Henter kommentarer

Aktieskolen lektion 4: Henrik Qvortrup viser sig at være aktiehaj


 

Vi kender ham mest som den skarptskydende politiske redaktør fra BT, hvor hans politiske analyser gennemborer de skjulte motiver og dagsordenen på Christiansborg.

Men hvordan går det med analyserne af de finansielle markeder? Henrik Qvortrup afslører i denne lektion af Aktieskolen, at han er en dreven investor. I de seneste 15-20 år har han været aktiv investor, hvor fokus har været på de danske aktier.

Tilgangen til markedet har mest været drevet af intuition og mavefornemmelse og der er ikke megen konsistent strategi analyse bag beslutninger om at købe og sælge.

TIl gengæld er det gået fremragende, mener Henrik Qvortrup selv.

Men hvornår kan man egentlig fastslå, at man er en god investor?

Det taler vi om i denne udgave af Aktieskolen på Euroinvestor, hvor vi også har besøg af investeringsstrateg i Danske Bank, Lars Skovgaard Andersen, der også har rosende ord med på vejen til Qvortrup. Dog mener Danske Bank-strategen, at man altid bør måle sit afkast i forhold til det gennemsnitlige afkast på markedet. Hvis man investerer i danske aktier kan man fx måle sin fortjeneste over året i pct. i forhold til udviklingen i C25-indekset.

»Det er sådan man finder ud af om der et eller andet, man gør forkert. Det er en reminder,« lyder det fra eksperten.

Aktieskolen på Euroinvestor er din ultimative guide til at blive en god investor. Vi garanterer, at der undervejs også vil være guldkorn, tips og tricks for selv de mest erfarne investorer.

Herunder kan du høre den anden podcast i rækken, og i toppen af artiklen kan du se programmet som video. Podcasten kan selvfølgelig også høres på alle streaming-platforme.

Velkommen til Aktieskolen og god fornøjelse. Og husk: Den, der ved mest, tjener mest.

Hør også: Aktieskolen lektion 3: Mascha Vang og Lau Svenssen - Hvor pokker kommer kurserne fra?