21 apr: Vestas-konkurrent vinder pæn ordre med ny mølletype
21 apr: Mærsk/SHB: Pressede rater giver udsigt til sløjt regnskab
21-04-2017 07:35:30

DSV-konkurrent presses på indtjeningen trods mere travlhed - NY

Relateret indhold
09 aug - 
Aktier/middag: Novo og Pandora trækker dansk marked i p..
08 aug - 
Tirsdagens aktier: C20 Cap faldt efter massivt udsalg a..
08 aug - 
Aktier/middag: Udlandet sælger kraftigt ud af Pandora e..
Relateret debat
07 aug - 
Må bare sige at det er en fornøjelse at være aktionær i..
07 aug - 
Verdensmestre i opkøb og integrere disse. Håber DSV fin..
07 aug - 
Har aktien:   DSV/Carnegie: Fortsat masser at hent..

Selv om den schweiziske DSV-rival Panalpina flytter flere varer rundt i verden, så har indtjeningen ikke fulgt med op i starten af 2017.

Panalpina kunne i første kvartal fremvise en vækst i volumen på 8 pct. inden for søfragt og 7 pct. i luftfragt, hvilket ifølge selskabet selv er en højere vækst end på markedet generelt.

Alligevel kom Panalpina ud af første kvartal med et overskud på 16,4 mio. schweizerfranc, hvilket er et fald fra 24 mio. schweizerfranc i samme periode sidste år. Det er et mindre underskud inden for søfragt, som trækker resultaterne ned.

Selskabet havde i forbindelse med sit årsregnskab i februar varslet, at resultaterne i første kvartal ville byde på fald i overskuddet.

Ser man på udviklingen i forhold til fjerde kvartal, er der dog bedring at spore, da bruttoindtjeningen per container er forbedret inden for både luft- og søfragt.

- Mens de udfordrende markedsforhold forventes at fortsætte gennem 2017, er vi godt positionerede i markedet og forsigtigt optimistiske i forhold til at fortsætte volumenvækst inden for luft- og søfragt og at vinde markedsandele, siger topchef Stefan Karlen i en kommentar til regnskabet.

- I et marked, hvor raterne i øjeblikket stiger i stedet for at falde som sidste år, forventer vi også at forbedre vores indtjening. En af vores topprioriteter er fortsat - naturligvis - at få genskabt lønsomheden i søfragt, siger han.

Torsdag var der regnskab fra en anden af DSV's konkurrenter - ligeledes schweiziske Kuehne & Nagel - og her var der lidt af de samme tendenser som hos Panalpina.

Kuehne & Nagel kunne fremvise en vækst på henholdsvis 9 pct. inden for søfragt og 15,5 pct. i luftfragt.

Den markante vækst var dog til dels gået ud over indtjeningen, som viste et mindre fald.

DSV kommer med sit regnskab for første kvartal den 2. maj.

/ritzau/FINANS

Aske Muff +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk