13 mar: Briter øger shortpositioner i Bavarian
13 mar: USA: Trump erstatter sin udenrigsminister med CIA-chef - NY
13-03-2018 13:34:20

USA: Forbrugerpriserne stiger helt som ventet i februar

De amerikanske forbrugerpriser steg med 2,2 pct. i februar i forhold til samme måned året før. Det var helt som ventet, da det også var økonomernes forventning ifølge et Bloomberg-estimat.

Dermed accelererer inflationen en smule umiddelbart, da niveauet måneden før var på 2,1 pct.

Set i forhold til måneden før steg forbrugerpriserne med 0,2 pct. – hvor økonomernes forventninger lå på 0,2 pct.

Kigger man på kerneforbrugerpriserne, der fraregner fødevare- og energipriserne, steg de 1,8 pct. i februar i forhold et år forinden. På månedsbasis steg kerneforbrugerpriserne med 0,2 pct.

Det var også her som ventet og helt i overenstemmelse med økonomernes forventninger.

Den amerikanske centralbank, Federal Reserve, holder meget øje med kerneforbrugerpriserne i forhold til bankens pengepolitik. Centralbanken har tidligere varslet, at den venter at hæve renten tre gange i løbet af 2018.

/ritzau/FINANS