25 okt: Tidligere Siemens-direktør slutter sig til Dong-guldfugle
25 okt: Britisk økonomi i højere gear øger chance for renteforhøjelse
25-10-2017 11:42:53

Aktier/middag: Novozymes og Genmab fører an efter positive salgstal

Relateret indhold
17 nov - 
Fredagens aktier: Mærsk blev agterlanterne i rødt C20 C..
17 nov - 
Aktier/middag: Vestas og Mærsk trækker C20 Cap i rødt
17 nov - 
Aktier/åbning: Genmab tager føringen efter bonus i posi..
Relateret debat
16 nov - 
Hvornår registreres/offentliggøres en shorting? Er det ..
16 nov - 
Når man shorter en aktie låner man en aktie - man køber..
16 nov - 
Ehmmm, hvad er det du prøver at sige??...................

En trio bestående af Novozymes, Genmab og Chr. Hansen topper det danske aktiemarked onsdag middag, hvor flere af de store danske selskaber har været i ilden med regnskaber fra morgenstunden.

C20 Cap-indekset ligger omkring middagstid 0,6 pct. højere i 1182,44. Der er stigninger i 12 ud af 20 aktier med Jyske Bank som agterlanterne efter et lidt skuffende regnskab. Uden for C20 brager Ambu i vejret efter tysk milliardopkøb.

Novozymes troner øverst i eliteindekset med en stigning på 5,1 pct. til 347,60 kr. - højeste niveau i omkring to år - efter at enzymgigantens regnskab for tredje kvartal landede bedre end ventet over hele linjen.

Samtidig var det krydret med en justering af forventningerne til 2017 i opadgående retning for både salg og indtjening.

- Det er et fint regnskab, hvor en overraskelse på toplinjen forplanter sig ned gennem hele regnskabet, og samtidig løfter Novozymes bunden af forventningerne til 2017.

- Når det er sagt, så tænker jeg, at stigningen er til den høje side, når man ser på, hvad aktien koster i forhold til indtjeningen, siger Martin Munk, der er aktierådgiver i Jyske Bank.

CHR. HANSEN STRYGER FREM

Chr. Hansen har også været på banen med regnskab, da ingrediensselskabet har sat punktum for regnskabsåret 2016/2017 med et sæt resultater, der var nogenlunde på linje med forventningerne, men dog med en højere organisk vækst, end analytikerne havde ventet.

Flere analytikere hæfter sig ved, at forventningerne til det nuværende regnskabsår er en anelse defensive, da selskabet ikke har lagt op til at øge overskudsgraden (EBIT), som også i år ventes at danse omkring 29,4 pct.

Chr. Hansen-aktien startede onsdagen med at falde over 2 pct., men er siden vendt rundt og ligger ved middagstid 2 pct. højere i 547 kr.

- Det er et godkendt regnskab, men forventningerne til det nye regnskabsår ligger lidt til den lave side, i forhold til hvad analytikerne venter. Derfor ser jeg ikke nogen indlysende forklaring på, hvorfor aktien skal stige, siger Martin Munk.

Genmab tager onsdag revanche på børsen. Aktien har været under pres på det seneste efter skuffende salgstal for kræftmidlet Darzalex i sidste uge fra partneren Johnson & Johnson.

Genmab har sent tirsdag oplyst, at salget i regionen "resten af verden" var påvirket af periodiseringer på det franske og tyske marked, og uden disse ville salget have været 20 mio. dollar højere end de 87 mio. dollar, det blev rapporteret til. Genmab-aktien stiger 2 pct. til 1305 kr.

- Aktien fik en hård medfart i sidste uge, hvor Johnson & Johnsons tal skuffede investorerne, men når en del af skuffelsen så skyldes periodeforskydninger, er det meget naturligt, at den får et comeback, siger Martin Munk.

AMBU STRYGER TIL VEJRS

Onsdagens største kursstigning på det danske aktiemarked skal findes uden for C20, hvor Ambu oplever stor købsinteresse, efter at medicoselskabet har købt tyske Invendo Medical for 1,7 mia. kr.

Ambu-aktien stiger 12,6 pct. til 573,50 kr., hvilket vil være lukkerekord, hvis det holder resten af dagen.

Jyske Bank er derimod ramt af udsalg oven på regnskabet for tredje kvartal, hvor toplinjen på 1899 mio. kr. ifølge SME Direkt var 6 pct. lavere end ventet, mens overskuddet før skat på 958 mio. kr. var 19 pct. højere end ventet takket være tilbageførsler på nedskrivninger.

- Kerneposterne på indtægtssiden skuffer en anelse. Det er nedskrivningerne, der bærer fremgangen, siger aktieanalytiker Mikkel Emil Jensen fra Sydbank.

I samme sektor har kollegaen Ringkjøbing Landbobank offentliggjort regnskab for tredje kvartal, der viste en stigning i basisoverskuddet før nedskrivninger til 172 mio. kr. fra 159 mio. kr. i samme periode året før.

Banken justerer forventningerne til 2017 i forbindelse med regnskabet og sigter nu efter et basisoverskud i toppen af intervallet 600-665 mio. kr. Aktien falder 1,1 pct. til 320,50 kr.

Proteseselskabet Össur kom med regnskab efter børslukketid tirsdag. Det viste en organisk omsætningsvækst på 3 pct. og et nettooverskud på 11 mio. dollar - en nedgang fra 13 mio. dollar året før.

Selskabet fastholder forventningerne til hele året. Aktien stiger 0,7 pct. til 28,84 kr.

/ritzau/FINANS

Aske Muff +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk

Opret kommentar

Relateret debat

  • 1 uge
  • 1 måned
  • 1 År
15 nov
GEN
Hvis JW’ udtalelser fra igår står til troende, må det siges at være “risky business” at satse på en ..
9
13 nov
GEN
Dont feed the troll !
8
12 nov
GEN
Casen er intakt og resultaterne kommer jo hele tiden. Sidste skud på stammen er RA nyheden som kan v..
7
16:30
GEN
Fantastisk konklusion 😂 Hvis nu professor Torben M Andersen en dag opretter en profil her på EI, og..
6
15 nov
GEN
Heldigt   Meget heldigt
5
14 nov
GEN
Er det sådan her din model virker?  
5
12 nov
GEN
Ved kodkendt 1. linie behandling vil patienterne potientielt bruge Darazalez fra deres sygdom opdage..
5
17 nov
GEN
Mon ikke dette bliver en af de sjældne aftaler, hvor stort set hele milestone pakken ender med at bl..
4
17 nov
GEN
http://ir.genmab.com/releasedetail.cfm?ReleaseID=1049131   Company Announcement Genmab to receive m..
4
15 nov
GEN
Er den førende kapitalforvalter D. Beskos?
4

Fondsbørsmeddelelser

13 nov JYSK
06 nov JYSK
30 okt JYSK
23 okt JYSK
16 okt JYSK
09 okt JYSK
02 okt JYSK
25 sep JYSK
18 sep JYSK

Rockwool køber resten af mindre schweizisk selskab

17-11-2017 15:05:59
Rockwool har overtaget ejerskabet af den schweiziske isoleringsproducent Flumroc.Rockwool og Flumroc har haft en samarbejdsaftale siden 1969, og dengang købte det danske selskab en mindre aktiepost, som siden er øget til 43,5 pct.Fredag har det danske selskab købt de resterende aktier i selskabet, oplyser Rockwool i en pressemeddelelse.Flumroc har 230 ansatte og en årlig omsætning på omkring 67 mi..

Vestas: Britisk selskab investerer flere millioner på kursfald

17-11-2017 14:33:34
Det britiske investeringsselskab Marshall Wace har øget sit sats på kursfald i Vestas-aktien til en shortposition på 1,22 pct., hvilket i kroner og ører svarer 1,1 mia. kr.Tidligere lå positionen på 1,14 pct., viser indberetninger til Finanstilsynet.Vestas kom i sidste uge med et regnskab for tredje kvartal, som var præget af en intensivering af konkurrencen, hvilket har skabt usikkerhed om indtje..

Aktier/middag: Vestas og Mærsk trækker C20 Cap i rødt

17-11-2017 11:33:13
Stemningen er overvejende negativ på det danske aktiemarked fredag formiddag, hvor langt størstedelen af eliteaktierne i C20 Cap-indekset er på retur. Særligt Vestas og Mærsk-aktierne er presset i bund.Dermed kommer markedet igen ned på jorden efter to dage i streg med stigninger - og en endog ret stor en af slagsen torsdag.C20 Cap-indekset falder med 0,6 pct. til 1121,62, og ser man på hele ugen ..

Mest læste nyheder

  • 24 timer
  • 48 timer
  • 1 uge

Relaterede aktiekurser

Jyske Bank A/S 340,00 0,0% Aktiekurs uændret
Ambu A/S 540,00 0,0% Aktiekurs uændret
Genmab A/S 1.225,00 0,0% Aktiekurs uændret
Novozymes B A/S 346,10 0,0% Aktiekurs uændret
Chr Hansen Holding A/S 572,00 0,0% Aktiekurs uændret
Össur hf 29,10 0,0% Aktiekurs uændret

Køb- og salgsanbefalinger

  • Trend
  • Pengemaskinen

Copyright Euroinvestor A/S 2017  Disclaimer Privatlivspolitik
Aktieinformation leveres af Morningstar.
Data er forsinket 15-20 minutter iht. de enkelte børsers regler om videredistribution.
 
18. november 2017 20:42:44
(UTC+01:00) Brussels, Copenhagen, Madrid, Paris
Version: LiveBranchBuild_20171108.1 - EUROWEB2 - 2017-11-18 20:42:44 - 2017-11-18 20:42:44 - 1 - Website: OKAY