19 maj: Rockwool/SHB: Indleder dækning med "akkumuler"
19 maj: Rockwool/Carnegie: Hæver kursmål efter regnskab
19-05-2017 11:24:26

Rovsings indtjening falder trods stor fremgang på toplinjen

Relateret indhold
08 jun - 
Rovsing får næse af Nasdaq København
19 maj - 
Fredagens aktier: Pandora og C20 Cap satte fint punktum..
19 maj - 
Aktier/middag: Pandora glimter oven på svær uge
Relateret debat
13 jul - 
N/A
03 jul - 
Ja, jeg har investeret i den (turn-around) case der hed..
02 jul - 
Hej asfinans. Tak for input :-) OHB valgte i 1. kvartal..

Selv om omsætningen er steget med næsten 50 pct. hos rumselskabet Rovsing, så har det ikke formået slå kapital af fremgangen og må således notere et minus på driften i tredje kvartal. Samtidig bliver forventningerne til hele året nedjusteret.

Omsætningen i tredje kvartal steg med 3 mio. kr. til 9,3 mio. kr. for selskabet, der lever af at sælge produkter til brug i rumfartsindustrien. Væksten på toplinjen er blandt andet drevet af højere aktivitet i satellitindustrien og flere vundne kontrakter, skriver Rovsing.

Alligevel viste driftsresultatet før af- og nedskrivninger, EBITDA, et minus på 0,1 mio. kr. i tredje kvartal, hvilket er en tilbagegang i forhold til overskuddet på 0,4 mio. kr. i samme periode sidste år.

Rovsing forklarer, at resultaterne var negativt påvirket af, at en række projekter har været forsinket, og at de samtidig har kostet flere ressourcer end ventet. Derudover har dækningsgraden været lavere end tidligere for alle produkter undtaget nøgleproduktet Solar Array Simulator, SAS.

Rovsing skruer en smule ned for forventningerne til sin EBITDA for hele året, da de nu melder en forventning på 0-2 mio. kr. i stedet for 1-3 mio. kr.

Rovsing fastholder til gengæld forventningen om en omsætning for hele året på 35-40 mio. kr.

På aktiemarkedet falder Rovsing 15,1 pct. til 0,23 kr., men er fortsat oppe med 58 pct. i år. Selskabets markedsværdi er på 75 mio. kr.

Tabel for Rovsings regnskab for tredje kvartal af 2016/17:

#

Mio. kr. Q3 2016/17 Q3 2015/16 FY 2015/16

------------------------------------------

Omsætning 9,3 6,3 26,6

EBITDA -0,1 0,4 -2,1

------------------------------------------

#

Rovsings forventninger til 2016/17:

#

Mio. kr. Ved Q3 2016/17 Før Q3 2016/17

---------------------------------------

Omsætning 35-40 35-40

EBITDA 0-2 1-3

---------------------------------------

#

/ritzau/FINANS

Aske Muff +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk

Opret kommentar

Relateret debat

  • 1 uge
  • 1 måned
  • 1 År
Ingen indlæg

Vestas-rival får vindmølleordre til projekt i Indonesien i hus

21-07-2017 16:09:14
Tysk-spanske Siemens Gamesa har landet en ordre på 72 megawatt (MW) fordelt over 20 vindmøller af typen SWT-3,6-130 til et projekt i Indonesien.Projektet, som hedder Tolo 1, bliver udviklet af det lokale energiselskab Equis Energy, der også står som køber af møllerne. De skal efter planen installeres mod slutningen af 2017, hvorefter idriftsættelse kan indledes tidligt i 2018. Sammen med ordren ha..

GE Wind solgte igen færre vindmøller i andet kvartal

21-07-2017 13:02:07
General Electric (GE) havde igen et fald i antallet af bestilte og afskibede vindmøller i andet kvartal i GE Wind-forretningen, der er en af Vestas' store konkurrenter.GE Winds ordreindgang faldt til 567 møller fra 637 i samme kvartal for et år siden, og der blev sendt 757 afsted til kunderne mod 856 i andet kvartal af 2016.Det var andet kvartal i træk med fald i ordrerne og tredje i træk med et l..

Aktier/middag: FLSmidth får stryg og tager bunden i C20

21-07-2017 11:42:46
FLSmidth er under pres på et positivt dansk aktiemarked, der fredag er præget af sommerferie med begrænset volumen og nyhedsstrøm.Den danske ingeniørkoncern er i fokus, da den finske rival Metso har offentliggjort et svagt regnskab for andet kvartal, hvor driftsoverskuddet på 59,8 mio. euro var et stykke fra det ventede plus på 78 mio. euro.Et positivt element var dog, at forventningerne til efter..

Mest læste nyheder

  • 24 timer
  • 48 timer
  • 1 uge

Relaterede aktiekurser

Rovsing A/S 0,192 -2,0% Fald i aktiekurs

Køb- og salgsanbefalinger

  • Trend
  • Pengemaskinen

Copyright Euroinvestor A/S 2017  Disclaimer Privatlivspolitik
Aktieinformation leveres af Interactive Data.
Data er forsinket 15-20 minutter iht. de enkelte børsers regler om videredistribution.
 
24. juli 2017 00:34:42
(UTC+01:00) Brussels, Copenhagen, Madrid, Paris
Version: LiveBranchBuild_20170720.2 - EUROWEB5 - 2017-07-24 00:34:42 - 2017-07-24 00:34:42 - 1 - Website: OKAY