Særligt én C25-aktie lyser op i det børsmørke, som nogle kalder 2022.
Det viser et kig på, hvordan de største og mest handlede danske aktier har klaret sig i det toneangivende C25-indeks.
Det drejer sig om Jyske Bank-aktien, der stråler på den danske børshimmel. To andre aktier – Chr. Hansen og Novo Nordisk – er også i grønt, men de er langt fra at kunne måle sig med den danske bankaktie.
Læs også: Danske Bank: Sådan beskytter du dig mod inflation
Jyske Bank-aktiens optur skal ses i lyset af, at flere af C25-selskaberne er kastet ud i brutale fald. Det gælder blandt andet medicoselskabet Ambu, it-selskabet Netcompany og smykkekoncernen Pandora, der er faldet mindst 39 pct., siden aktieåret blev skudt i gang.
Læs også: Saxo Bank: Disse aktier er en oplagt købsmulighed - de er historisk billige
Nedturen siden aktieåret blev skudt i gang har været bred, og C25-indekset befinder sig en knivsspids fra det såkaldte 'bjørnemarked', der er defineret som et fald på mere end 20 pct. fra toppen. C25-indekset er samlet set faldet 19,9 pct. i år.
Nedenfor ses nedturen for de danske C25-aktier:
Ambu: -49 pct.
Netcompany: -43,8 pct.
Pandora: -39 pct.
GN Store Nord: -37,3 pct.
Bavarian Nordic: -36 pct.
Rockwool: -34,3 pct.
Coloplast: -30,8 pct.
DSV: -27,9 pct.
Carlsberg: -23,5 pct.
FLS: -21,9 pct.
Royal Unibrew: -21,6 pct.
Novozymes: -19,7 pct.
Genmab: -19,2 pct.
Mærsk B: -15,1 pct.
Vestas: -14,9 pct.
Demant: -14,6 pct.
Mærsk A: -9,3 pct.
Ørsted: -8,8 pct.
Lundbeck: -3,9 pct.
Tryg: -2,9 pct.
Danske Bank: – 1,46 pct.
ISS: 0 pct.
Chr. Hansen: +0,6 pct.
Novo Nordisk: +1,6 pct.
Jyske Bank: +19,4 pct.
