Genvej til at afsløre fremtidens vinderaktier

Der er forbindelse imellem, hvor mange patenter og varemærker en virksomhed genererer, og hvordan dens aktiekurs performer. Investorer kan bruge den nye viden til at håndplukke fremtidens vinderaktier, viser ny undersøgelse.

Denne artikel stammer fra InsideBusiness. Den er et eksempel på den type værdifuldt indhold, læserne får adgang til. De økonomiske eksperter skriver selv på InsideBusiness - og det giver uvurderlig viden for dig, der investerer i aktier. Lige nu kan du spare 33% og få et års abonnement til særlig intropris på 2995 kr. - det er kun 250 kr. pr. måned.

Er Genmab en bedre investering end Novo Nordisk? Kan Chr. Hansen slå konkurrenter som BioGaia, Probi, Danisco og Lallemand, og bliver det Widex, GN Store Nord eller William Demant, der leverer det bedste afkast i høreapparatsindustrien i det kommende år?

Der er naturligvis ingen, der kender de endegyldige svar på de spørgsmål. Men den svenske investeringsbank Carnegie har netop gjort et opsigtsvækkende fund, som måske kan bruges til at spå om, hvilke af de værdifulde videnstunge selskaber, der bliver fremtidens vinderheste.

Læs også: Kæmpe analyse:  Hvor skal aktierne hen efter præsidentvalget?

Investeringsbanken har udviklet en ny aktiestrategi, som er særdeles interessant for privatinvestorer. Man behøver hverken bruge timer på at analysere de underliggende økonomiske nøgletal i selskaberne eller at tegne komplekse figurer i historiske kursdiagrammer for at spå om, hvem der vil levere det bedste afkast i et givent år. Det eneste, man skal kigge på, er patent- og varemærkeregistrering, lyder det fra Carnegies analysechef Lars Topholm, der står bag den nye model.

»Det viser sig, at de vidensdrevne selskaber, der forøger deres mængde af intellektuelle rettigheder mest, typisk også er de virksomheder, hvor aktiekursen klarer sig bedst. Et selskab, der for eksempel skaber ti procent vækst i antallet af patenter, vil således typisk performe bedre end et selskab, der kun skaber 5 procent vækst i antallet af patenter,« siger Lars Topholm.

Signifikant højere afkast
Carnegie har i analysen set på væksten i intellektuelle rettigheder fra år til år i 14 vidensdrevne store danske selskaber, og så har de væksten med udviklingen i aktiekursen. Ved hvert årsskifte har Carnegie på ny fordelt de 14 selskaber i to grupper baseret på, hvor mange nye patenter og varemærker, de har registreret i det foregående år, og forskellen er slående.

Resultatet af analysen viser en signifikant forskel i afkast imellem de to grupper.

Siden 2016 har de selskaber, der har registreret flest nye patenter og varemærker, leveret et samlet aktieafkast på 133 procent. Til sammenligning har de selskaber, der har øget mængden af intellektuelle rettigheder mindst, kun leveret et afkast på 31 procent. I samme periode er C25-indekset vokset med 79 procent.

»Så der er altså en signifikant forskel. De selskaber, der har øget deres intellektuelle rettigheder mest, har slået det generelle marked stort, mens sejtrækkerne har underpræsteret,« siger Lars Topholm og tilføjer, at gruppen af selskaber med høj vækst i antallet af nye patenter og varemærker har slået gruppen med lav vækst i fire ud af fem år siden 2016.

Forskning driver vækst i videnstunge selskaber
Helt i top målt på væksten i intellektuelle rettigheder er GN Store Nord. Væksten er markant højere end hos rivalen William Demant, og det er kursudviklingen også.

Tilsvarende viser analysen også at Chr. Hansen, der har samme teknologiplatform som Novozymes, både har haft mere vækst i de intellektuelle rettigheder og har leveret et højere afkast til aktionærerne.

»Selvfølgelig er kursudviklingen ikke kun udtryk for patenter, men hvis hele selskabets værdikæde starter med patenter, så siger det måske alligevel noget om fremtidens kursudvikling. Et selskab kan ikke i længden lave mange patenter, hvis ikke de bliver kommercialiseret, for så taber man penge,« siger Lars Topholm.

Det er ikke i sig særlig overraskende, at de videnstunge selskaber, der har de stærkeste afdelinger til forskning og udvikling (R&D-afdelinger), klarer sig bedre end andre selskaber. Det har været et fokusområde for investorer og analytikere i mange år.

Men det er nyt, at Carnegie har udviklet en simpel metode til at kvantificere et selskabs R&D-styrke.

»I en vidensdrevet virksomhed ved vi jo, at patenter er den vigtigste driver for indtjeningen i fremtiden, men det er ikke noget, vi forholder os til særlig ofte. I virkeligheden burde man træde skridtet tilbage og se på, hvor meget der kommer ud af R&D-afdelingerne. For det lader altså til, at aktiemarkedet belønner det,« siger Lars Topholm.

Selvom analysen viser, at man kan opnå et signifikant højere afkast ved alene at fokusere på patenter og varemærker, så understreger Lars Topholm, at metoden ikke bør stå alene, men at den bør indgå i investorernes samlede værktøjskasse.

Læs også: Aktie-ekspert: Investér i viden og sæt fart i din indtjening

Patenter er et selvstændigt parameter
Det er også værd at bemærke, at selskaberne i den nederste gruppe på ingen måde er dårlige selskaber.

Både Novo Nordisk og Coloplast ligger i den dårlige ende og har ligget der hvert år siden 2016, men målt på væksten i intellektuelle rettigheder har de underpræsteret, og kursmæssigt har de også præsteret dårligere end de øvrige i gruppen med højest vækst antallet af nye patenter og varemærker.

Der er dog enkelt undtagelser. Blandt de syv selskaber, der har haft mest fart på registreringen på R&D-afdelingen, står seks af dem også for de bedste afkast i opgørelsen. Kun Lundbeck har leveret et afkast, der ligger under medianen for de 14 selskaber i undersøgelsen, mens man tilsvarende finder, at ALK-Abelló stikker ud blandt de selskaber med svag R&D-vækst. ALK-Abelló er således det eneste af de syv selskaber i bunden, der har leveret et afkast, som slår medianafkastet for gruppen.

Så hvad bør man ifølge modellen investere i?
Hvis man ser bort fra alle andre nøgletal og analyseredskaber, er svaret enkelt: Genmab. Genmab har både siden 2016 og også i løbet af de seneste 12 måneder generet flere patenter og varemærker end noget andet selskab i opgørelsen.

Ønsker man en diversificeret portefølje baseret på strategien bør man vælge følgende selskaber: Genmab, Ambu, Zealand Pharma, GN Store Nord, Vestas, Bavarian Nordic og Chr. Hansen. Disse selskaber burde ifølge teorien outperforme i det kommende år.

Skal porteføljen samtidig være markedsneutral, bør man shorte de nederste syv selskaber i IP-opgørelsen. De selskaber er: Novozymes, Lundbeck, William Demant, Novo Nordisk, ALK-Abelló, Coloplast og FLSmidth.

Synes du, artiklen var værdifuld? På InsideBusiness finder du masser af artikler som denne med konkrete tips, analyser og indsigter, der er uvurderlige for aktieinvestoren. Lige nu kan du få et års abonnement for kun 2995 kr. - nedsat fra 4561 kr.