10 nov: KORR: SAS: Passagertrafikken faldt i oktober
10 nov: KBHL: Passagertal faldt med 2 pct. i oktober
10-11-2017 12:19:44

SAS/Sydbank: "Uinteressante" trafiktal gemmer på overraskelse - NY

Relateret indhold
13 nov - 
SAS får løftet kreditvurderingen af både Moody's og S&P
10 nov - 
KORR: SAS: Passagertrafikken faldt i oktober
10 nov - 
SAS: Passagertrafikken faldt i oktober

SAS' trafiktal for oktober, der er fremlagt fredag, burde være uinteressant læsning, for flyselskabet fremlagde allerede i starten af november et foreløbigt regnskab for året.

Alligevel formår tallene at overraskende med en lille pil op, vurderer Jacob Pedersen, aktieanalysechef i Sydbank, over for Ritzau Finans.

- Trafiktal burde være det mindst interessante i hele verden, for SAS har oplyst effekten af tallene. Når jeg så alligevel kigger på de tal, så rummer de en gedigen overraskelse i form af en meget kraftig stigning i den valutajusterede yield.

- Det kan være affødt af den kampagne, man havde sidste år, men ikke desto mindre er det med til at overbevise om, at yield-miljøet faktisk er ganske fornuftigt i øjeblikket, siger Jacob Pedersen.

Den valutajusterede yield, der dækker over omsætningen per fløjet passagerkilometer, steg med 9 pct. til 0,93 svenske kr. i forhold til samme måned året før.

Jacob Pedersen påpeger, at det er en "kraftig stigning", men at sammenligningstallet sidste år fik "en på lampen", hvor det faldt med 10 pct.

FALD I BELÆGNINGEN

Flyselskabet transporterede 2,6 mio. passagerer i oktober, hvilket er et fald på 2,6 pct. i forhold til samme måned sidste år, mens belægningsgraden, hvor fyldte flyene er, faldt 3,8 procentpoint til 74,9 pct.

- Overordnet set er tallene, som man kunne forvente, men med et lille positivt ryk på yieldudviklingen. Det kan for mig at se være med til at støtte historien om, at den her industri faktisk har det godt i øjeblikket, og det er vigtigt for SAS’ indtjening.

- Yield-udviklingen er med til at understrege, at markedet er stærkt, og jeg er ikke i tvivl om, at når vi kommer forbi de næste vintermåneder, så er SAS også bedre til at styre belægningen.

- Trafiktallene er med en lille pil op, vurderer aktieanalysechefen.

SAS-aktien stiger med 1,7 pct. til 18,10 kr. efter offentliggørelsen af trafiktallene.

/ritzau/FINANS

Oliver Sønderbye Therp +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans@ritzau.dk , www.ritzaufinans.dk