Henter kommentarer

Skibe fra Mærsk-rederi beslaglagt i Rusland


En russisk domstol på øen Sakhalin har beordret fire skibe beslaglagt fra det Mærsk-ejede slæbebådsrederi Svitzer.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Beslaglæggelsen er sket efter en forespørgsel fra Sakhalin Energy, som er en ny juridisk enhed, der fører tilsyn med produktionen af olie og flyende naturgas på øen.

Mærsk bekræfter beslaglæggelsen overfor Børsen. I samme omgang fortæller rederiet, at Svitzer har fået af vide, at de fire skibe ikke må forlade Rusland, og at skibene er i varetægt hos en tredjepart.

Læs også: Dansk folkeaktie overstråler de andre: 'Finanshusene har høje kursmål for aktien'

I retsdokumentet fremgår det, at Svitzer Sakhalin havde skrevet til det russiske selskab for at bekræfte planerne om at suspendere kontrakten om brug af slæbebådene. Her oplyser de også, at Svitzer havde ønsket at få bådene ud af russiske farvande og under nye flag.

Mærsk forklarer, at de besluttede at forlade Rusland helt i marts 2022, og at det har været en løbende proces at få frasolgt deres aktiviteter i landet herunder de fire slæbebåde.

Slæbebådene vil være beslaglagt indtil den 18. maj, hvor Sakhalin Energy har deadline for at starte en retssag mod Svitser for kontraktbrud.

Læs også: Se listen: I disse kommuner er formuerne størst

Læs også: Lau Svenssen: 5 danske aktier, jeg ville købe lige nu, hvis jeg skulle investere 100.000 kr.