17 aug: MT Højgaard leverer fremgang trods omkostninger til offshoresag
17 aug: Torsdagens aktier: GN trak stikket hjem - ISS og Vestas helt i bu..
17-08-2017 16:46:15

H+H/CEO: Det går godt trods kapacitetsproblemer og Rusland

Relateret indhold
15 nov - 
H+H/CEO: Rusland er den største bidragsyder til indtjen..
15 nov - 
H+H Q3: Indtjeningen får et løft trods lavere omsætning
15 nov - 
Aktier/tendens: Genmab tager fokus på dag med røde fort..
Relateret debat
09 nov - 
Har du en direkte link?
09 nov - 
Meget positiv ny analyse fra Danske Bank, hvor kursmåle..

Porebetonselskabet H+H International leverede fremgang på resultatdelen i andet kvartal, men tilbagegang på omsætningen. Det er der flere gode forklaringer på, siger administrerende direktør Michael T. Andersen til Ritzau Finans.

H+H leverede en omsætning i andet kvartal på 445 mio. kr. mod 457,5 mio. kr. i samme kvartal sidste år. Driftsoverskuddet, EBIT, steg til 54,5 mio. kr. før særlige poster fra 44 mio. kr.

- Man skal huske på, at vi havde høj organisk vækst sidste år i andet kvartal, da vi opbyggede lagre. Desuden er der i andet kvartal i år tre færre handelsdage, hvilket koster omkring 5 pct. på omsætningen, fremhæver han.

Desuden var der i andet kvartal sidste år god vækst på det engelske marked, da man dengang troede på et "remain" i forbindelse med brexit-afstemningen 23. juni.

- Vi tror fortsat, der bygges flere huse i Storbritannien, men vi er på kapacitetsmaksimum, da vi bygger lagre op, fordi vi skal neddrosle i første kvartal næste år for at opgradere en af vores fabrikker, forklarer direktøren.

Den vækst, der er i Storbritannien, er drevet af prisstigninger.

Når direktøren kigger ind i næste år og frem, er der mere usikkerhed.

De fundamentale forhold ser gode nok ud, mener han.

- Der er underskud af huse, befolkningstilvækst og statsstøtte i form af "Help to Buy-programmet", der trækker godt op, men byggeri er drevet af følelser, så hvis økonomien grundet brexit går hen og falder ned, så vil det påvirke byggeriet, selv om de andre faktorer understøtter, vurderer Michael T. Andersen.

Han mener ikke, at statens hjælpeprogram - Help to Buy - vil blive standset, før det løber ud i 2021.

- Det er mere et spørgsmål om, hvad der kommer derefter, siger han.

Help to Buy-programmet er en ordning, der har til formål at hjælpe særligt førstegangskøbere i Storbritannien.

Det blev annonceret i 2013 og indebærer, at købere kan låne op til 20 pct. af købsprisen på et nybygget hus.

Det er regeringen, som låner pengene ud til huskøberne, der ikke skal betale renter på lånet de første fem år, og ifølge Bloomberg News sker 38 pct. af alle nye private huskøb gennem Help to Buy.

TILFREDS I ØST

H+H-direktøren melder også om en god udvikling Østeuropa, der er hjulpet af prisstigninger generelt. I Rusland er der tilbagegang trods en lille forbedring af økonomien.

- Vi er godt tilfredse med første halvår, da vi har tjent flere penge grundet prisstigninger, siger han.

I Polen er der rigtig godt gang i den med direktørens ord.

- Et opkøb i Polen i 2015 har været med til at give den position, og det drager vi fordel af nu, siger han.

H+H International købte 7. juli Grupa Ozaróws calciumsilikat-forretning i Polen for 64 mio. kr.

H+H venter selv at opnå betydelige synergier gennem opkøbet, der fortsat er betinget af de relevante myndigheders godkendelser. Godkendelserne ventes at være i hus ved udgangen af i år.

- At tilføje yderligere produkter er på linje med den annoncerede strategi om at øge vores tilstedeværelse i det vigtige segment. H+H har en stærk position som nummer to inden for porebeton i Polen, og med dette opkøb bliver vi nummer tre i det polske marked for vægbyggematerialer, sagde Michael T. Andersen dengang.

Omkostningerne til integrationen af det nye selskab, som vil blive bogført under særlige poster i 2017, ventes at blive cirka 5 mio. kr., oplyser H+H.

Direktøren har pæne forventninger til opkøbet.

- Hvor vi tidligere vil rulle porebeton ud geografisk, fokuserer vi nu på at supplere med andre produkter på vores eksisterende markeder, siger han.

/ritzau/FINANS

Claus Mikkelsen +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk

Opret kommentar

Relateret debat

  • 1 uge
  • 1 måned
  • 1 År
Ingen indlæg

Pandora/ABG: Mindre sats på kursfald hos hedgefond luner aktiekursen

22-11-2017 15:47:15
Pandora har haft et hårdt 2017 på aktiemarkedet, hvilket er blevet forstærket af, at en håndfuld store investeringsselskaber har shortet aktien og dermed satset på kursfald.Derfor er det positivt for aktiekursen, at den amerikanske hedgefond Maverick Capital har mindsket sin shortposition til 0,97 pct. af aktierne fra tidligere 1,31 pct.- Det er den første større shortreduktion, vi har set gennem ..

Vestas/Sydbank: Vindmølleindustrien risikerer endnu lavere priser

22-11-2017 14:28:26
Priserne på vindmøller har været nedadgående de seneste måneder, og Vestas og de andre aktører i branchen skal ikke forvente, at det værste er overstået.Det vurderer aktieanalytiker Jacob Pedersen fra Sydbank, efter at den seneste store vindauktion i Tyskland blev afgjort med prisfald på 11 pct.- Priserne matcher meget godt den udvikling, vi har set og hørt om fra vindmølleproducenterne, så hvis m..

Novo/dir: Vækst i biofarma er afhængig af tilkøb

22-11-2017 10:07:28
Novo Nordisks ambition om at vende den negative udvikling for selskabets biofarmaforretning, så den atter kan begynde at vokse frem mod 2020, er afhængig af tre dele, herunder opkøb.Det fortalte direktør for Novos bløderdivision, Christian Kanstrup, tirsdag på Novos kapitalmarkedsdag.Salget af Novos blødermiddel Novoseven er under pres fra det konkurrerende blødermiddel Hemlimbra fra Roche, som No..

Mest læste nyheder

  • 24 timer
  • 48 timer
  • 1 uge
1
Aktier/tendens: Genmab, Vestas og Pandora fortsat i fokus
2
Vestas får første russiske ordre nogensinde - NY
3
Vestas/CS: Prisudvikling og arbejdskapital koster på kursmålet - NY
4
Vestas: Ny tysk vindauktion understreger stort prispres
5
Vestas/Sydbank: Vindmølleindustrien risikerer endnu lavere priser

Relaterede aktiekurser

H+H International A/S 126,00 2,4% Stigning i aktiekurs

Køb- og salgsanbefalinger

  • Trend
  • Pengemaskinen

Copyright Euroinvestor A/S 2017  Disclaimer Privatlivspolitik
Aktieinformation leveres af Morningstar.
Data er forsinket 15-20 minutter iht. de enkelte børsers regler om videredistribution.
 
22. november 2017 19:27:47
(UTC+01:00) Brussels, Copenhagen, Madrid, Paris
Version: LiveBranchBuild_20171108.1 - EUROWEB6 - 2017-11-22 19:27:47 - 2017-11-22 19:27:47 - 1 - Website: OKAY