14 jun: GN/JPMorgan: Opjustering udløser hævet kursmål
14 jun: GN's aktionærer får jackpot: Opjustering giver gevinst på 4,5 mia..
14-06-2018 16:52:22

Topøkonom: Handelskrig kan fjerne effekt af skattelettelser

Donald Trump, Gary Cohn

Gary Cohn, der er tidligere toprådgiver for USA's præsident, Donald Trump, på det økonomiske område, frygter, at en eventuel handelskrig kan annullere de positive effekter af de skattelettelser, som præsidenten fik gennemført sidste år.

- Ja, det kan, svarede Cohn ifølge Bloomberg News på spørgsmålet i forbindelse med en tale.

Han tilføjede, at en handelskrig tilmed kan medføre recession i den amerikanske økonomi, hvis øgede toldsatser medfører øget inflation og øget gæld hos forbrugerne, hvilket historisk set har været blandt ingredienserne i recessioner.

- Du ved aldrig, hvad der fører dig ind i en, før du er i den, sagde han om recessioner.

Gary Cohn pegede samtidig på, at Trumps fokus på handelsbalancen ikke er en god ide, da et underskud i sig selv er underordnet.

Cohn har en baggrund inden for investeringsbankverden, og han var blandt andet COO hos Goldman Sachs, indtil han blev økonomisk toprådgiver for Trump i 2017. Det var han i godt et år, men blev i april i år afløst af Larry Kudlow.

Meldingen fra den tidligere Trump-rådgiver kommer, dagen før at USA formentlig gør alvor af at indføre nye toldsatser på 25 pct. på importvarer for 50 mia. dollar fra Kina, og en ny uro kan ramme de finansielle markeder.

En handelskrig er lige nu en af de største alarmklokker for verdensøkonomien, vurderer chefanalytiker i Danske Bank Allan von Mehren også.

- Hvis Trump gør alvor af truslerne, kan det tiltrække fornyet opmærksomhed i de globale aktiemarkeder, hvor handelsuroen ellers er trængt lidt i baggrunden. Det vil også bidrage til ny usikkerhed for virksomheder verden over, der lige nu er blevet mere tilbageholdende med at investere, så længe det er uklart, om verden er på vej ind i en handelskrig.

En handelskrig er ifølge Mehren en af de største risici for verdensøkonomien i øjeblikket.

Trump udtalte ifølge Bloomberg News onsdag, at han vil konfrontere Kina "meget hårdt" i de kommende uger, og han er ifølge chefanalytikeren under stort indenrigspolitisk pres for at beskytte amerikansk industri over for Kina.

For få uger siden blev USA og Kina ellers enige om at reducere det amerikanske handelsunderskud over for Kina. Det skulle ske ved, at Kina køber flere amerikanske varer - specielt landbrugsprodukter og energi. Det satte handelsspændingerne på pause.

Blot en uge efter aftalen annoncerede Trump dog, at USA ville lægge told på kinesiske varer, som er på den liste, der ventes offentliggjort fredag.

- Hvis USA lægger told på kinesiske varer, har Kina udtalt, at de vil trække sig fra aftalen fra den 21. maj. Og de kan meget vel i stedet føle sig tvunget til at svare igen med told på amerikanske varer for et tilsvarende beløb på 50 mia. dollar, skriver chefanalytikeren.

Det kan ifølge Allan von Mehren rykke stridighederne tilbage til start og give risiko for eskalering.

- Man kan nemlig ikke udelukke, at Trump vil svare igen på eventuel kinesisk told med at øge beløbet til 150 mia. dollar, skriver han.

USA har også fra den 1. juni indført told på stål og aluminium fra EU, Canada og Mexico. Alle tre har svaret igen, at man vil indføre tilsvarende toldsatser.

/ritzau/FINANS

Opret kommentar

Relateret debat

  • 1 uge
  • 1 måned
  • 1 År
12 jun
 
Jeg lavede igår et indlæg NORWEGIAN SØGER KAPITAL.. skribent MALURT skrev helt korrekt at det drejed..
43
15 jun
PNDORA
Carnegie´s senste negative udmeldning omkring en lille analyse foretaget blandt nogle franchisetager..
30
16 jun
PNDORA
Som Pandora aktionær er jeg meget tilfreds med ledelsens indsats og de skabte resultater. Ledelsen l..
21
14 jun
 
Jeg har et par gange øffet over niveauet herinde i dette debatforum. I første omgang skrev jeg til b..
18
18 jun
PNDORA
              Jeg har lavet en fuld analyse på Pandora, som er en blanding af en regnskabs-analyse o..
16
16 jun
VELO
Her er mit bud på begivenheder og dato for disse de næste 200 dage. Det bliver en god jul i år som i..
14
16 jun
VWS
Nu er det jo Vestas der er mindst ramt af prispres, da de selv presser priser ned, da målet er at vi..
14
16 jun
VWS
http://globenewswire.com/news-release/2018/06/15/1525456/0/en/Vestas-secures-442-MW-order-from-Xcel-..
13
14 jun
VELO
Endnu et studie med Envarsus er startet op. Denne gang af Washington University School of Medicine. ..
13
14 jun
PNDORA
Mange har snart mistet så mange penge på pandora, at de eneste smykker de har råd til at købe til ko..
12

Vestas-rival barsler med en vindmølle på mindst 12 MW - citat

19-06-2018 16:42:53
Vindmølleproducenten Senvion har sat sit sigte højt for sin kommende offshore-mølle.Hver af møllerne skal have en kapacitet på minimum 12 megawatt (MW), lyder det ifølge mediet Recharge i en række dokumenter fra det EU-udviklingsprogram, Senvion er med i.Tidligere har Senvion kun oplyst, at udviklingsprojektet drejede sig om en mølle på "10 eller mere" MW. Men det langsigtede mål er at nå op på mø..

Novo Nordisk indgår forskningssamarbejde inden for fedme og diabetes

19-06-2018 12:16:30
Novo Nordisk har indgået et samarbejde med amerikanske Kallyope om opdagelse af nye lægemidler til behandling af svær overvægt og diabetes.Det fremgår af en pressemeddelelse. Biotekselskabet Kallyope modtager en forudbetaling som led i aftalen og vil modtage forskningsstøtte til aktiviteter under samarbejdet. Hvor stort et beløb, der er tale om, fremgår ikke.Aftalen giver Novo mulighed for at købe..

Nordea: Svensk fagforbund skifter bank efter HQ-flytning til Finland

19-06-2018 11:39:47
Den svenske paraplyfagforening LO skifter transaktionsbank til Swedbank fra Nordea, efter at Nordea sidste år vedtog en flytning af sit hovedkontor fra Stockholm til Helsinki. Den nyhedsbureauet Direkt. - Vi er overbeviste om, at medlemmerne vil have, at vi har vores penge i en svensk bank. Vi er derfor glade for at kunne indlede et samarbejde med Swedbank, som både har base i Sverige og kan lever..

Mest læste nyheder

  • 24 timer
  • 48 timer
  • 1 uge
1
Aktier/tendens: Fokus på Mærsk og DSV i negativ åbning
2
Vestas får debutordre i Panama
3
Aktier/middag: Trump trækker transportsektor i dybet med Mærsk forrest
4
Novo Nordisk indgår forskningssamarbejde inden for fedme og diabetes
5
Vestas/Sydbank: Australsk ordre bekræfter at man har stærk position

Køb- og salgsanbefalinger

  • Trend
  • Pengemaskinen

Copyright Euroinvestor A/S 2018  Disclaimer  |  Cookie- og privatlivspolitik  |  Persondatapolitik
Aktieinformation leveres af Morningstar.
Data er forsinket 15-20 minutter iht. de enkelte børsers regler om videredistribution.
 
19. juni 2018 19:42:27
(UTC+01:00) Brussels, Copenhagen, Madrid, Paris
Version: LiveBranchBuild_20180619.1 - EUROWEB5 - 2018-06-19 19:42:27 - 2018-06-19 19:42:27 - 1 - Website: OKAY