09 maj: Bang & Olufsen fyrer 59 ansatte - citat
09 maj: AaB sælger teenagetalent til Belgien
09-05-2017 17:03:23

Tirsdagens aktier: Belønning og straf til FLSmidth, Nets og Pandora

Relateret indhold
21 jun - 
Torsdagens aktier: Novo mildnede tilbagegang for C25 ef..
21 jun - 
Pandora: To shortsælgere går hver sin vej
21 jun - 
Aktier/middag: Novo styrker grønt C25 efter positive st..
Relateret debat
20 jun - 
I så fald er den brudt langt over den korte trend - den..
20 jun - 
Siden primo marts ....?
20 jun - 
Ku' du ikke gøre os en tjenste og tegne eller henvise t..

Tirsdagens regnskaber fra de større, danske selskaber kastede vidt forskellig reaktioner af sig. Mens Pandora blev sendt til bunds og holdt C20 Cap i rødt, steg både Nets og FLSmidth pænt oven på deres kvartalstal.

Samlet set faldt det toneangivende danske C20 Cap-indeks med 0,7 pct. til indeks 1141,47 og gik dermed glip af den positive aktiestemning, der prægede Europas børser.

PANDORA GIK I RØDT

Pandora fik ikke beroliget gemytterne blandt investorerne, der ser med skepsis på udviklingen i USA, hvor detailsalget går trægt. Smykkekoncernen kunne ellers i sit regnskab berette om en omsætning, der voksede til 5159 mio. kr. i første kvartal efter hastig fremgang i især Asien og Stillehavet, mens analytikere havde ventet et salg på 5120 mio. kr. ifølge Ritzau Estimates.

Pandoras driftsresultatet løb op i 1879 mio. kr. i kvartalet, svarende til en margin på 36,4 pct., hvilket dermed også var pæne overraskelser i forhold til de ventede 1827 mio. kr. og 35,4 pct.

- Regnskabet i dag var på mange måder en lettelse, fordi det viste, at krisen ikke var så slem som frygtet. Alligevel er der tegn på, at de modne markeder, herunder USA og Storbritannien, har aftagende vækst. Spørgsmålet er, om nye markeder kan tage over, siger aktiehandler Kim Sejdelin Christensen fra Jyske Bank.

Pandora-aktien endte med at falde 6,6 pct. til 683 kr. og er nu dykket i alt 25 pct. i løbet af 2017.

NETS TIL TOPS

Betalingskoncernen Nets gik det bedre for, efter at selskabet havde en lille opjustering i ærmet i sit kvartalsregnskab. Nets venter nu en driftsmargin på minimum 36,5 pct. mod tidligere "over 36,0 pct." i 2017.

Selve regnskabet viste en omsætning på 1897 mio. kr. og et driftsresultat før særlige poster (EBITDA) på 626 mio. kr. Begge dele var en anelse bedre end ventet, da analytikerne ifølge Ritzau Estimates havde ventet en omsætning i perioden på 1859 mio. kr. og et driftsresultat før særlige poster på 604 mio. kr.

Hos Jyske Bank hæfter aktieanalytiker Thomas Eskildsen sig blandt andet ved en god organisk vækst i Corporate Services, som blandt andet omfatter Betalingsservice.

- Jeg synes, det er et positivt regnskab, som viser, at selskabet formår at vokse forretningen. Specielt er det positivt, at Corporate Services faktisk vokser med 5 pct. organisk. Det er et af de områder, der har været en del bekymring for, så det er meget positivt, at det område faktisk vækster godt også, siger Thomas Eskildsen.

Nets-aktien sluttede næstøverst i C20 med et løft på 2,9 pct. til 133,30 kr. efter GN Store Nord men foran Lundbeck og William Demant Holding.

Sidstnævnte aflagde en periodemeddelelse for 2017 indtil videre. Der var ingen tal for den finansielle udvikling, men koncernen fastholder at kunne levere et driftsresultat (EBIT) før restruktureringsomkostninger på 2,2-2,5 mia. kr. - og sandsynligvis i den øvre halvdel af intervallet.

WDH-aktien steg 2,1 pct. til 163,10 kr. og satte dermed rekord.

FLSMIDTH I HOPLA

Uden for C20 Cap var også FLSmidth og ALK-Abelló regnskabsaktuelle. Førstnævnte steg 4,0 pct. til 403,90 kr., mens ALK's tal gave en mere afdæmpet reaktion, og allergiaktien lukkede 0,5 pct. lavere i 1105 kr.

For FLSmidth var der gode takter i tallene for første kvartal, da både ordreindgang, omsætning og overskud lå bedre end forventet i markedet. Ingeniørkoncernens markeder er ved at lune op, og det var vand på investorernes mølle.

Entreprenørvirksomheden Per Aarsleff måtte til gengæld erkende, at det ikke går så godt som forudset. Projekter bliver forsinket eller giver ikke så god indtjening som ventet, så driftsresultatet (EBIT) ventes nu kun at nå op på 375 mio. kr. i 2016/17 mod tidligere forventet 430 mio. kr. Det kostede et kursfald på hele 10,1 pct. til 160 kr. for Aarsleff-aktien.

Også Hvidbjerg Bank, Møns Bank, AaB og Gabriel var aktuelle med kvartalstal. Sidstnævnte leverede en opjustering og blev handlet 6,4 pct. højere til 595 kr.

/ritzau/FINANS

Mathias Stigsgaard +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk

Opret kommentar

Relateret debat

  • 1 uge
  • 1 måned
  • 1 År
16 jun
PNDORA
Som Pandora aktionær er jeg meget tilfreds med ledelsens indsats og de skabte resultater. Ledelsen l..
21
18 jun
PNDORA
              Jeg har lavet en fuld analyse på Pandora, som er en blanding af en regnskabs-analyse o..
17
18 jun
PNDORA
Efter Carnegie var ude med negativer oplysninger vedr. det engelske marked for nogle dage siden, køb..
10
20 jun
GN
Nuværende stigningforløb er helt sikkert forbunder med opjusteringen af Audio-DIV, og volumenbillede..
8
16 jun
PNDORA
Ledelsen har i deres forventninger tilkendegivet at EBITDA margin forventes at ligge lavere end tidl..
8
21 jun
PNDORA
Så fik jeg læst hele dit indlæg, og hold da op der var mange jeg gjore, jeg syntes, jeg, jeg og jeg...
7
21 jun
PNDORA
Stort tillykke med dine 5 kroner i gevinst per aktie, det er jo en svimlende sum efter kurtage, iøvr..
6
19 jun
PNDORA
I sidste uge røg der yderligere 200t aktier tilbage til pandora, som følge af opkøbsprogrammmet på 4..
6
20 jun
PNDORA
Ja og sådan forholder det sig endnu, Pandoras fald er ikke realistisk idet det er grundet kraftig sp..
5
21 jun
PNDORA
Jeg er nu godt tilfreds med min hurtige gevinst på Pandora i dag selvom EIs store Pandora trader og ..
4

#

EuroInvestor: I fokus
#

#

EuroInvestor: I fokus
#

#

EuroInvestor: I fokus
#

Mest læste nyheder

  • 24 timer
  • 48 timer
  • 1 uge
1
Novo Nordisk/CSO: Vi står i en unik situation
2
Ambu følger rekordstigning med endnu større dyk
3
KORR Novo Nordisk/CSO: Vi står i en unik situation
4
ATP reducerer bonuspotentialet til sejlivede danskere
5
Torsdagens aktier: Novo mildnede tilbagegang for C25 efter succestal

Relaterede aktiekurser

GN Store Nord A/S 293,60 0,1% Stigning i aktiekurs
Pandora A/S 482,30 -0,3% Fald i aktiekurs
FLSmidth & Co A/S 397,60 -0,2% Fald i aktiekurs
William Demant Holding A.. 256,00 0,8% Stigning i aktiekurs
Lundbeck A/S 472,00 0,4% Stigning i aktiekurs
Per Aarsleff Holding A/S.. 226,50 0,7% Stigning i aktiekurs
ALK-Abelló B A/S 1.070,00 0,0% Aktiekurs uændret
Møns Bank A/S 127,00 2,4% Stigning i aktiekurs
Hvidbjerg Bank A/S 58,00 3,6% Stigning i aktiekurs
Aalborg Boldspilklub A/S 161,00 -0,9% Fald i aktiekurs
Gabriel Holding A/S 596,00 -0,3% Fald i aktiekurs
GN Store Nord Ord Shs 292,60 -0,2% Fald i aktiekurs
Moens Bank Ord Shs 124,00 -1,6% Fald i aktiekurs
Pandora 75,26 0,0% Aktiekurs uændret

Køb- og salgsanbefalinger

  • Trend
  • Pengemaskinen

Copyright Euroinvestor A/S 2018  Disclaimer  |  Cookie- og privatlivspolitik  |  Persondatapolitik
Aktieinformation leveres af Morningstar.
Data er forsinket 15-20 minutter iht. de enkelte børsers regler om videredistribution.
 
22. juni 2018 13:26:57
(UTC+01:00) Brussels, Copenhagen, Madrid, Paris
Version: LiveBranchBuild_20180619.1 - EUROWEB3 - 2018-06-22 13:26:57 - 2018-06-22 13:26:57 - 1 - Website: OKAY