16 maj: Aktier/Nykredit: Mulighed for genoptagelse af positiv trend
17 maj: NKT/Goldman: Sænker kursmål 20 kr
16-05-2018 17:06:54

Onsdagens aktier: GN taget lidt til nåde i mildere C25

Relateret indhold
09:35 - 
Tryg/Danske: Hæver anbefaling til køb fra hold
09:15 - 
Aktier/åbning: Mærsk rammer bunden i C25 på rød dag
08:16 - 
Aktier/tendens: Mærsk og Genmab vil tage fokus i let ne..
Relateret debat
11:07 - 
Læg mærke til ifm aktietilbagekøbsprogrammet at man d. ..
11:04 - 
De har solgt
11:02 - 
Dermed ikke sagt, at det ikke kan fejle! Det kan det i ..

Presset på GN Store Nord aftog lidt hen over onsdagens handel, efter at aktien indledningsvist blev presset hårdt af nyheden om fusion mellem de to konkurrenter Widex og Sivantos.

Og også i det samlede C25-indeks blev stemningen lidt mildere umiddelbart som reaktion på en positiv åbning af den amerikanske aktiehandel. Eliteindekset lukkede i 1143,74 svarende til yderst marginalt fald i forhold til tirsdagens lukkeniveau, efter at indekset ved middagstid lå 0,7 pct. lavere.

GN Store Nord sluttede 0,7 pct. lavere i 243,30 kr. i modsætning til høreapparat-kollegaen WDH, der steg 0,2 pct. til 231,40 kr. Og den udvikling undrer børsmægler i ABG Sundal Collier Anne Sophie Riis.

- Vi så jo, at fusionen måtte være positiv for prismiljøet og konsolidering i branchen som en fordel. Det trækker op for William Demant, og GN burde følge med, mener Anne Sophie Riis.

Når det ikke er tilfældet, kan årsagen være forskelle i de to danske høreapparatselskabers salgskanaler, som gør GN Store Nord mere udsat for konkurrence fra fusionskonkurrenten, som måske kan tænkes at blive mere prisaggressiv, mener ABG Sundal Collier.

PANDORA UNDER FORTSAT PRES

Selv for smykkeaktien Pandora blev dagen lidt mildere hen mod slutningen, men det ændrede ikke ved, at aktien faldt 3,8 pct. til 539,60 kr. i bunden af indekset. Dermed fortsatte den ugens nedtur, som tirsdag kostede et kursfald på ikke mindre end 15,5 pct. i anledning af et skuffende regnskab. Fredag i sidste uge kostede smykkeaktien 692,80 kr.

Onsdag føjede børshusene spot til skade med en stribe reducerede kursmål og anbefalinger fra blandt andet Deutsche Bank, ABG Sundal Collier og Nordea, mens den amerikanske hedgefond Melvin Capital øgede sin satsning på kursfald i aktien med udvidelse af sin shortposition.

NKT I REVANCHE

Omvendt gik det onsdag for den anden af tirsdagens store regnskabsaktuelle selskaber, NKT, der måtte tage et kursdyk på 9,6 pct., efter at selskabet havde erkendt, at også 2019 ville blive et hårdt år.

Men onsdag steg industriaktien 2,4 pct. til 172,60 kr. i en slags revanche, som ifølge Anne Sophie Riis ikke er usædvanlig.

ABG Sundall Collier sænkede i øvrigt sit kursmål for NKT-aktien til 185 kr. fra 200 kr., mens en række hedgefonde - PDT Partners, Worldquant og Macquarie Funds Management Hong Kong - øgede deres shortposition i aktien.

Øverst i indekset sluttede Bavarian-aktien med et plus på 3,0 pct. til 192,90 kr. uden selskabsspecifikt nyt.

VESTAS UDEN FOR STRATEGIEN

Vestas var nyhedsaktuel med oplysning om, at selskabet har indgået et partnerskab med det svenske energiselskab Vattenfall og den danske pensionskasse PKA om etablering af et mølleprojekt i Sverige på 353 megawatt. Vestas kommer som led i aftalen til at levere 84 møller af typen V136-4.2 MW til projektet og bliver desuden aktionær gennem overtagelse af en ejerandel på 40 pct. i projektet.

Men aktien reagerede forholdsvist neutralt med en stigning på 0,1 pct. til 437,80 kr.

- Det ligger lidt uden for deres strategi, og det bliver interessant, hvad det kommer til at ende med. Men det giver god mening, og det er med nogle partnere, de kender godt, noterer Anne Sophie Riis.

NILFISK SKUFFEDE

Onsdagens regnskab fra et af de større selskaber kom før åbningen fra Nilfisk. Det viste, at den organiske vækst i årets tre første måneder blev dæmpet til 1,3 pct. som følge af problemer med leveringer og ophobning af ordrer.

Men udfordringen er blevet meget mindre i april, hvor den organiske vækst i har haft fart på, så den i årets første fire måneder lander på 4,4 pct.

Reaktionen blev et minus på 0,2 pct. til 304,50 kr. for aktien.

It-virksomheden NNIT afleverede regnskab tirsdag efter børslukketid, og det var skæmmet af svigtende salg til storkunden Novo Nordisk, som NNIT i sin tid blev udskilt fra.

Det betød, at NNIT måtte nedjustere forventningerne til en omsætningsvækst i lokal valuta på 3-6 pct. i 2018 mod tidligere 4-7 pct. ABG Sundal Collier kvitterede med en reduktion af kursmålet til 180 kr. fra 200 kr., og NNIT-aktien faldt 6,1 pct. til 170 kr.

PÅ BESØG HOS TRYG OG TOPDANMARK

Den britiske storbank Barclays reducerede kursmålet for forsikringsaktien Tryg til 150 kr. fra 160 kr. og sænkede anbefalingen til "ligevægt" fra "overvægt", mens kursmålet for Topdanmark blev hævet til 302 kr. fra 273 kr. Det skrev Reuters.

Tryg-aktien faldt 1,6 pct. til 142,60 kr., mens Topdanmark steg 0,1 pct. til 293 kr.

/ritzau/FINANS

Opret kommentar

Relateret debat

  • 1 uge
  • 1 måned
  • 1 År
21 maj
PNDORA
Hej Enkommentar,   Du skrev i en besked i går til en anden debatør, om hvad det var i Pandora's regn..
23
17 maj
PNDORA
Jeg personligt mener at en stor del af skribenterne her på forum og markedet som helhed overreagerer..
17
21 maj
PNDORA
Sludder Michael. At Pandora kom med et mindre heldigt regnskab berettiger slet slet ikke det massiv..
16
16 maj
PNDORA
Pandora dykkede fordi der manglede 60 millioner i omsætning ud af 1.500 millioner. Det er jo helt gr..
16
19 maj
PNDORA
Pandora realiserede i Q1 2018 en omsætning, som var 44 mDKK lavere end 1Q 2017, såfremt valutakurser..
15
21 maj
PNDORA
Fedt at bruge Dominick Beskos, han har om noget haft evner til at forudsige markedet. Man kan sige, ..
14
19 maj
PNDORA
Når nu det kan være så svært, at tolke shortere, og andre på markedet, så kan det være en god ide, a..
13
21 maj
PNDORA
Mange her paa EI tror fuldt og fast paa, at shorterne skaber den rigtige kurs paa Pandora. Det vil j..
10
17 maj
PNDORA
Du skulle tage og prøve og genlæse dine indlæg i årets første måneder op til det her regnskab.   Det..
10
21 maj
PNDORA
@AAGI,   Sludder! Du forstår ikke shorting. Du er bare sur fordi er lang en aktie, du ikke burde vær..
9

Aktier/tendens: Mærsk og Genmab vil tage fokus i let negativ åbning

23-05-2018 08:16:09
A.P. Møller-Mærsk og Genmab vil løbe med opmærksomheden på det danske aktiemarked onsdag morgen, hvor det generelle marked ventes at åbne en smule lavere.Tirsdag sluttede de amerikanske aktieindeks med små fald, og i Asien går de store aktieindeks tilbage onsdag morgen, hvor futures i USA også viser minusser mellem 0,2 og 0,5 pct. Det meste af tirsdagen var markedet ellers præget af optimisme, eft..

Pandora køber Pandora-butikker i Irland

22-05-2018 14:36:36
Smykkeselskabet Pandora køber et butiksnetværk bestående af Pandora-butikker i Irland og Nordirland af BJ Fitzpatrick Holding.Det oplyser selskabet i en meddelelse tirsdag eftermiddag. Pandora skal betale 23 mio. euro eller omkring 171 mio. kr. for de 24 Pandora-butikker og en shop-in-shop i Irland og fem butikker og 10 shop-in-shops i Nordirland.Pandora oplyser, at butikkerne i Irland i 2017 omsa..

Mærsk: Fragtrater Asien-Europa faldt 2,2 pct. i sidste uge

22-05-2018 09:55:08
Raterne for fragt af containere på de store shippingruter i verden faldt i sidste uge. Det var første gang i seks uger, at indekset gik tilbage. Det viser rateindekset Shanghai Containerized Freight Index (SCFI), som fredag viste et fald i spotpriserne på 3,2 pct. til 753,83 dollar per tyvefodscontainer (teu). Dermed har indekset bevæget sig en del, siden det var nede at vende i årets bund i 568,6..

Mest læste nyheder

  • 24 timer
  • 48 timer
  • 1 uge
1
Pandora køber Pandora-butikker i Irland
2
Aktier/tendens: Mærsk og Genmab vil tage fokus i let negativ åbning
3
Vestas/dir: Elektrificering skal drive Danmark mod klimaneutral nation
4
Pandora: Ny amerikansk hedgefond har satset penge på kursfald
5
Tirsdagens aktier: Mærsk fik comeback på opblødt handelskonflikt

Relaterede aktiekurser

Pandora A/S 507,00 0,4% Stigning i aktiekurs
Tryg A/S 147,30 1,0% Stigning i aktiekurs
NKT A/S 171,20 -0,8% Fald i aktiekurs
William Demant Holding A.. 227,60 0,3% Stigning i aktiekurs
GN Store Nord A/S 237,70 -0,9% Fald i aktiekurs
Bavarian Nordic A/S 206,50 -0,7% Fald i aktiekurs
Topdanmark A/S 291,80 0,1% Stigning i aktiekurs
Nilfisk Holding A/S 302,50 -1,0% Fald i aktiekurs
Nnit A/S 170,20 -0,2% Fald i aktiekurs
TopCoin 0,0013 -0,2% Fald i aktiekurs

Køb- og salgsanbefalinger

  • Trend
  • Pengemaskinen

Copyright Euroinvestor A/S 2018  Disclaimer Cookie- og privatlivspolitik
Aktieinformation leveres af Morningstar.
Data er forsinket 15-20 minutter iht. de enkelte børsers regler om videredistribution.
 
23. maj 2018 11:09:06
(UTC+01:00) Brussels, Copenhagen, Madrid, Paris
Version: LiveBranchBuild_20180515.2 - EUROWEB4 - 2018-05-23 11:09:06 - 2018-05-23 11:09:06 - 1 - Website: OKAY