Danske boligejere kan smile lidt bredere.

Fredag faldt renten så meget, at det sendte det fastforrentende 4-procentslån ud i kulden og gav comeback til det 30-årige, fastforrentede realkreditlån med en kuponrente på 3,5 procent.

Det betyder, at det fra og med mandag er blevet billigere at låne til en bolig i Totalkredit.

Aktuelt handler 3,5-procentslånet i en kurs lige omkring 96,5. Det betyder, at den månedlige ydelse på et lån på en million kroner med afdrag lander på 4.210 kroner efter skat, mens den samlede tilbagebetaling i lånets løbetid løber op i 1.580.516 kroner.

Sammenligner man det med 5-procentslånet, som titusindvis af danske boligejere opkonverterde til under energi- og inflations krisen for på den måde at skære store lunser af restgælden, er der tale om en mærkbar besparelse i ydelsen.

Den månedlige ydelse på et 5-procentslån ligger nemlig på 4.620 kroner efter skat. Ydelsen på 3,5-procents lånet er altså 410 kroner lavere efter skat om måneden og set over lånets lånetid er 3,5-procentslånet 184.130 kroner billigere efter skat end 5-procentslånet.

Kursen på 3,5-procentslånet skal dog ifølge chefanalytiker i Totalkredit Sune Malthe-Thagaard gerne op omkring kurs 98, før det for alvor bliver interessant for opkonvertisternne at konvertere ned fra deres 5-procentslån til 3,5 procentslånet.

For boligkøberne er det mere simpelt. De kan bare glæde sig over, at renten er faldet, så det toneangivende realkreditlån nu har en kuponrente på 3,5 procent mod før 4,0 procent.

Som følge af det højere kurstab på 3,5 procentslånet sammenlignet med et 4-procentslån meget tæt på kurs 100, er der dog ikke tale om en mærkbar besparelse i det månedlige budget efter skat - i runde tal cirka 150 kroner pr. lånte million kroner.

Der er i Totalkredits beregninger taget udgangspunkt i et rentefradrag på 25,6 procent. Hvis renteudgifterne er under 50.000 kroner (under 100.000 kroner for par) er rentefradraget 33 procent.

Lyt til den seneste episode af podcasten Millionærklubben her: 

Podcast

Grimme sko og mikrochip: Her ser investor muligheder

En ny børsuge er over os og der er masser af ting at holde øje med. Markedet skal fordøje fredagens skuffende jobtal fra USA, og så kommer der fokus på europæisk politik.  Franskmændene er på barrikaderne og nordmændene går til valg og dagens panel i Millionærklubben diskuterer, hvad det kan betyde for investorerne. Derudover ser vi frem mod en spændende uge, der byder på ny rentemelding i Europa og inflationstal fra USA.  Og så skal vi høre hvor investor Rasmus Ulveman ser aktiemuligheder lige nu. Vi skal blandt andet omkring verdens førende producent af mikrochip og en producent af grimme sko.  Med i studiet er investor Rasmus Ulveman og teknisk analytiker ved Aktierådet samt fast porteføljeforvalter her i klubben Lars Persson.  Vært: Adam Geil