Henter kommentarer

Kendt investor overrasker: Det udgør halvdelen af porteføljen


Den kendte fondsforvalter, milliardær og valueinvestor Bill Miller tror så meget på bitcoin, at kryptoaktivet nu udgør halvdelen af hans personlige portefølje.

Det afslørede han i sidste uge i finansprogrammet WealthTrack, skriver Coindesk.

Bill Miller er blevet berømt for at have slået S&P 500-indekset 15 år i træk fra 1991 til 2005, da han som forvalter styrede en aktiefond i amerikanske Legg Mason.

Undervejs i interviewet fortalte Bill Miller, at han første gang købte bitcoin tilbage i 2014 for omkring 200 dollar.

Bill Miller begyndte først for alvor at købe flere bitcoin sidste år, da kursen lød på omkring 30.000 dollar. I dag består 50 pct. af hans portefølje som sagt af bitcoin.

I løbet af interviewet omtaler Bill Miller bitcoin som 'digitalt guld'. Det begrunder han blandt andet med den begrænsede mængde af kryptovalutaen, der findes.

Selvom hans egen portefølje består af en stor andel bitcoin, råder han andre investorer til at bitcoin fylder minimum 1 pct. af porteføljen.

Læs også: Nu kan du overnatte i Lego-milliardærs villa

Læs også: ​Tivoli-topchef: Tvangslukning var en dyr omgang