17 nov: F1-renten er tæt på rekord
17 nov: Formuepleje: Aktiemarkedet ikke ramt af korrektion - kun en krusn..
17-11-2017 16:23:02

Det Systemiske Risikoråd anbefaler hurtig indfasning af buffer

Det Systemiske Risikoråd har revideret sin metode til vurdering af den såkaldte kontracykliske kapitalbuffersats.

Det har til formål at sikre, at bankerne kan modstå negative stød i det finansielle system gennem at modvirke uhensigtsmæssige stramninger i kreditgivningen, som man så det i forbindelse med finanskrisen for snart ti år siden.

Det skriver rådet i en pressemeddelelse.

- Den reviderede metode sigter mod, at bufferen indfases tidligt. Det øger sandsynligheden for, at bufferen er bygget op, inden risici materialiseres, skriver rådet.

Den tidligere metode indebar en risiko for, at bufferen opbygges for sent, inden det finansielle system igen rammes af et negativt stød.

Den reviderede metode har derfor indarbejdet et bredere sæt af hovedindikatorer, der opfanger opbygning af risici tidligere.

Den kontracykliske kapitalbuffer blev introduceret i international regulering efter finanskrisen som en del af et større sæt reformer, der skal gøre den finansielle sektor mere robust.

Bufferen er et instrument til at gøre kreditinstitutterne mere modstandsdygtige ved at øge kravet til deres kapitalisering.

- Bufferen skal opbygges, i takt med at systemiske risici stiger, så den er bygget op, inden det finansielle system udsættes for stress.

- I den situation skal bufferen frigives. Bufferen reducerer dermed risikoen for, at utilstrækkelig kapitaldækning får institutterne til at stramme kreditgivningen i en grad, så realøkonomien påvirkes negativt, forklarer rådet.

Rådet konstaterede på sit kvartalsvis møde i september, at risici i det finansielle system er under opbygning.

Derfor vil rådet på sit næste ordinære kvartalsmøde 18. december tage udgangspunkt i den reviderede metode, når det skal vurderes, om der er behov for en buffer.

Den kontracykliske kapitalbuffersats er for øjeblikket nul.

Det Systemiske Risikoråd vurderer hvert kvartal niveauet for buffersatsen med udgangspunkt i metoden.

- Hvis rådet vurderer, at satsen skal ændres, vil det offentliggøre en henstilling rettet til erhvervsministeren. Det er ministeren, der er ansvarlig for fastsættelsen af buffersatsen i Danmark, oplyser rådet og tilføjer:

- En forøgelse af buffersatsen træder som udgangspunkt først i kraft, 12 måneder efter at erhvervsministeren har besluttet at ændre buffersatsen.

ANALYTIKER SER IKKE PROBLEMER MED BUFFER

Analytikere vurderer over for Bloomberg, at det ikke får den store betydning for bankerne eller bankaktionærernes udbytte.

Analytiker hos ABG Sundal Collier Mads Thinggaard siger til Bloomberg News, at hvis rådet anbefaler en buffer på 0,5-1,0 pct., vil det ikke ændre noget markant.

Han finder det også rigtigt med en sådan ekstra sikkerhed, som han også vurderer som værende billigere for såvel banker som samfund at bygge op i tider, hvor der er ro på kapitalmarkederne.

Hans kollega hos Sydbank Mikkel Emil Jensen ser heller ikke nogle problemer for bankerne med den ekstra hensættelse.

- Danske banker er generelt velkapitaliserede og velpositionerede til at modstå en øget kapitalbuffer, uden at det påvirker udbyttebetalinger til aktionærerne nævneværdigt hvis overhovedet noget, siger han til Bloomberg News.

/ritzau/FINANS

Claus Mikkelsen +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk

Opret kommentar

Relateret debat

  • 1 uge
  • 1 måned
  • 1 År
24 maj
PNDORA
Carnegie vil have en kurs på 400 svarende til at Pandora kan købes for 44 mia. kr.  imellemtiden kom..
27
21 maj
PNDORA
Hej Enkommentar,   Du skrev i en besked i går til en anden debatør, om hvad det var i Pandora's regn..
23
22 maj
 
Som formentlig en del andre har jeg i løbet af 2018 læst en del om en snarlig nedtur i aktier. Og j..
16
21 maj
PNDORA
Sludder Michael. At Pandora kom med et mindre heldigt regnskab berettiger slet slet ikke det massiv..
16
19 maj
PNDORA
Pandora realiserede i Q1 2018 en omsætning, som var 44 mDKK lavere end 1Q 2017, såfremt valutakurser..
15
21 maj
PNDORA
Fedt at bruge Dominick Beskos, han har om noget haft evner til at forudsige markedet. Man kan sige, ..
14
19 maj
PNDORA
Når nu det kan være så svært, at tolke shortere, og andre på markedet, så kan det være en god ide, a..
13
18 maj
DANSKE
Kongsmart, Jensen og Pedersen var de 3 sidste kandidater til en højt betroet post i banken. De mangl..
13
23 maj
PNDORA
Jeg startede med at købe op i Pandora i april 2017, and har købt op hele vejen ned derfra med en sni..
12
23 maj
VELO
Hej Alle,   Jeg har prøvet at skabe mig et lille overblik over 2018 med udgangspunkt i væksten i 17 ..
11

Hartmann Q1: Sætter gang i effektiviseringsprogram for at nå 2018-mål

24-05-2018 14:29:06
Fremgang i emballagesalget og et højere teknologisalg prægede årets første kvartal hos emballageproducenten Brødrene Hartmann, der kom ud af perioden med en stigning i både omsætningen og indtjeningen.I første kvartal omsatte virksomheden for 624 mio. kr. mod 572 mio. kr. i samme periode af 2017, og fremgangen kom, på trods af at valutakurser påvirkede omsætningen i år med 55 mio. kr. Det fremgår ..

Pandora/Carnegie: Ser nedjustering komme senere på året

24-05-2018 09:59:22
Smykkekoncernen Pandora har kurs mod en nedjustering senere på året, vurderer Carnegie, som skærer gevaldigt i kursmålet for aktie til 400 kr. fra før 700 kr. og sænker anbefalingen til "sælg" fra "hold". Finanshusets Pandora-analytiker, Lars Topholm, peger også på, at det kan blive nødvendigt at få nye kræfter ind til at få gennemført de nødvendige ændringer i selskabet og genskabe tilliden. Regn..

TCM: Kapitalfond har solgt alle aktier seks måneder efter børsnotering

24-05-2018 08:35:40
Majoritetsaktionæren Innovator International, der ejes af kapitalfonden IK Investment Partners, har solgt alle sine aktier i den danske køkkenkoncern TCM Group.Salget af de i alt 1,97 mio. aktier er solgt gennem en accelereret bookbuiding-proces til institutionelle investorer for 98 kr. per aktie, skriver Bloomberg News.Torsdag er det præcist seks måneder siden, at TCM Group havde første handelsda..

Mest læste nyheder

  • 24 timer
  • 48 timer
  • 1 uge
1
Pandora/Carnegie: Ser nedjustering komme senere på året
2
Bavarian Q1: Lav omsætning giver trecifret millionunderskud
3
Pandora/Carnegie: Sænker anbefalingen til "sælg" fra "hold" - NY
4
Norwegian suser til vejrs efter historie om Ryanair-interesse
5
Torsdagens aktier: Pandora og Ørsted trak C25 i rødt

Køb- og salgsanbefalinger

  • Trend
  • Pengemaskinen

Copyright Euroinvestor A/S 2018  Disclaimer  |  Cookie- og privatlivspolitik  |  Persondatapolitik
Aktieinformation leveres af Morningstar.
Data er forsinket 15-20 minutter iht. de enkelte børsers regler om videredistribution.
 
25. maj 2018 07:21:20
(UTC+01:00) Brussels, Copenhagen, Madrid, Paris
Version: LiveBranchBuild_20180524.2 - EUROWEB5 - 2018-05-25 07:21:20 - 2018-05-25 07:21:20 - 1 - Website: OKAY