17 jan: Japan: Særdeles stærke maskinordrer igen i november
17 jan: Mærsk: Containerkapacitet øget mest hos Maersk Line i 2017
17-01-2018 06:34:50

Asiatisk frygt giver Bitcoin en kajeryster

Relateret indhold
15 feb - 
Enormt Bitcoin-svindelnummer trækker tråde til Danmark
13 feb - 
Norges finanstilsyn advarer mod kryptovalutaer
22 jan - 
Danske Bank overvejer forbud mod medarbejderkøb af kryp..
Relateret debat
07 feb - 
Oooog vi er nu ca. 43% procent oppe fra bunden! Det kør..
06 feb - 
Update: Næste zone snittet i toppen og gav et endnu stø..
05 feb - 
Tak! Jeg kom også til at købe lidt til den "langsigtede..

Det er gået voldsom tilbage for værdien af kryptovalutaen Bitcoin tirsdag, og kursfaldet fortsætter onsdag morgen.

Frygt for, at flere asiatiske lande vil regulere eller forbyde handel med digitale valutaer, har sendt investorerne på retræte.

Tirsdag falder værdien af Bitcoin med lidt under en femtedel til 12.200 dollar, og onsdag morgen dykkede bitcoin under 10.000 dollar ingen udviklingen vendte.

Onsdag morgen ved 6-tiden koster bitcoin omkring 11.115 dollar.

De store fald er umiddelbart udløst af, at det sydkoreanske nyhedsmedie Yonhap ifølge Reuters citerede landets finansminister Kim Dong-yeon for, at landet er på vej med regler for at stoppe "irrationelle" investeringer i kryptovalutaer.

- Finansministeren har gjort det klart, at de overvejer at forbyde handel med kryptovalutaer. Og Korea er nok det tredjestørste marked for Bitcoins.

- Vi har nu hørt rapporter om, at Sydkorea, Kina og Japan overvejer en fælles indsats mod kryptovalutaer. Det rammer priserne og stemningen omkring Bitcoin, siger analytiker hos ETX Capital Neil Wilson til finansmediet Bloomberg.

Med dagens fald fortsætter den markante deroute for værdien af Bitcoin, der nåede over 20.000 dollar i midten af december.

Valutaen startede 2017 med at koste 830 dollar.

De voldsomme stigninger i 2017 har fået mange til at omtale Bitcoin som en stor finansiel boble.

Udbuddet af Bitcoins er begrænset, og det kan være svært at finde ud af, hvad valutaen helt praktisk kan bruges til.

- Man kan ikke sige noget om, hvad en Bitcoin rent faktisk er værd. Man kan ikke forklare, hvad værdien er bygget på.

- Du køber dig ind i en drøm om, hvad Bitcoin kan blive. Du køber dig ikke ind i noget konkret eller et stykke teknologi, der kan give dig en forspring, siger investeringsøkonom hos Nordnet Per Hansen.

Udviklingen i kryptovalutaer minder Per Hansen om IT-boblen op til årtusindskiftet.

- Folk laver tekniske udregninger af, hvad de mener, disse valuter bør være værd. Men det bliver ikke testet i virkeligheden.

- Så vi er inde i en spekulativ mani, siger Per Hansen.

/ritzau/

Flemming Kruhøffer +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans@ritzau.dk , www.ritzaufinans.dk

Kommentarer

#1 | onsdag 17 jan (10:31)
"- Folk laver tekniske udregninger af, hvad de mener, disse valuter bør være værd. Men det bliver ikke testet i virkeligheden.

- Så vi er inde i en spekulativ mani, siger Per Hansen."

Gad vide hvad Per Hansen tænker når han laver tekniske udregninger på Pandora og Novo som jo de seneste par år har fået skåret kraftigt i markedsværdien - Novo-boblen - Pandora-boblen ...

og OW Bunker-boblen ...
#2 | onsdag 17 jan (10:31)
hvad er en Pandora-aktie værd ???
#3 | onsdag 17 jan (10:40)
StockWing:
hvad er en Pandora-aktie værd ???

@StockWing Pandora er mere vaerd end nul kroner. De ejer ikke mange fysiske aktiver, men de producerer et produkt, der for nogle mennesker giver mer-vaerdi i deres hverdag. Og de tilbageholder en del af deres indtjening og sender en del af den videre til aktionaererne. Pandora er ligesom enhver anden virksomhed det vaerd, som investorer tror, at den kan generere i fremtidigt cash flow. Internettet og blockchain er brugbare og har ogsaa en vaerdi. Bitcoin er en fugazi.

Wolf of Wall Street:

https://www.youtube.com/watch?v=krpgrMnOqrE

#4 | onsdag 17 jan (10:45)
StockWing:
hvad er en Pandora-aktie værd ???

Det samme som alt andet. Hvad market mener. 
På et eller andet tidspunkt må det gå op for folk at ikke alle kan tjene penge på krypto valuta og en stigning ikke er tjente penge før de realiseret.
Når det en gang sker, vil de fleste også indse at spekulation i krypto valuta er meningsløst. Hvis de skal bruges som valuta skal kursen være stabil (I forhold til hvad? Asset backed -> Go Element!). Hvis man mener teknologien er det vigtige/store, så må man indse at hver coin/token ikke har den store værdi, da det er en lille del som bruges i et stort system, hvor det er systemet der har værdi (Godt eksempel er ripple).  
At købe bitcoin er som at købe en gamle computer, det er forældet, dyrt og langsomt. 
En reel spekualtion ville være i en coin som er lav som senere får fastsat en højere værdi. Fx hvis facebook, amazon eller lignende lavede deres egen coin og gav den en handelsværdi (FaceCoin eller AmaCoin). 
Jeg vil meget gerne høre hvis der er nogen der er uenige eller har andre forslag til hvorfor de skulle have værdi.  

#5 | onsdag 17 jan (10:48)
StockWing:
hvad er en Pandora-aktie værd ???
Indreværdi vil fortælle dig noget om dit spørgsmål, kursen er så regnet ud på forventninger på indtjeningen i fremtiden.
#6 | onsdag 17 jan (10:50)
SnakOrdentligt:

Jamen i tilfældet med fx FaceCoin er der en kæmpe virksomhed bag og det vil være et plus. Bag valutaer står stater som garanti. Der er ikke noget bag Bitcoin på samme måde.

#7 | onsdag 17 jan (10:51)
Ryders:
Indreværdi vil fortælle dig noget om dit spørgsmål, kursen er så regnet ud på forventninger på indtjeningen i fremtiden.
Prøv at beregne kurs/indreværdi for disse krypter, og glem P/E, for der er ingen indtjening.
#8 | onsdag 17 jan (10:56)
StockWing:
"- Folk laver tekniske udregninger af, hvad de mener, disse valuter bør være værd. Men det bliver ikke testet i virkeligheden.

- Så vi er inde i en spekulativ mani, siger Per Hansen."

Gad vide hvad Per Hansen tænker når han laver tekniske udregninger på Pandora og Novo som jo de seneste par år har fået skåret kraftigt i markedsværdien - Novo-boblen - Pandora-boblen ...

og OW Bunker-boblen ...

Det er et rimelig mærkeligt spørgsmål. De tekniske udregninger for de virksomheder tager udgangspunkt i vækst- og salgspotentiale - noget forholdsvist hångribeligt, så længe macro-økonomien opfører sig nogenlunde forudsigeligt - i modsætning til en cryptovaluta, hvor alle udregningsmetoder er svært spekulative og uhåndgribelige.

#9 | onsdag 17 jan (11:09)
Brifomainv:

Jamen i tilfældet med fx FaceCoin er der en kæmpe virksomhed bag og det vil være et plus. Bag valutaer står stater som garanti. Der er ikke noget bag Bitcoin på samme måde.

Bare for at være sikker, det var bare et tænkt eksempel med FaceCoin, aner ikke om de har noget med det navn eller planlægger det. 
Jeg tænker mere i forhold til at spekulere i det. Hvis "FaceCoin" blev oprettet vil prisen helt sikker blive bestemt af facebook og så skulle man spekulere i at de ville øge prisen for deres coins eller opkøbe en alt coin og øge deres pris. Alt andet lige tror jeg man er bedre tjent med at investere i selskabet fremfor at spekulere i deres coin. 
Coins er bare et værktøj i en del af den underliggende software. Det er som at købe nogle af facebooks server, det fungere ikke uden dem, men de har ikke den store værdi. 
Igen hvis der er nogen der ved mere end mig, er jeg meget åben for at lære nyt. 
 
#10 | onsdag 17 jan (11:28)

Facebook sætte deres selskab som sikkerhed for en kryptovaluta? det er der ingen andre der gør, som regel er der en beskeden investering der ligger til grundlag for en krypto coin. Hvis Facebook eller andre store firmaer lavede en kryptovaluta, med sikkerhed, og sikrede en rimelig stabil kurs, og som kunne bruges til handel, kunne de fleste krypto coin godt dreje nøglen om, for så var de kun til brug for at skjule penge, men det er der selvfølgelig også brug for.

Opret kommentar

Relateret debat

  • 1 uge
  • 1 måned
  • 1 År
Ingen indlæg

Fondsbørsmeddelelser

Aktier/tendens: William Demant kan tage fokus i grøn åbning

23-02-2018 08:27:52
Der er udsigt til stigninger fredag morgen, når aktiemarkedet herhjemme åbner. Fra åbningen kan William Demant igen tage fokus, efter at selskabet har fået hævet kursmålet af en stribe finanshuse ovenpå torsdagens positive regnskab. I USA lukkede S&P 500 torsdagens handel med et plus på 0,2 pct., mens også Dow Jones lukkede med en gevinst på 0,7 pct. Til gengæld faldt Nasdaq med 0,1 pct. Futures f..

Aktier/middag: Genmab buldrer frem med WDH og ISS som følgesvende

22-02-2018 11:40:57
Biotekselskabet Genmab ligger helt i top i det danske eliteindeks torsdag middag efter at have præsenteret regnskab onsdag aften. Også ISS og William Demant, der begge kom med regnskab for fjerde kvartal torsdag morgen, er med i toppen.Men det er onsdagens regnskab fra Genmab, der trækker den helt store opmærksomhed, efter at biotekselskabet gjorde markedets bekymringer over en mulig skuffende pro..

ISS: Salget vokser mens bundlinjen skrumper

22-02-2018 08:39:00
ISS kan se bundlinjen falde tilbage i 2017 sammenlignet med i 2016, selvom selskabet er vokset på salget.Omsætningen i selskabet voksede til 79.912 mio. kr. i 2017, mens omsætningen udgjorde 78.658 mio. kr. i 2016.Omvendt steg nettoresultatet i 2017 til 2007 mio. kr. mod 2220 mio. kr. året før.Af regnskabet fremgår det, at årsagen til at bundlinjen ikke vokser med toplinjen, blandt andet er ekster..

Mest læste nyheder

  • 24 timer
  • 48 timer
  • 1 uge

Relaterede aktiekurser

Bitcoin 59.614,34 -5,6% Fald i aktiekurs

Køb- og salgsanbefalinger

  • Trend
  • Pengemaskinen

Copyright Euroinvestor A/S 2018  Disclaimer Privatlivspolitik
Aktieinformation leveres af Interactive Data.
Data er forsinket 15-20 minutter iht. de enkelte børsers regler om videredistribution.
 
25. februar 2018 02:45:49
(UTC+01:00) Brussels, Copenhagen, Madrid, Paris
Version: ReleaseBuild_20180222.1 - EUROWEB5 - 2018-02-25 02:45:49 - 2018-02-25 02:45:49 - 1 - Website: OKAY