KAN GIVE OPMÆRKSOMHED TIL MÆRSK

Blandt de danske selskaber kan der blive kigget mod eksempelvis Mærsk, hvis B-aktie torsdag steg 0,3 pct. til 12.240 kr. Fra morgenstunden får koncernen den seneste opgørelse af Shanghai Containerized Freight Index (SCFI), der viser ugens udvikling i spotpriserne på containerfragt.

Ikke mindst for ruterne fra Fjernøsten til Europa, der vejer tung i containerrederiet Maersk Lines forretning. I sidste uge faldt det generelle indeks 6,5 pct., mens indekset for Asien-Europa faldt 10,8 pct.

DSV har fået løftet sit kursmål hos tyske Mainfirst til 400 kr. fra 360 kr. Den danske transport- og logistikkoncern, som faldt 0,8 pct. til 347,10 kr., beholder i samme ombæring den positive anbefaling "outperform".

Uden for eliteindekset har Rockwool, der faldt 0,7 pct. til 1239 kr., fået nyt fra den irske konkurrent Kingspan. I 2016 har selskabet leveret som ventet på salget, men overrasket lidt positivt på driftsindtjeningen ifølge Bloomberg News.

Også Scandinavien Tobacco Group, der steg med 1,0 pct. til 126,50 kr., kommer til at kigge mod udlandet, når den svenske storaktionær Swedish Match kommer med regnskab for 2016.

Svenskerne har for nylig solgt en større post STG-aktier, men ejer fortsat 9,1 pct. af den danske tobakskoncern.

Sluttelig er forsikringsselskaberne Tryg og Topdanmark, som faldt henholdsvis 0,8 pct. til 132,40 kr. og 1,0 pct. til 179,30 kr. torsdag, vendt tilbage på listen over virksomheder, som finanshuset Morgan Stanley følger.

De får begge den neutrale anbefaling "ligevægt", og Tryg får kursmålet 140,20 kr., mens Topdanmark får kursmålet 182,10 kr.

/ritzau/FINANS

Dan Petersen +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk

Opret kommentar

Relateret debat

  • 1 uge
  • 1 måned
  • 1 År
16 aug
MAERSK-B
Det er sørme godt at Maersk kan påstå at en milliard tabt skyldes hakket edb
2
16 aug
MAERSK-B
Så Thorleif Jackson dumme sig big time på Børsen Play, ved at sige at Mærsk var et selskab i krise. ..
1
15 aug
TOP
Hvad er ved at være slut? Frimærker? Det har været slut længe :LOL:
1

Dong vil opføre vedligeholdelsesanlæg til kæmpe havmøllepark

18-08-2017 16:21:48
Dong Energy har underskrevet en hensigtserklæring med Zeeland Seaports om opførelse af et drifts- og vedligeholdelsesanlæg (O&M) i Vissingen Buitenhaven i det sydvestlige Holland, der skal servicere havmølleparkerne Borssele 1 og 2.Det oplyser selskabet i en meddelelse fredag eftermiddag.Der vil efter planen blive underskrevet en endelig aftale, når et område af havnen er blevet videreudviklet "he..

Siemens Gamesa afskediger 600 medarbejdere på vingefabrik i Aalborg

18-08-2017 14:30:08
Vindmølleproducenten Siemens Gamesa Renewable Energy foretager en kraftig reduktion i arbejdsstyrken på sin vingefabrik i Aalborg, hvilket sker som reaktion på ændrede markedsforhold og intensiveret konkurrence.I alt vil 730 medarbejdere på fabrikken, som i dag har 2100 ansatte, blive berørt, idet 600 ventes afskediget per 30. september 2017, mens 130 vil blive omplaceret på fabrikken.Det oplyser ..

Aktier/åbning: Novo tager bundplacering i rødt marked

18-08-2017 09:18:37
Det danske C20 Cap-indeks fortsætter de negative tendenser fra USA og Asien og åbner med et fald på 0,6 pct. i et overvejende rødt marked, hvor særligt Novo Nordisk skiller sig negativt ud.Eliteindekset følger altså uroen fra de tre store amerikanske aktieindeks, Dow Jones, S&P 500 og Nasdaq, som torsdag dykkede markant for anden gang på tre dage, samt de asiatiske markeder, der ligeledes overveje..

Mest læste nyheder

  • 24 timer
  • 48 timer
  • 1 uge

Relaterede aktiekurser

Topdanmark A/S 234,80 0,0% Aktiekurs uændret
Rockwool International A.. 1.300,00 0,0% Aktiekurs uændret
Rockwool International B.. 1.359,00 0,0% Aktiekurs uændret
DSV A/S 438,60 0,0% Aktiekurs uændret
A.P. Møller - Mærsk B A/.. 12.800,00 0,0% Aktiekurs uændret
A.P. Møller - Mærsk A A/.. 12.170,00 0,0% Aktiekurs uændret
Tryg A/S 142,70 0,0% Aktiekurs uændret
Scandinavian Tobacco Gro.. 106,00 0,0% Aktiekurs uændret

Køb- og salgsanbefalinger

  • Trend
  • Pengemaskinen

Copyright Euroinvestor A/S 2017  Disclaimer Privatlivspolitik
Aktieinformation leveres af Interactive Data.
Data er forsinket 15-20 minutter iht. de enkelte børsers regler om videredistribution.
 
20. august 2017 07:50:50
(UTC+01:00) Brussels, Copenhagen, Madrid, Paris
Version: LiveBranchBuild_20170808.1 - EUROWEB3 - 2017-08-20 07:50:50 - 2017-08-20 07:50:50 - 1 - Website: OKAY