14 nov: Danmark/økonomer: Skuffende pause i det danske opsving
14 nov: Brdr. Hartmann Q3: Europa drev fremgangen
14-11-2017 13:51:31

Simcorp/Carnegie: Fraværet af nedjustering giver aktieløft

Relateret indhold
15 nov - 
Tirsdagens aktier: Pandora og Vestas blev sendt til tæl..
14 nov - 
Tirsdagens aktier: Pandora og Vestas blev sendt til tæl..
14 nov - 
Simcorp/CEO: Softwaresalg skal kompensere for pressede ..
Relateret debat
02 nov - 
Nu er den næsten 2 pct nede. Jeg havde nærmere forvente..
02 nov - 
SimCorp har fået en af de store ordrer på Dimension fra..

Aktien i softwareselskabet Simcorp er i topform i tirsdagens handel, efter at selskabet har leveret et regnskab, hvor forventningerne til indtjeningsmarginen ellers blev præciseret i nedadgående retning.

Forventningerne til toplinjen er dog fastholdt, så der stadig ventes en vækst på 9-14 pct. i lokale valutaer, og fraværet af en decideret nedjustering her trækker kraftigt op, fordi markedet ikke havde ventet mange ordrer i tredje kvartal.

Det havde markedet ikke, fordi Simcorp ikke har annonceret nogen rigtigt store ordrer i løbet af tredje kvartal, men selskabet har i stedet hentet en stribe kontrakter, der er så små, at de ikke annonceres til fondsbørsen.

- Der var forventet en nedjustering, og den kom ikke. Det sender aktien op, siger Niels Granholm-Leth, der er aktieanalytiker hos Carnegie, til Ritzau Finans.

- Regnskabet for andet kvartal var betydeligt under forventningerne, og eftersom der ikke er annonceret særligt mange nye ordrer i løbet af tredje kvartal, ventede markedet en nedjustering. Der lå så nogle uannoncerede ordrer i kvartalet, som gav godt på toplinjen, uddyber han.

MERE KONSULENTSALG PRESSER INDTJENINGEN

En af forklaringerne på, at Simcorp har sænket sin forventning til overskudsgraden (EBIT-marginen) til 24-26 pct. fra 24-27 pct., er, at selskabet har haft stor vækst i segmentet Professional Services, der dækker over konsulentvirksomhed, mens den samlede vækst på toplinjen har været noget lavere.

Samtidig fik Simcorp også sidste år rigtig mange konsulentordrer, hvilket har betydet, at selskabet har måttet ansætte en stribe eksterne konsulenter til at levere på aftalerne. Og da indtjeningen samtidig er lavere i den del af forretningen, rammer det overskudsgraden.

- Det er jo egentlig et lidt positivt problem. Sidst i 2016 havde Simcorp et rekordstort ordreindtag. Når de ordrer skal implementeres, kræver det en masse folk. Specielt i andet halvår var der så mange ordrer, at Simcorp er blevet nødt til at hyre eksterne konsulenter ind, og konsulentforretningen er en lavmarginforretning, siger Niels Granholm-Leth.

Derimod er salget af nye softwarelicenser typisk kontrakter med en noget højere indtjeningsmargin, og derfor er salgsmikset i 2017 tippet over til den side, hvor den samlede indtjening bliver lidt lavere.

- Konsulentforretningen vokser rigtig hurtigt i år, og det gør, at EBIT-marginen kommer ned i den lavere ende, siger Niels Granholm-Leth.

SKAL LØBES STÆRKT I FJERDE KVARTAL

Kigger man på præstationen i de første ni måneder, skal der endda umiddelbart løbes rigtig stærkt, hvis Simcorp skal nå i mål med sine forventninger.

Efter de første tre kvartaler, har softwareselskabet leveret en toplinjevækst på 10,9 pct. i lokale valutaer, mens EBIT-marginen samlet set er 18,3 pct. i lokale valutaer og 18,8 pct. i danske kroner.

Men fjerde kvartal er også typisk et stort kvartal, og faktisk er det særligt december, som normalt er en rigtig god måned for Simcorp. Det gør usikkerheden lidt større, og blandt andet derfor arbejder Simcorp også med relativt store forventningsspænd, selv om der reelt kun er halvanden måned tilbage af året.

- Simcorp skal stadig løbe relativt hurtigt i fjerde kvartal for at komme i mål. Det er en meget volatil forretning, hvor fjerde kvartal ofte står for en meget stor del af salget og indtjeningen. Simcorp får gerne rigtig mange ordrer mellem jul og nytår, så det handler meget om at få blækket på papiret i de sidste dage af året, siger Niels Granholm-Leth, som dog regner med, at selskabet nok skal klare udfordringen.

- Helt inde i december kan det stadig være usikkert, om Simcorp når i mål, men ledelsen virker meget sikker på det, når man taler med den, uddyber han.

Aktien i Simcorp stiger med 8,5 pct. til 377,10 kr. tirsdag eftermiddag.

/ritzau/FINANS

Mikkel Brix Kvols +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans@ritzau.dk , www.ritzaufinans.dk

Opret kommentar

Relateret debat

  • 1 uge
  • 1 måned
  • 1 År
Ingen indlæg

Rockwool køber resten af mindre schweizisk selskab

17-11-2017 15:05:59
Rockwool har overtaget ejerskabet af den schweiziske isoleringsproducent Flumroc.Rockwool og Flumroc har haft en samarbejdsaftale siden 1969, og dengang købte det danske selskab en mindre aktiepost, som siden er øget til 43,5 pct.Fredag har det danske selskab købt de resterende aktier i selskabet, oplyser Rockwool i en pressemeddelelse.Flumroc har 230 ansatte og en årlig omsætning på omkring 67 mi..

Vestas: Britisk selskab investerer flere millioner på kursfald

17-11-2017 14:33:34
Det britiske investeringsselskab Marshall Wace har øget sit sats på kursfald i Vestas-aktien til en shortposition på 1,22 pct., hvilket i kroner og ører svarer 1,1 mia. kr.Tidligere lå positionen på 1,14 pct., viser indberetninger til Finanstilsynet.Vestas kom i sidste uge med et regnskab for tredje kvartal, som var præget af en intensivering af konkurrencen, hvilket har skabt usikkerhed om indtje..

Aktier/middag: Vestas og Mærsk trækker C20 Cap i rødt

17-11-2017 11:33:13
Stemningen er overvejende negativ på det danske aktiemarked fredag formiddag, hvor langt størstedelen af eliteaktierne i C20 Cap-indekset er på retur. Særligt Vestas og Mærsk-aktierne er presset i bund.Dermed kommer markedet igen ned på jorden efter to dage i streg med stigninger - og en endog ret stor en af slagsen torsdag.C20 Cap-indekset falder med 0,6 pct. til 1121,62, og ser man på hele ugen ..

Mest læste nyheder

  • 24 timer
  • 48 timer
  • 1 uge

Relaterede aktiekurser

SimCorp A/S 377,90 0,0% Aktiekurs uændret

Køb- og salgsanbefalinger

  • Trend
  • Pengemaskinen

Copyright Euroinvestor A/S 2017  Disclaimer Privatlivspolitik
Aktieinformation leveres af Morningstar.
Data er forsinket 15-20 minutter iht. de enkelte børsers regler om videredistribution.
 
18. november 2017 20:39:02
(UTC+01:00) Brussels, Copenhagen, Madrid, Paris
Version: LiveBranchBuild_20171108.1 - EUROWEB2 - 2017-11-18 20:39:02 - 2017-11-18 20:39:02 - 1 - Website: OKAY