09 nov: KORR Aktier/middag: Kæmpe Vestas-nedtur giver største C20-fald i ..
09 nov: MT Højgaard Q3: Øget driftsresultat men ekstra udgift æder bundli..
09-11-2017 14:23:52

Vestas/Sydbank: Der er sket meget i markedet på tre måneder

Relateret indhold
20 nov - 
Mandagens aktier: Novo steg på forventning - Vestas ned..
20 nov - 
Aktier/middag: Usikkerhed spøger igen om Vestas og send..
20 nov - 
Vestas/Goldman: Prispres sætter marginerne under tryk i..
Relateret debat
01:02 - 
Trenden er altid opdateret.
20 nov - 
"Det er lettere, hvis du undlod at spamme noget, du ikk..
20 nov - 
Så tror jeg ikke vi hører mere fra Roland -85% i denne ..

Konkurrencesituationen på vindmøllemarkedet er blevet skærpet kraftigt over de seneste tre måneder, og derfor vil aktieanalysechef Jacob Pedersen fra Sydbank heller ikke komme med kritik af Vestas-ledelsen for tidligere at have tegnet et knapt så dystert billede af situationen.

Vestas har ved de foregående kvartalsaflæggelser talt om et hårdt konkurrencepres, men retorikken om det blev skærpet ved aflæggelsen torsdag af regnskabet for tredje kvartal.

- Det er helt klart, at retorikken om beskrivelsen af konkurrencesituationen er blevet skærpet. Når du hører, hvad Siemens Gamesa siger, så siger de, at det bare er et helt andet marked, vi står over for nu end for bare tre måneder siden.

- Så inden jeg begynder at skyde med skarpt på Vestas-ledelsen for deres kommunikation, så ligger der altså noget i markedsudviklingen, som det selv som Vestas-direktør kan være svært at håndtere, siger Jacob Pedersen.

Et andet finanshus har peget på, at der kan blive sået tvivl om Vestas-ledelsens troværdighed, og på en telekonference efter regnskabet lurede der da også en underliggende kritik af det billede, som der tidligere var blevet meldt ud om konkurrencen.

Jacob Pedersen vil dog ikke melde sig i det kor af kritikere.

- Jeg kommer ikke til at melde mig i koret blandt dem, som siger, at det her er en katastrofe. Dengang vi så prisen på ordreindgangen i andet kvartal, var det skuffende, men der var der en god forklaring, siger Jacob Pedersen.

Dengang blev det forklaret med ordrer fra Kina, hvor møllerne er billigere, og manglen på turnkey-ordrer - altså komplette vindparker leveret og installeret.

- Dem (turnkey-ordrerne, red.) har man altså fået i det her kvartal, og alligevel er priserne lave, hvilket også indikerer, at prisniveauet grundlægende er forandret hen over det her kvartal. Det er klart, at der er et glidende prispres, men det er forstærket voldsomt over de sidste tre måneder, siger Jacob Pedersen.

Aktieanalysechefen fra Sydbank har efter regnskabet valgt at sænke anbefalingen af Vestas-aktien til "hold" fra tidligere "køb".

Torsdag ved 14-tiden ligger aktien 19,2 pct. lavere i 425,90 kr.

- For mig at se skyldes faldet den usikkerhed, der er om Vestas' indtjeningskraft i 2018 og 2019. De fleste af os havde ventet, at man kunne opretholde de her marginaler på mellem 12 og 14 pct., men nu peger de lidt ned allerede for i år, siger han.

/ritzau/FINANS

Flemming Thestrup Andersen +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans@ritzau.dk , www.ritzaufinans.dk