En række pengestærke købere kigger på mulighederne for at købe GN Store Nord efter den seneste tids kursfald.

Det erfarer mediet InsideBusiness.

Ifølge mediet kigger flere internationale kapitalfonde og industrielle på muligheden for at købe GN af børsen.

Tanken er, at mange større industrielle spillere vil være interesserede i at opsluge GN's høreapparatforretning, hvorefter man kan fokusere på styrke GN Audio eventuelt gennem opkøb.

Læs også: Så mange milliarder har Bavarian-investorer lige mistet

»Der er helt klart en interesse, og der bliver regnet på mulighederne. For der en case her, og den kan løses på flere måder. Det store spørgsmål er dog, om ledelsen og især aktionærerne vil se positivt på et bud,« siger en rådgiver, der har været i dialog med en af de potentielle bejlere, til InsideBusiness.

Aktien i GN stiger tirsdag 16,9 pct. til 271,40 kr., og den markante interesse har formentlig afsæt i InsideBusiness' historie, siger senioranalytiker i Sydbank Søren Løntoft Hansen til MarketWire.

Siden nytår er GN fortsat faldet over 33 pct.

Læs også: Advarer om 'større og hurtigere forværring' – nu dykker aktien

Læs også: 'Det er noget af et chok': Tech-aktie sablet ned inden børsåbning

 

.\˙ MarketWire