10 nov: USA: Michigan-indekset dårlige end ventet
10 nov: Fredagens aktier: C20 i rødt efter fortsat nedtur for Vestas og M..
10-11-2017 16:04:29

Vestas-aktien har værste uge i fem år: Analytikere ser fald fortsætte

Relateret indhold
20 nov - 
Mandagens aktier: Novo steg på forventning - Vestas ned..
20 nov - 
Aktier/middag: Usikkerhed spøger igen om Vestas og send..
20 nov - 
Vestas/Goldman: Prispres sætter marginerne under tryk i..
Relateret debat
14:34 - 
Nu blev det helt uforståeligt.
14:30 - 
Send linket igen så tager jeg mine ord i mig igen..
14:29 - 
Sidste uge sendte jeg et link. Der sagde du det ikke va..

Investorerne fortsætter fredag med at straffe Vestas-aktien, som falder med 3,1 pct. til 413,50 kr. og ser stort på ellers positive nyheder fra Senatet i USA, som i et skatteudspil lægger op til at bevare støtten til vindenergi i den såkaldte PTC-ordning.

- Der var ikke en reduktion af PTC-ordningen i Senatets skatteudspil torsdag, og der er alt andet lige en information, som Vestas minimum burde være steget 5 pct. på.

- Informationen er blevet fuldstændig ignoreret af markedet i dag. Den druknede i den salgsinteresse, der har været i Vestas oven på regnskabet torsdag, siger Mads Zink, chefhandler i Danske Bank, til Ritzau Finans.

Torsdag præsenterede Vestas sit regnskab for tredje kvartal, hvor bundlinjen skrumpede til 253 mio. euro fra 309 mio. euro i samme periode året før som følge af prispres og øget konkurrence, som ledelsen også ser fortsætte fremover.

Det fik aktien til at falde med 19,1 pct. - aktiens største fald i fem år. Aktien er i denne uge faldet 19,7 pct., og det er den værste uge siden november 2012.

Jacob Pedersen, aktieanalysechef i Sydbank, peger på, at fremtidsperspektiverne og hele stemningen omkring Vestas-aktien er forandret på ganske få dage.

- Med den kursmassakre, Vestas var udsat for torsdag, og den usikkerhed, som er omkring aktien, tror jeg, at investorerne må forvente på kort sigt, at hele stemningen omkring Vestas er forandret.

- Den her industri er hårdt ramt, og det kan Vestas ikke komme udenom. Fremtidsperspektiverne er meget anderledes end det, vi troede for tre dage siden, og det sætter sig virkelig tungt på aktien, vurderer aktieanalysechefen.

FALDET KAN FORTSÆTTE

Mads Zink peger på, at salgspresset og aktiens nedtur sagtens kan fortsætte, til trods for at aktien i hans optik egentlig handler for billigt.

- Vestas er kommet for langt ned fundamentalt set, men risikoen er forøget i casen, og derfor er der nogle, som vælger at sælge ud og minimere deres investering, og det koster på aktiekursen.

- Dermed ikke sagt, at salgspresset ikke kan fortsætte nogle dage endnu, for det kan det sagtens. Den er kommet for langt ned, og der burde være et rebound forude, men som det er nu, ved vi ikke, hvornår salgspresset stopper, siger Mads Zink.

Den overbevisning deles af Jacob Pedersen, som peger på, at usikkerheden kan fortsætte, selv om skattereformen i USA vedtages hurtigt, uden at PTC-ordningen bliver beskåret.

- Når stemningen er, som den er i øjeblikket, så er der ikke nødvendigvis nogen nedre grænse.

- Hvis vi forestiller os en situation i USA, hvor de har problemer med at få vedtaget skattereformen, så har du åbnet op for, at der måske ikke komme nogle ordrer overhovedet fra USA i december.

- Principielt kan der være ordrer, som bare forsvinder på det her, og selv hvis den bliver vedtaget hurtigt, vil investorerne stadig sidde og tænke over, hvad indtægterne bliver på de her ordrer, vurderer aktieanalysechefen.

/ritzau/FINANS

Oliver Sønderbye Therp +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans@ritzau.dk , www.ritzaufinans.dk