07 dec: TDC/Sydbank: Er oplagt opkøbsemne på sigt - men næppe nu
07 dec: USA/Sydbank: Jobrapport ventes ikke at påvirke renteløft i decemb..
07-12-2017 13:04:34

Genmab/ABG: Fase 3-data vil blive kigget efter i sømmene i næste uge

Relateret indhold
09 maj - 
Onsdagens aktier: Jyske Bank faldt tungt i rødt C25
09 maj - 
KORR Genmab: Vokser markant på top og bund - fastholder..
09 maj - 
Aktier/middag: Jyske Bank falder tungt i grønt C25
Relateret debat
17 maj - 
Jeg har også lige været inde og lure på Proinvestor, me..
17 maj - 
Tak for rådet med at kigge ind på proinvestor.dk. Der v..
16 maj - 
Følg Genmab på proinvestor.dk der er al den information..

Der vil blive lyttet godt efter tirsdag eftermiddag den 12. december, når lægerne bag fase 3-studiet Alcyone med Genmabs kræftmiddel Darzalex går yderligere i detaljer med deres fund på kræftkonferencen ASH i USA.

Data kan nemlig gøre analytikere klogere på, om de skal skrue på deres salgsestimater for Darzalex.

Om begivenheden så også går hen og bliver en såkaldt kurstrigger og udløser kursbevægelser i Genmab-aktien er mere usikkert, mener analytiker i ABG Sundal Collier, Andrew Carlsen.

- Både ja og nej.

- Ja, i den forstand, at der er tale om interessante data om Darzalex som førstelinjebehandling. Men nej i den forstand, at selv om vi glæder os til at se de underliggende responsrater for de forskellige patientprofiler, så tror jeg, at det rent værdiansættelsesmæssigt allerede er indregnet i aktiekursen i forbindelse med, at de overordnede data blev annonceret i august, siger ABG-analytikeren til Ritzau Finans.

Genmab-aktien steg da også 11 pct. den 24. august, i forbindelse med offentliggørelsen af de overordnede data fra studiet, hvor Darzalex kombineres med kræftmidlet Velcade, kemoterapiformen Melphalan og binyrebarkhormonet Prednisolon.

Studiet viste, at Darzalex som førstebehandling i kombination med de øvrige midler reducerede risikoen for fremskreden sygdom eller død med 50 pct. sammenlignet med de patienter, der ikke fik Darzalex tilføjet behandlingen.

NYT OM UNDERPOPULATIONER

Når de detaljerede data lægges frem på tirsdag, vil Andrew Carlsen især spejde efter oplysninger om effekten i de enkelte patientpopulationer og hvor mange patienter, der er MRD-negative (minumum residual disease, red.), det vil sige ikke har kræftceller tilbage.

- Vi har fået de overordnede data, og det bliver nu interessant at se tal for delpopulationerne. Spørgsmålet er hvordan patienter, der er relativt raske, responderer sammenlignet med patienter, der er mere syge. Det skal blive interessant at se, om man kan fjerne forekomsten af knoglemarvskræft i de patienter, der er mindst syge.

- Hvis man kan vise en meget høj grad af MRD-negativitet, vil det reelt set betyde, at man skal bruge Darzalex i kombination med Velcade meget tidligt i patienter, fordi flere vil kunne holdes sygdomsfri.

Referatet af Alcyone-studiet, som er lagt ud på ASH's hjemmeside, viser en MRD-negativitet på 22,3 pct. mod 6,2 pct. i gruppen, der ikke fik Darzalex, men alene de tre øvrige lægemidler.

Analytikere sigter efter, at Darzalex på sigt når et samlet topsalg på op mod 10 mia. dollar i knoglemarvskræft, og data fra studiet, kan ifølge Andrew Carlsen underbygge forventningerne om, at salget vil nyde godt af, patienterne både vil blive behandlet tidligere for deres sygdom og også over længere tid, fordi de lever længere.

Førstebehandling udgør mere end halvdelen af markedet, så hidtil har salget af Darzalex, der ventes at løbe op op mod 1,3 mia. dollar i år, været drevet af mindre end halvdelen af markedet.

Tidligere har Genmabs topchef Jan van de Winkel vurderet, at Darzalex på baggrund af Alcyone-studiet kan blive godkendt som førstebehandling i midten af næste år.

Kombinationen med Velcade bruges især i Europa som førstebehandling, mens kræftmidlet Revlimid foretrækkes som førstebehandling i USA, hvor Velcade spiller en mere sekundær rolle.

Genmabs partner Janssen prøver derfor også Darzalex som førstebehandling i kombination med Revlimid og hormonpræparatet Dexamethason, og foreløbige data fra studiet ved navn Maia kommer ifølge Jan van de Winkel formentlig omkring midten af 2018.

/ritzau/FINANS

Jakob Dalskov +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans@ritzau.dk , www.ritzaufinans.dk

Opret kommentar

Relateret debat

  • 1 uge
  • 1 måned
  • 1 År
16 maj
GEN
Følg Genmab på proinvestor.dk der er al den information du har brug for.
4
17 maj
GEN
Jeg har også lige været inde og lure på Proinvestor, men kunne ikke lige gennemskue hvad der er nyt...
1

Pandora køber Pandora-butikker i Irland

22-05-2018 14:36:36
Smykkeselskabet Pandora køber et butiksnetværk bestående af Pandora-butikker i Irland og Nordirland af BJ Fitzpatrick Holding.Det oplyser selskabet i en meddelelse tirsdag eftermiddag. Pandora skal betale 23 mio. euro eller omkring 171 mio. kr. for de 24 Pandora-butikker og en shop-in-shop i Irland og fem butikker og 10 shop-in-shops i Nordirland.Pandora oplyser, at butikkerne i Irland i 2017 omsa..

Mærsk: Fragtrater Asien-Europa faldt 2,2 pct. i sidste uge

22-05-2018 09:55:08
Raterne for fragt af containere på de store shippingruter i verden faldt i sidste uge. Det var første gang i seks uger, at indekset gik tilbage. Det viser rateindekset Shanghai Containerized Freight Index (SCFI), som fredag viste et fald i spotpriserne på 3,2 pct. til 753,83 dollar per tyvefodscontainer (teu). Dermed har indekset bevæget sig en del, siden det var nede at vende i årets bund i 568,6..

Aktier/tendens: Høreapparatsselskaber i fokus i ventet grøn åbning

22-05-2018 08:17:36
Der er udsigt til en mindre stigning på det danske marked tirsdag. Mandag var der pæne stigninger i USA og Europa, og tirsdag ligger de amerikanske futures lidt højere.Der er ikke mange skemasatte nyheder tirsdag, men GN Store Nord og William Demant Holding har fået nyt fra kollegaen Sonova. Og over pinsen har der været et væld af analytikerændringer.I løbet af weekenden annoncerede USA og Kina, a..

Mest læste nyheder

  • 24 timer
  • 48 timer
  • 1 uge
1
Brøndby betaler dyrt for sølvmedaljer - falder 50 pct.
2
Novo: Studieresultater bekræfter potentiale for Refixia
3
Aktier/tendens: Høreapparatsselskaber i fokus i ventet grøn åbning
4
Pandora køber Pandora-butikker i Irland
5
Aktier/åbning: Bavarian og Mærsk trækker indekset i grønt

Relaterede aktiekurser

Genmab A/S 1.232,50 -2,8% Fald i aktiekurs

Køb- og salgsanbefalinger

  • Trend
  • Pengemaskinen

Copyright Euroinvestor A/S 2018  Disclaimer Cookie- og privatlivspolitik
Aktieinformation leveres af Morningstar.
Data er forsinket 15-20 minutter iht. de enkelte børsers regler om videredistribution.
 
22. maj 2018 19:46:54
(UTC+01:00) Brussels, Copenhagen, Madrid, Paris
Version: LiveBranchBuild_20180515.2 - EUROWEB3 - 2018-05-22 19:46:54 - 2018-05-22 19:46:54 - 1 - Website: OKAY