09 nov: Solid start på regnskabsåret
09 nov: Indre værdi af SmallCap Danmark A/S er opgjort til 83,3 kr. pr. ..
09-11-2017 08:30:02

Vestas - Delårsrapport for tredje kvartal 2017

Relateret indhold
13:34 - 
Vestas/HSBC: Lavere prisforudsætninger bag hug på 22 pc..
11:59 - 
Lav pris, italiensk vinder og mere sol end vind ved mex..
11:33 - 
Aktier/middag: Vestas-nedtur for femte dag i træk tynge..
Relateret debat
15:41 - 
Kig på Pandora der har bestyrelsen også ove..
15:36 - 
Jeg syntes, det er på tide, at de 4 Vestas ledere begyn..
15:36 - 
Jeg tror ikke det er nødvendigt at advare os andre mod ..

Aarhus, Danmark, 2017-11-09 08:30 CET (GLOBE NEWSWIRE) --

 

I tredje kvartal 2017 omsatte Vestas for EUR 2.743 mio. – et fald på 6 pct. i forhold til samme periode sidste år. EBIT faldt med EUR 78 mio. til EUR 355 mio. EBIT-marginen var 12,9 pct. sammenlignet med 14,9 pct. i tredje kvartal 2016, og frie pengestrømme* beløb sig til EUR 193 mio. sammenlignet med EUR 155 mio. i tredje kvartal 2016. 

Indgangen af faste og ubetingede vindmølleordrer udgjorde 2.615 MW i tredje kvartal 2017. Værdien af ordrebeholdningen på vindmøller udgjorde EUR 8,8 mia. den 30. september 2017. Ud over ordrebeholdningen på vindmøller havde Vestas serviceaftaler med en forventet kontraktuel fremtidig omsætning på EUR 11,4 mia. ultimo september 2017. Værdien af ordrebeholdningen på vindmøller og serviceaftaler udgjorde således samlet EUR 20,2 mia. – en stigning på EUR 3,1 mia. sammenlignet med samme periode sidste år.  

Vestas justerer forventningerne til 2017 til en omsætning på mellem EUR 9,50 mia. og EUR 10,25 mia. (tidligere mellem EUR 9,25 mia. og EUR 10,25 mia.), en EBIT-margin før særlige poster på 12-13 pct. (tidligere 12-14 pct.) og frie pengestrømme* på mellem EUR 450 mio. til EUR 900 mio. (tidligere minimum EUR 700 mio.). Justeringerne er primært foretaget på baggrund af sigtbarheden i forhold til overleveringer for resten af året. Vestas justerer ligeledes forventningerne til totale investeringer* for 2017, fra ca. EUR 350 mio. til ca. EUR 400 mio.  

Koncernchef & CEO Anders Runevad siger: “I tredje kvartal leverede Vestas en øget ordreindgang og en sund indtjening i et marked der oplever en accelereret konkurrence og faldende profitabilitet. Både vindmølleordrebeholdningen og serviceomsætningen steg 18 pct. i forhold til sidste år, mens omsætningen for årets første ni måneder er på niveau med 2016. Med et marked der er i fortsat hastig udvikling, forbliver fokus på at bevare vores førerposition ved at eksekvere på strategien og øge vores effektivitet.”

Højdepunkter

__________________________________________

Øget ordreindgang

Ordreindgangen i kvartalet var 2.615 MW – en stigning på 48 pct. sammenlignet med Q3 2016 

Omsætning på EUR 2.743 mio.

Omsætning for første ni måneder på EUR 6.834 mio. – på niveau med 2016 

EBIT på EUR 355 mio.

EBIT faldt 18 pct. i forhold til Q3 2016

Serviceomsætningen stiger fortsat

Omsætningen steg 18 pct. med en EBIT-margin på 17,9 pct.

Frie pengestrømme* på EUR 193 mio.

Frie pengestrømme* forbedredes 25 pct. i forhold til 2016  

Forventninger 2017

Forventningerne til 2017 justeret – primært baseret på sigtbarheden for resten af året

*) Ekskl. investeringer i omsættelige værdipapirer og andre kortfristede investeringer og inkl. nettoprovenu på EUR 99 mio. fra salget af kontorbygninger.

Informationsmøde (audiocast)

I dag, torsdag den 9. november 2017, kl. 10:00 CET (9:00 GMT), holder Vestas et informationsmøde via en audiocast, som vil være tilgængelig via vestas.com/da/investor.

Informationsmødet afholdes på engelsk, og det er muligt at stille spørgsmål via en telefonkonference.

Telefonnumrene til telefonkonferencen er:

Danmark:              3544 5575

Europa:                 +44 203 008 9810

USA:                      +1 855 8315 947 

Præsentationsmaterialet til informationsmødet vil blive gjort tilgængeligt ca. en time før mødet via vestas.com/da/investor.

Kontaktdetaljer

Vestas Wind Systems A/S, Danmark

Hans Martin Smith, Senior Vice President,

Group Treasury and Investor Relations

Tlf.: 9730 8209

Patrik Setterberg,

Investor Relations

Tlf.: 6122 1913

Vestas’ regnskaber forefindes kun på engelsk.

Vedhæftet fil: 171109_43_Selskabsmeddelelse.pdf