ROE er et tal, der viser, hvor god en virksomhed er til at tjene penge i forhold til de penge, den råder over. 

Pengene, som selskabet råder over, kaldes for egenkapital. 

Egenkapitalen er det beløb, der er tilbage, når al gæld er betalt. Det vil sige det, som virksomheden ejer, minus det den skyldes.

ROE står for “Return on Equity” og kaldes på dansk egenkapitalforrentning.

Tallet fortæller altså, hvor effektiv virksomheden er til at bruge sin egenkapital til at skabe overskud. Når man ser på ROE, sammenligner man virksomhedens overskud med dens egenkapital. Jo højere ROE er, desto bedre er virksomheden til at få sine egne penge til at vokse.

Se også: Aktieordbog: Det betyder investeringsordene

Eksempel: En virksomhed ejer værdier for 100 kr., men skylder 30 kr. væk. Så har den reelt 70 kr. tilbage. Det er egenkapitalen.

Hvis virksomheden tjener 7 kr., kan man regne ROE ud ved at tage de 7 kr. og dele med 70 kr. Resultatet giver 10 procent. 

Det betyder, at virksomheden har tjent 10 pct. af sine egne penge.

Læs også: Hvad er en ETF?

Læs også: Hvad er EPS?