06 dec: May vil ud af toldunion og EU's indre marked uden hård grænse
06 dec: ALK-Abelló vil gennemføre udbud af 10 pct. nye aktier
06-12-2017 17:04:26

Onsdagens aktier: Novo og Genmab løftede C20 til tops i rødt Europa

Relateret indhold
16 feb - 
Fredagens aktier: Novozymes, Mærsk og Novo i top uden n..
16 feb - 
Finnair-aktien rammer højeste endagsstigning i 25 år
16 feb - 
Aktier/middag: Bred funderet opgang er modreaktion på k..
Relateret debat
10 jan - 
Faldet på traffiktallene fik nok robotterne på overarbe..
10 jan - 
Jacob P. er nok mopset over at hans prognoser/krystalku..
10 jan - 
Mon ikke det var traffik tallene der fik kursen til dyk..

Novo Nordisk og Genmab fik gode nyheder fra USA og løftede de danske aktier til en samlet fremgang onsdag, mens der ellers var nedtrykt stemning i det europæiske aktiemarked.

Usikkerhed om den politiske situation i USA - dels på grund af forhandlingerne om en ny skatteaftale, dels på grund af de andre bekymrende sager, der knytter sig til præsident Donald Trump - gav fald i aktiemarkederne, men herhjemme var der positiv modvægt fra de tunge aktier.

Således steg det danske C20 Cap-indeks 0,4 pct. til 1109,69.

NOVO-GODKENDELSE PÅ STØRSTE MARKED

C20's fremgang kom blandt andet takket være Novo Nordisk, der var frontløber med en stigning på 3,4 pct. til 328,70 kr. oven på to gode meldinger.

Dels har de amerikanske sundhedsmyndigheder, FDA, tirsdag aften godkendt diabetes 2-præparatet Ozempic, tidligere kendt som Semaglutid, til salg i USA. Det kan få stor betydning for Novo Nordisks indtjening de kommende år, da det amerikanske marked er det største for diabetespatienter.

Søren Løntoft Hansen, senioranalytiker i Sydbank, vurderede over for Ritzau, at diabetespræparatet kan opnå et årligt salg på 45 mia. kr.

- Det her er begyndelsen til en periode, hvor vi gradvist vil se Ozempic tage en større del af Novos indtjening. Efter min vurdering vil dette middel inden for fem-ti år udgøre rygraden af omsætningen og indtjeningen i koncernen, sagde senioranalytikeren tirsdag.

Godkendelsen var ventet, idet FDA's rådgivende komité i oktober gav Ozempic flotte ord med på vejen og en positiv anbefaling med stemmerne 16-0.

Samtidig hævede analytikerne i Bank of America - Merrill Lynch anbefalingen af Novo-aktien til "køb" fra "neutral" og satte kursmålet 15 pct. højere ved 380 kr. ifølge Børsen.

- Den reaktion, vi ser i Novo-aktien, er ikke kun på baggrund af godkendelsen i USA, men også på grund af opjusteringen fra Bank of America - Merrill Lynch. Det samme ser vi i Genmab, siger børsmægler Anne Sophie Riis fra ABG Sundal Collier til Ritzau Finans.

Genmab blev også hævet til "køb" hos Bank of America, der øgede kursmålet til 1450 kr. mod tidligere 1350 kr. Biotekaktien steg 2,4 pct. til 1192 kr. som næstmest stigende i C20.

Vestas blandede sig også i toppen, da vindmølleaktien, der har været under hårdt pres på børsen i en måneds tid, fik lidt revanche og steg 1,3 pct. til 371,60 kr.

MANGE FALDER

Til gengæld faldt 13 ud af de 20 aktier i C20.

I bunden lå Jyske Bank og ISS med fald på omkring 1,5 pct., og Lundbeck dykkede 0,9 pct. til 300,60 kr. efter at have fået sænket kursmålet hos Bank of America til 275 kr. fra 322 kr. ifølge Børsen.

Ligeledes i den kedelige ende af eliteindekset faldt FLSmidth-aktien 0,6 pct. til 340 kr. Jyske Banks analytikerkorps sænkede onsdag kursmålet for aktien til 380 kr. fra 410 kr. Banken gentog anbefalingen "hold" for aktien.

ALK UNDER NYT PRES

Uden for det danske eliteindeks fortsatte aktierne i ALK-Abelló det kraftige fald og har samlet sat sig mere end 220 kr. - knap 25 pct. - på tre dage, siden at medicinalselskabet mandag løftede sløret for sin nye strategi.

ALK-aktien lukkede i 681 kr. onsdag eftermiddag - 9,3 pct. mindre end tirsdag - mod kurs 905 før meldingen mandag. I maj i år var aktien oppe i 1110 kr.

Aktionærerne har siden fredag mistet mere end 2 mia. kr. i værdi. Markedsværdien onsdag eftermiddag er knap 7 mia. kr., mens den fredag var knap 9,2 mia. kr.

Forsikringsselskabet Tryg startede med at falde, efter at det solgte de 27,4 mio. nye aktier, som skal finansiere købet af konkurrenten Alka Forsikring. Udbudskursen var 147 kr. per aktie, hvilket har sikret Tryg et bruttoprovenu på 4 mia. kr. Trods salgsrabatten på 3,5 pct. mod tirsdagens lukkekurs endte Tryg onsdag 0,1 pct. højere i 153 kr.

SAS-aktien faldt 2,6 pct. til 19,10 kr. Onsdag morgen viste SAS' norske lavpriskonkurrent, Norwegian, en passagervækst på 11 pct. i november, hvilket er lidt lavere end måneden før, hvor passagerantallet steg med 14 pct. SAS præsenterer sine trafiktal for november torsdag.

/ritzau/FINANS

Mathias Stigsgaard +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans@ritzau.dk , www.ritzaufinans.dk

Opret kommentar

Relateret debat

  • 1 uge
  • 1 måned
  • 1 År
16 feb
NOVO-B
@ Investor1 Jeg er hverken for eller imod hvad du skriver, men jeg har nu i gennem næsten et år løbe..
30
16 feb
NOVO-B
Din og Investor1's totale fejlvurdering af både Zealand og Novo har desværre udviklet sig til et per..
20
11:28
NOVO-B
Når ens hustru har lidt voldsomt under diabetes  og dens bivirkninger tiltagende gennem 25 år, så er..
18
16 feb
NOVO-B
Jeg deltager, modsat dig, med argumenter og fakta, du er blot personfnidrer, fordi du ikke kan forst..
15
17 feb
NOVO-B
@alpenyt Tror bare jeg vil kalde dig for Wiki(pedia) fra nu af :) Du burde skrive en artikel i kvart..
13
13 feb
VWS
The Tenaska Clear Creek project will include 100 to 120 wind turbines able to produce 2 to 3 MW each..
12
17 feb
NOVO-B
Der var en "nyhed" om prispres på Xultophy presset af Soliqua, begge der udgør intet af helheden.   ..
11
16 feb
NOVO-B
Nej, PP har jeg i 350 med kort retrace inden gap-luk i 364,90.   Novo har aldrig (modsat konkurrente..
11
12:37
VWS
"Under disse betingelser opviser Vestas en stærk 2017-performance, hvor vi atter var industriførende..
10
15 feb
VWS
Du er fucking være end min spam mail 👎👎👎
10

Fondsbørsmeddelelser

Nordea/Nykredit: Mindre gevinst ved flytningen betyder ikke meget

16-02-2018 16:17:10
Ændringen i besparelserne ved Nordeas flytning til Finland fra Sverige betyder ikke frygtelig meget.Det vurderer analytiker ved Nykredit Markets Ricky Steen Rasmussen.Forventningerne til besparelserne i forbindelse med flytningen til Finland er blevet justeret til 0,9-1,2 mia. euro fra 1,1-1,3 mia. euro. Det oplyste Nordea i en meddelelse til fondsbørsen fredag eftermiddag.- Jeg ser ikke særlig st..

Nordea venter færre besparelser ved flytning til Finland

16-02-2018 14:18:54
Efter nøje beregninger er Nordea kommet frem til, at den forestående flytning af hovedsædet til Finland fra Sverige giver en mindre økonomisk gevinst end hidtil antaget.Nu venter den skandinaviske storbank, at nettonutidsværdien af de samlede besparelser på afviklingsgebyrer, indskydergarantier og andre midlertidige effekter af flytningen af hovedsædet udgør cirka 0,9-1,2 mia. euro. Tidligere regn..

Aktier/middag: Bred funderet opgang er modreaktion på korrektion

16-02-2018 11:19:57
De ledende danske aktier ligger fredag middag alle i grønt uden deciderede selskabsspecifikke faktorer som forklaring på de enkelte aktiers bevægelser.I toppen ligger Novozymes, Novo Nordisk og DSV.C25-indekset ligger fredag middag med en stigning på 1,9 pct. i 1142,72. Det er tredje dag i træk med løft, og indekset er indtil videre steget fire af de seneste fem handelsdage og små 5 pct. siden sid..

Mest læste nyheder

  • 24 timer
  • 48 timer
  • 1 uge

Relaterede aktiekurser

SAS AB 19,13 0,0% Aktiekurs uændret
Lundbeck A/S 324,00 0,0% Aktiekurs uændret
Novo Nordisk B A/S 313,45 0,0% Aktiekurs uændret
ISS A/S 229,10 0,0% Aktiekurs uændret
FLSmidth & Co A/S 392,70 0,0% Aktiekurs uændret
Jyske Bank A/S 350,20 0,0% Aktiekurs uændret
Vestas Wind Systems A/S 426,40 0,0% Aktiekurs uændret
Genmab A/S 1.088,00 0,0% Aktiekurs uændret
Tryg A/S 144,80 0,0% Aktiekurs uændret
ALK-Abelló B A/S 730,00 0,0% Aktiekurs uændret
SAS AB 14,40 0,0% Aktiekurs uændret
Vestas Wind Systems 67,38 0,0% Aktiekurs uændret
Novo Nordisk 48,55 0,0% Aktiekurs uændret

Køb- og salgsanbefalinger

  • Trend
  • Pengemaskinen

Copyright Euroinvestor A/S 2018  Disclaimer Privatlivspolitik
Aktieinformation leveres af Interactive Data.
Data er forsinket 15-20 minutter iht. de enkelte børsers regler om videredistribution.
 
18. februar 2018 22:54:07
(UTC+01:00) Brussels, Copenhagen, Madrid, Paris
Version: LiveBranchBuild_20180209.1 - EUROWEB4 - 2018-02-18 22:54:07 - 2018-02-18 22:54:07 - 1 - Website: OKAY