21 aug: Medicinalgigant får prygl på børsen efter finansdirektørs farvel
21 aug: KORR: Medicinalgigant får prygl på børsen efter finansdirektørs f..
21-08-2017 17:05:39

Mandagens aktier: Mærsk trak stigning i land efter oliesalg

Relateret indhold
24 nov - 
Fredagens aktier: Mærsk og FLSmidth hver sin vej i rødt..
24 nov - 
Mærsk-aktien får comeback og har bedste børsdag i fire ..
24 nov - 
Mærsk: Rateindeks falder til laveste i 15 måneder trods..
Relateret debat
24 nov - 
Fordømte ordbog, indsæt selv to gange du i ovenstående ..
24 nov - 
Sidst Vestas var i 25, var de et mulehår fra konkurs. D..
24 nov - 
Somi, dette skulle være et svar til din kommentar længe..

A.P. Møller-Mærsk var den afgørende faktor på det danske aktiemarked mandag, hvor C20 Cap-indekset trods et dyk i de sidste par timer netop trak en stigning hjem.

Eliteindekset steg 0,2 pct. til 1152,65.

Stigningen fulgte efter fire dage på stribe med usikkerhed og fald, og hvor det i sidste uge hovedsageligt var regnskaber, der udstak retningen, var det i stedet en stor handel, der var hovedtemaet mandag.

Det er nemlig lykkes for Mærsk at finde en købe til sin olieforretning, Maersk Oil, der er blevet afhændet til franske Total.

Prisen for transaktionen er samlet 7,45 mia. dollar - eller lige over 47 mia. kr. - og dermed er der tale om en af de største handler i dansk erhvervshistorie.

Alligevel virker prisen måske en smule lav, lyder vurderingen fra Jyske Bank.

- Vi havde værdisat Maersk Oil lidt højere end det, det er blevet solgt til. Man skal dog nok også tage med, at det er sket hurtigere end ventet, og så får man noget afklaring. Det overrasker også positivt, at det er en industriel køber, siger Martin Munk, der er senioraktierådgiver hos Jyske Bank, til Ritzau Finans.

INGEN KONTANTER

Som betaling modtager Mærsk 97,5 mio. aktier i Total, svarende til en ejerandel på 3,76 pct. Aktierne har en værdi af 4,95 mia. dollar.

Herudover overtager Total kortfristet gæld på 2,5 mia. dollar, og endelig er det aftalt, at det franske selskab overtager samtlige nedlukningsforpligtelser, som for øjeblikket er opgjort til 2,9 mia. dollar.

Og netop den lidt komplicerede betalingsstruktur er ifølge Sydbank den måske eneste reelle malurt i bægeret.

- Set fra min stol havde den mest elegante løsning været at finde en køber, der ville lægge rene penge på bordet, siger Morten Imsgard, der er senioranalytiker hos Sydbank, til Ritzau Finans.

- Nu får man ejerskab i Total, og det er den næstbedste og måske eneste realistiske løsning, for det har nok været svært at finde en køber, der har haft mulighed for at lave et opkøb i den størrelsesorden, som Maersk Oil er, fortsætter han.

Hos Mærsk selv ser man prisen som god og fair, og handlen er ifølge selskabet selv den bedste løsning for selskabet og dets medarbejdere.

Investorerne virkede også overbeviste, og B-aktien hos Mærsk steg med 2,9 pct. til 13.170 kr. A-aktien steg 3,5 pct. til 12.600 kr.

ANALYTIKERES JUSTERINGER HAVDE EFFEKT

Oven på de seneste to ugers regnskabsflod var der desuden en stribe kursmåls- og anbefalingsændringer, der fik påvirkning i mandagens handel.

Novozymes steg eksempelvis med 2,1 pct. til 304,80 kr., efter at svenske SEB løftede sin anbefaling af enzymaktien til "hold" fra "sælg".

Derudover skruede både Barclays og Handelsbanken ned for kursmålet for ISS, der torsdag i sidste uge afleverede et slemt skuffende regnskab for andet kvartal.

Aktien steg dog 0,9 pct. til 248,20 kr. mandag, men serviceselskabet er fortsat faldet med 4,8 pct. siden regnskabet.

Omvendt fik Dong løftet sit kursmål hos den schweiziske storbank UBS til 365 kr. fra 320 kr. UBS holdt fast i den positive anbefaling "køb".

Dong steg 0,4 pct. til 322,60 kr.

NKT, der også afleverede regnskab torsdag, fik sænket sin anbefaling til "reducer" fra "køb" hos Jyske Bank, der også sænkede kursmålet til 585 kr. fra 650 kr.

NKT-aktien satte sig 4,1 pct. til 522,50 kr.

VESTAS FALDT TRODS ORDRER

For vindmølleproducenten Vestas var mandag en egentlig rigtig god dag på ordrefronten, hvor der kom nye aftaler hjem i både joint venture-selskabet MHI Vestas Offshore og Vestas selv.

Alligevel faldt aktien, der også blev ramt hårdt af et skuffende regnskab torsdag.

Venture-selskabet modtog en bestilling på 252 megawatt (MW) i Tyskland, mens Vestas på egen hånd kunne notere sig en ordre på 180 MW i Thailand.

Vindmølleaktien sluttede sidst i C20 Cap-indekset med sit fald på 1,7 pct. til 577,50 kr. Aktien er dykket 7,2 pct. siden regnskabet torsdag.

REGNSKABER UDEN EFFEKT

I løbet af mandagen var der regnskaber fra Møns Bank, Jutlander Bank og UIE. Ingen af de tre formåede dog at skabe de store kursudsving, selv om Møns Bank faktisk opjusterede forventningerne til hele året en smule.

Regnskabet fra bryggeriet Royal Unibrew venter desuden sent mandag aften, og her vil dommen fra investorerne dermed først falde i tirsdagens handel.

Bryggeriaktien sluttede mandag 1,6 pct. lavere i 304,80 kr.

/ritzau/FINANS

Mikkel Brix Kvols +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans@ritzau.dk , www.ritzaufinans.dk

Opret kommentar

Relateret debat

  • 1 uge
  • 1 måned
  • 1 År
20 nov
VWS
Roland, nu må du simpelthen stoppe. Det her er simpelthen for ynkeligt, hvordan kan du være så selvi..
24
21 nov
VWS
Ignorante besvarelser frabedes og vil ikke blive yderligere kommenteret. Hvis du ikke kan tilføje no..
11
20 nov
VWS
Har en portion i 394 og er tæt på portion 2, hvis dobbeltbund ser ud til at holde.   https://invst.l..
11
23 nov
VWS
Mit råd til dig, stop dit 'lortet'  og dine trivielle gentagelses indlæg, vi har fattet både dit bud..
10
20 nov
VWS
Sikke et usammenhængende skriv.    Hvad prøver du på at sige?
10
24 nov
VWS
Endnu et begavet og indholdsrigt indlæg.
8
23 nov
VWS
Sådan noget makværk du præstere der, gider jeg ikke bruge mere tid på. Det er for useriøst, helt ærl..
8
23 nov
VWS
Hej Roland.   Dejligt du deltager i debatten.    Vil du dog ikke bare gøre dig en smule umage, for v..
8
24 nov
VWS
Sandheden fra dig ligefrem, jøsses. Substansløse og intetsigende indlæg bevidner ikke ligefrem om en..
7
22 nov
VWS
FANTASTISKE VESTAS Hysterisk dårlige analytikere overser fuldstændig at Vestas er 3 - 4 år forud fo..
7

Mærsk-aktien får comeback og har bedste børsdag i fire måneder

24-11-2017 15:11:54
A.P. Møller-Mærsk har haft en hård periode på børsen efter selskabets regnskab tidligere på måneden, men fredag får aktien lidt tiltrængt medvind.Aktien stiger fredag eftermiddag 3,6 pct. til 10.500 kr., hvilket er den højeste stigning på én dag siden begyndelsen af juli.- Mærsk-aktien har fået rimeligt mange klø på det seneste, og så skal man også have in mente, at der er tynd volumen i markedet ..

Mærsk: Rateindeks falder til laveste i 15 måneder trods lyspunkt -NY

24-11-2017 13:35:30
SCFI-indekset over rateudviklingen på en stribe ruter fra Shanghai og ud i verden faldt igen denne uge.Indekset faldt 3,9 pct. til 705,2, viser nye data fra Shanghai Shipping Exchange, og tager dermed sit tredje dyk i træk. Indekset ligger nu på det laveste niveau siden august 2016.Ugens aflæsning er desuden 16 pct. lavere end snitniveauet hidtil i år. Raterne dykkede, selv om der var mere positiv..

Aktier/åbning: Køkkenkoncern får rolig børsdebut i uændret marked

24-11-2017 09:14:57
Køkkenkoncernen TCM Group, der blandt andet ejer brands som Svane Køkkenet og Tvis Køkkener, får fredag en noget stille debut på den københavnske fondsbørs.Resten af markedet udvikler sig også generelt roligt, og der er heller ikke større nyheder eller kommende offentliggørelser på tapetet. Det danske eliteindeks stiger knap 0,1 pct. til 1115,86 kort efter børsåbningen.Herhjemme er C20 Cap-indekse..

Mest læste nyheder

  • 24 timer
  • 48 timer
  • 1 uge
1
Genmab/Jyske: Resultatet før skat vil nærme sig 5 mia. kr. i 2019 - NY
2
C20 Cap har haft længste nedtur i tre år
3
Aktier/tendens: Køkkenkoncern får børsdebut i ventet positivt marked
4
Analytiker: Boligejere med variable lån risikerer at udhule friværdien
5
Fredagens aktier: Mærsk og FLSmidth hver sin vej i rødt C20

Relaterede aktiekurser

Vestas Wind Systems A/S 366,40 -1,8% Fald i aktiekurs
ISS A/S 234,00 -0,8% Fald i aktiekurs
Novozymes B A/S 342,50 -1,8% Fald i aktiekurs
Royal Unibrew A/S 348,80 -5,7% Fald i aktiekurs
NKT A/S 280,00 1,7% Stigning i aktiekurs
A.P. Møller - Mærsk B A/.. 10.400,00 2,6% Stigning i aktiekurs
A.P. Møller - Mærsk A A/.. 10.030,00 1,8% Stigning i aktiekurs
Jutlander Bank A/S 217,00 -1,1% Fald i aktiekurs
Møns Bank A/S 199,00 0,0% Aktiekurs uændret
United International Ent.. 1.298,00 0,8% Stigning i aktiekurs
Vestas Wind Systems 58,80 -2,8% Fald i aktiekurs

Køb- og salgsanbefalinger

  • Trend
  • Pengemaskinen

Copyright Euroinvestor A/S 2017  Disclaimer Privatlivspolitik
Aktieinformation leveres af Morningstar.
Data er forsinket 15-20 minutter iht. de enkelte børsers regler om videredistribution.
 
25. november 2017 00:52:54
(UTC+01:00) Brussels, Copenhagen, Madrid, Paris
Version: LiveBranchBuild_20171124.1 - EUROWEB3 - 2017-11-25 00:52:54 - 2017-11-25 00:52:54 - 1 - Website: OKAY