09 nov: Genmab/CEO: Darzalex kan blive førstebehandling næste år
09 nov: EU-Kommissionen er optimist på dansk økonomis vegne
09-11-2017 11:29:37

Aktier/middag: Kæmpe Vestas-nedtur giver største C20-fald i to år

Relateret indhold
11:26 - 
Aktier/middag: Mærsk trodser lave ratetal i et marked m..
09:37 - 
Høreapparater: Amplifon vil sælge produkter under eget ..
09:16 - 
Mærsk: Rateindeks falder til laveste i 15 måneder
Relateret debat
12:12 - 
At der er flere sælgere end købere, det er..
12:11 - 
Hvad er forklaringen på at Vestas skal koste mind..
12:08 - 
Sandheden fra dig ligefrem, jøsses. Substansl&os..

Vestas tager de negative overskrifter på aktiemarkedet torsdag, hvor aktien falder med mere end 20 pct. efter et regnskab for tredje kvartal, der har budt på skuffende resultater, en nedjustering af forventningerne og meldinger om stigende konkurrence og prispres.

Aktien falder helt præcist 20,6 pct. til 418,80 kr. og presser C20 Cap-indekset ned i et minus på 2,04 pct. til 1149,98 - det er det største fald i indekset siden 2015.

Vestas-aktien har selv ikke haft en større procentmæssig nedtur siden 2008.

- Vestas går ud og bekræfter, at der vil komme stigende konkurrence og lavere priser, hvilket vil give mindre indtjening i hele markedet. Det var det, som alle var bekymret for forud for regnskabet, og man får fornemmelsen af, at Vestas er presset.

- Samtidig nedjusterer Vestas forventningerne til marginen i 2017, og det sætter spørgsmålstegn ved, om der kommer yderligere prispres de kommende år, siger Anne Sophie Riis, børsmægler hos investeringsbanken ABG Sundal Collier, til Ritzau Finans.

For 2017 venter Vestas nu en omsætning på 9,5-10,25 mia. euro og en EBIT-margin på 12-13 pct. Tidligere ventede vindmølleproducenten henholdsvis 9,25-10,25 mia. euro og 12-14 pct.

MÆRSK OG ISS FØLGER TROP

Mærsk er også i bunden med et kursfald på 1,3 pct. til 11.330 kr. for B-aktien efter et sænket kursmål fra HSBC.

ISS har også en plads i bunden med et dyk på 1,7 pct. til 249 kr., efter at både Jyske Bank og Handelsbanken har sænket kursmålet oven på onsdagens lidt skuffende regnskab. fra servicekoncernen

William Demant har kunnet fortælle, at der har været stærk vækst i anden halvdel af 2017 i en periodemeddelelse, der ikke indeholder tal. Forventningerne til 2017 er fastholdt. Aktien falder 2,5 pct. til 182,60 kr.

- Der var en rigtig positiv ordlyd i meddelelsen, der vidner om fortsat positive takter. Kursfaldet kan skyldes, at nogle investorer havde ventet en opjustering, og at aktien har kørt rigtig pænt på det seneste, siger Anne Sophie Riis fra ABG.

Nets, der er på vej væk fra fondsbørsen efter frasalget til den amerikanske kapitalfond Hellman & Friedman, har også været på banen med et regnskab, der viste mindre fremgang i omsætningen og den underliggende drift i tredje kvartal. Aktien falder 0,1 pct. til 163,50 kr.

FLSmidth-aktien siver 1,4 pct. til 418,10 kr. forud for ingeniørkoncernens regnskab for tredje kvartal, der lander torsdag omkring middagstid.

NORDEN OPJUSTERER FORVENTNINGERNE

Medicoselskabet Ambu har offentliggjort regnskab for fjerde kvartal, hvor driftsoverskuddet steg marginalt til 134 mio. kr. fra 131 mio. kr. i samme periode sidste år.

Selskabet fastholder forventningerne om en organisk vækst på 13 pct. og en EBIT-margin på 20 pct. i det nye regnskabsår. Aktien falder 1,8 pct. til 559,50 kr.

Der har også været tal fra rederiet Norden, der kom ud af tredje kvartal med en omsætning på 460 mio. dollar og et driftsoverskud før af- og nedskrivninger, EBITDA, på 12 mio. dollar, hvilket overgik forventningerne på 414,9 mio. dollar og 11,6 mio. dollar. Selskabet opjusterer forventningerne til 2017 en anelse, og på børsen stiger Norden 3,3 pct. til 138 kr.

SAS er ramt af udsalg, efter at flyselskabet har solgt nye aktier for 1,27 mia. svenske kr. i rettet emission med kursrabat. Aktien falder 6,6 pct. til 18,50 kr.

Der er også pres på Scandinavian Tobacco Group. Storaktionæren Swedish Match, der var med til at føre tobaksselskabet på børsen, har solgt sin resterende ejerandel på 9,1 pct. med en rabat på små 3 pct. Samtidig fragår der et udbytte på 3,50 kr. fra aktien, som falder 4,8 pct. til 110,40 kr.

/ritzau/FINANS

Aske Muff +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk