10 nov: SAS/Sydbank: "Uinteressante" trafiktal gemmer på overraskelse - N..
10 nov: Britisk investeringsselskab ændrer shortposition i Vestas og Nord..
10-11-2017 12:38:42

KBHL: Passagertal faldt med 2 pct. i oktober

Relateret indhold
16 nov - 
Torsdagens aktier: Genmab og GN forrest i bedste dag si..
16 nov - 
Torsdagens aktier: Genmab og GN førte an i bedste C20-d..
16 nov - 
KBHL/formand: Regulering har væsentlig betydning for øk..

I oktober rejste 2.614.672 passagerer gennem terminalerne i Københavns Lufthavne (KBHL), og dermed havde selskabet 2 pct. færre passagerer i den travle efterårsmåned sammenlignet med oktober 2016.

Det oplyser KBHL i sine trafiktal for oktober, der er fremlagt fredag.

Antallet af lokalt afgående passagerer voksede med 1,2 pct. i oktober, men det kunne ikke kompensere faldet på 12,7 pct. i antallet af transferpassagerer, der flyver via København og videre ud i verden.

- Dermed afspejler perioden omkring efterårsferien den tendens, der har præget hele 2017: At antallet af passagerer, der flyver direkte vokser, mens antallet af transferpassagerer falder, siger administrerende direktør Thomas Woldbye i meddelelsen.

År til dato lyder den samlede passagervækst på 1,2 pct.

/ritzau/FINANS

Oliver Sønderbye Therp +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans@ritzau.dk , www.ritzaufinans.dk