08 nov: STG vender tilbage på vækstsporet og skruer op for udbyttet
08 nov: ISS Q3: Indsnævrer prognosen efter kvartal med udfordringer
08-11-2017 08:41:25

Aktier/tendens: Lundbeck og ISS skruer op og ned for prognoserne - NY

Relateret indhold
22 jun - 
Fredagens aktier: Unibrew i rekord mens Mærsk dæmpede C..
22 jun - 
Fredagens atier: Unibrew i rekord mens Mærsk dæmpede C2..
22 jun - 
Mærsk: Fragtraterne falder til laveste niveau siden apr..
Relateret debat
15 jun - 
Men perfekt til pensionsdepoteterne, med super udbytte.
15 jun - 
Præcis det jeg sagde, flad til svag organisk vækst. Det..
15 jun - 
De skal vise fremgang i salget, helst ved at vinde mark..

En lille opjustering hos Lundbeck og en nedjustering hos ISS er blandt overskrifterne på børsen onsdag morgen, hvor investorerne har mange regnskaber at tage stilling til..

Lundbeck og ISS er hovedpunkterne på morgenens menu, men også Matas, STG og Bavarian Nordic har aflagt regnskab i de tidlige timer.

Desuden præsenterer et andet C20-navn, Genmab, og biotekkollegaen Zealand Pharma regnskaber i løbet af eftermiddagen, mens fire mindre banker også ventes på banen med tal.

Regnskaberne står til at få noget nær fuld opmærksomhed, på en dag hvor der ikke er væsentlige nøgletal i kalenderen og ingen større makroøkonomiske begivenheder, der påvirker stemningen. Således er der kun indikeret marginale fald i de toneangivende europæiske aktieindeks, når man kigger på handelen med futures onsdag morgen.

C20 Cap faldt tirsdag med 1,1 pct. til 1168,40, hvor Mærsk og Pandora trak ned efter skuffende regnskaber. Derved blev afstanden øget til seneste lukkerekord på 1198,11, som blev sat for en uge siden.

LUNDBECK OPJUSTEREDE

Lundbeck har i sit første regnskab efter afgangen af Kåre Schultz, der dog stadig nåede at være topdirektør i hele tredje kvartal, opjusteret prognosen lidt. Medicinalselskabet venter nu en 2017-omsætning på 16,9 til 17,4 mia. kr. samt et overskud af primær drift (EBIT) på 4,3 til 4,6 mia. kr.

Dermed har medicinalselskabet levet op til markedets håb om en indsnævring af forventningerne i den høje ende. Og siden det var forventet, skal aktien nok "kun lidt op" onsdag, forudser analytiker Michael Friis Jørgensen fra Alm. Brand Markets, mens ABG Sundal Collier spår en stigning på omkring 3 pct. til aktien.

ISS SKRUER NED

ISS tror ikke længere, at driftsmarginalen i år vil bære bedre end i 2016, da den var på 5,8 pct., men den vil i stedet ramme "samme niveau". Den justering svarede dog til markedets forventninger, da analytikernes estimater indsamlet af Ritzau Estimates i forvejen lå på 5,8 pct. i margin i 2017.

Alligevel spår analytiker Søren Løntoft Hansen fra Sydbank, at ISS-aktien vil klare sig dårligere end det generelle marked onsdag oven på regnskabet.

MATAS, STG OG BAVARIAN FASTHOLDER

I Matas' regnskab var de overordnede nyheder kendt, da materialistkæden i starten af oktober afslørede foreløbige salgstal for andet kvartal af regnskabsåret og i samme omgang nedjusterede 2017/18-prognosen til nu at varsle et fald i den underliggende omsætning på op til 2 pct.

Den nye direktør, Gregers Wedell-Wedellsborg, har dog alligevel nyheder med til investorerne, da han lover "skarpere priser" på både mærkevarer og Matas' egne produkter. Samtidig lukker kæden Stylebox, mens der skal satses mere på salg via internettet.

- Her og nu vil vi frigøre tid og kræfter til de aktiviteter, der betyder mest for vores kunder. Det betyder både til- og fravalg. Planen er et udtryk for, at bestyrelsen og jeg har taget handsken op og er klar til forandringer allerede nu, siger Gregers Wedell-Wedellsborg i en pressemeddelelse.

Scandinavian Tobacco Group har fastholdt sin prognose for 2017 om en negativ vækst i omsætningen samt et fald i driftsresultatet, målt på EBITDA-niveau, på 4 til 8 pct. Tobaksfirmaet havde dog positiv organisk vækst i tredje kvartal og har besluttet at betale et ekstraordinært udbytte på 3,50 kr. per aktie.

Bavarian Nordics tredje kvartal var så givtigt, at hele 2017-prognosen for salget nu er nået på bare tre kvartaler. Men prognosen for hele 2017 fastholdes i onsdagens regnskab, da fjerde kvartal kun byder på meget få indtægter.

Genmabs regnskaber er sjældent store tilløbsstykker, da de store nyheder drysses ud løbende i form af forsøgsresultater og salgstal fra partnere. Analytikerne vil dog, når regnskabet afsløres efter børslukketid, gerne have bekræftet, at 2017-forventingerne stadig holder. Det samme kan siges Zealand Pharma.

Lån & Spar, Møns Bank, Lollands Bank og Salling Bank er ligeledes regnskabsaktuelle onsdag.

Det samme var A.P. Møller-Mærsk og Pandora tirsdag, og det slap begge dårligt fra. Mærsk-aktierne indtog bunden med et fald på 7 pct., og smykkeselskabet klarede sig ikke meget bedre. De to kan derfor forvente opdaterede syn fra analytikerstanden.

Allerede onsdag morgen har JPMorgan sænket sit Mærsk-kursmål med 1000 kr. til 11.000 kr., mens DNB sætter kursmålet til 14.600 kr. mod tidligere 15.300 kr. og fastholder ”køb”.

/ritzau/FINANS

Mathias Stigsgaard +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans@ritzau.dk , www.ritzaufinans.dk

Opret kommentar

Relateret debat

  • 1 uge
  • 1 måned
  • 1 År
20 jun
GEN
Et gammelt indlæg:   Hvis man kigger lidt tilbage i tiden og ser på de kvartalsvise resultater, så l..
36
16 jun
PNDORA
Som Pandora aktionær er jeg meget tilfreds med ledelsens indsats og de skabte resultater. Ledelsen l..
21
18 jun
PNDORA
              Jeg har lavet en fuld analyse på Pandora, som er en blanding af en regnskabs-analyse o..
17
20 jun
GEN
Hold da kæft, du er godt nok en sur (gammel ?) mand......
16
18 jun
BAVA
Dvs de bør være der indenfor 9 børsdage... Hvis disse data gentager det som er kommet frem indtil nu..
12
18 jun
PNDORA
Efter Carnegie var ude med negativer oplysninger vedr. det engelske marked for nogle dage siden, køb..
10
16 jun
PNDORA
Ledelsen har i deres forventninger tilkendegivet at EBITDA margin forventes at ligge lavere end tidl..
8
21 jun
PNDORA
Så fik jeg læst hele dit indlæg, og hold da op der var mange jeg gjore, jeg syntes, jeg, jeg og jeg...
7
20 jun
GEN
Som altid dejlig at læse dine indlæg, der er ikke så meget hokus pokus, og du ved hvad du snakker om..
7
17 jun
ZEAL
Zealand Pharma er investorer i Beta Bionics.   Beta Bionics har indgået e aftale med Senseonics, hvi..
7

Vind: Tyrkiet åbner op bud på 1,2 GW havvind

22-06-2018 12:08:41
Tyrkiet har lanceret landets første budrunde på havvindenergi og har allokeret en kapacitet på 1,2 gigawatt til formålet. Myndighederne har fastlagt et loft for budprisen på 80 dollar per megawatt-time, og interesserede selskaber og konsortier skal senest 23. oktober indlevere deres bud. Støtten vil blive givet i form af en elsalgsaftale for de første 50 terawatt-timer produceret energi, skriver R..

Unibrew/Danske: Kursmålet løftes til 525 kr.

22-06-2018 10:45:53
Royal Unibrews opjustering torsdag eftermiddag har fået Danske Bank til at løfte sit kursmål for bryggeriaktien til 520 kr. fra 475 kr. Anbefalingen er uændret "hold", viser data fra Bloomberg News.Unibrews nye prognose lyder på en omsætning mellem 6,8 og 7 mia. kr., et primært driftsresultat (EBITDA) på 1550 til 1625 mio. kr. og et driftsresultat efter af- og nedskrivninger på 1190 til 1265 mio. ..

Aktier/tendens: Unibrew kan ryge op i forventet rolig markedsåbning

22-06-2018 08:07:28
En opjustering fra Royal Unibrew bliver et af fokuspunkterne i fredagens tidlige danske aktiehandel, som generelt ser ud til at ville være præget af mindre bevægelser. Efter torsdagens danske børslukning, hvor det danske C25-indeks sluttede 0,2 pct. lavere i indeks 1119,14, var der ganske vist et lille fald i de amerikanske aktier på Wall Street. Men fredag morgen er der marginale plusser i handle..

Mest læste nyheder

  • 24 timer
  • 48 timer
  • 1 uge
1
Vind: Tyrkiet åbner op bud på 1,2 GW havvind
2
Aktier/middag: Unibrew indtager toppen mens Ambu igen falder tungt
3
Trump truer med told på biler fra EU - NY
4
Ørsted/Sydbank: Pris i budsejr afspejler global konkurrencesituation
5
Råvarer: Opec enige om produktionsforøgelse - olieprisen stiger

Relaterede aktiekurser

Scandinavian Tobacco Gro.. 95,35 -0,7% Fald i aktiekurs
Matas A/S 61,80 1,6% Stigning i aktiekurs
Pandora A/S 487,70 0,8% Stigning i aktiekurs
ISS A/S 224,50 1,4% Stigning i aktiekurs
Lundbeck A/S 474,10 0,9% Stigning i aktiekurs
Genmab A/S 994,80 0,7% Stigning i aktiekurs
Bavarian Nordic A/S 198,90 1,1% Stigning i aktiekurs
A.P. Møller - Mærsk B A/.. 8.910,00 -2,8% Fald i aktiekurs
Zealand Pharma A/S 94,50 -0,5% Fald i aktiekurs
A.P. Møller - Mærsk A A/.. 8.440,00 -2,0% Fald i aktiekurs
Møns Bank A/S 126,00 1,6% Stigning i aktiekurs
Lollands Bank A/S 328,00 -0,3% Fald i aktiekurs
Salling Bank A/S 227,00 0,0% Aktiekurs uændret
Lån og Spar Bank A/S 482,00 0,0% Aktiekurs uændret
Pandora 75,26 0,0% Aktiekurs uændret

Køb- og salgsanbefalinger

  • Trend
  • Pengemaskinen

Copyright Euroinvestor A/S 2018  Disclaimer  |  Cookie- og privatlivspolitik  |  Persondatapolitik
Aktieinformation leveres af Morningstar.
Data er forsinket 15-20 minutter iht. de enkelte børsers regler om videredistribution.
 
23. juni 2018 10:17:38
(UTC+01:00) Brussels, Copenhagen, Madrid, Paris
Version: LiveBranchBuild_20180619.1 - EUROWEB5 - 2018-06-23 10:17:38 - 2018-06-23 10:17:38 - 1 - Website: OKAY