Henter kommentarer

Boligejere flokkes om disse lån - er du også fristet?

Flere boligejere hopper over i denne typelån lige nu.
Flere boligejere hopper over i denne typelån lige nu. Foto: Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Vis mere

Fristelsen er blevet større og større det seneste år, i takt med at renteforskellen mellem renten på fastforrentede og variabelt forrentede realkreditlån er blevet udbygget.

Det er faldet i de variable renter, der har udvidet kløften mellem de faste og variable renter, og det har nu fået andelen af boligejere, der omlægger fra fast til variabel rente, til at stige betragteligt.

Det skriver Børsen på baggrund af en opgørelse fra Totalkredit.

Siden sidste år er andelen af boligejere, der omlægger fra fast til variabel renten, tæt på fordoblet fra 21 procent til 37 procent.

Lige nu har det toneangivende fastforrentede, 30-årige realkreditlån en kuponrente på fire procent, mens renten på F-kort-lån, F1-lån og F3-lån ligger på cirka 2,2 procent.

Sidder man i dag med et fastforrentet 5-procentslån og omlægger det til et F-kort-lån giver det ifølge Totalkredits beregninger en rentebesparelse på cirka 1.700 kroner efter skat om måneden per lånte million kroner.

Over 200.000 boligejere benyttede de kraftigt stigende renter som fulgte i kølvandet på energi- og inflations krisen til at gå op i rente fra for eksempel et 1-procentslån til et fastforrentet 4- eller 5-procentslån for på den måde at skære store lunser af restgælden.

Men det er kun en fed fidus, hvis renten falder igen. Ellers vil den højere renten bid for bid æde den umiddelbar gevinst op og efter et antal år med den højere rente, ender som en underskudsforretning.

Indtil videre har den lavere faste rente ladet vente på sig - kun i korte glimt har 3,5-procentslånet være oppe i en attraktiv kurs - og troen på, at renten kommer derned igen foreløbig, er måske begyndt at blive udfordret.

»Vores fornemmelse er, at der er låntagere, der er blevet “trætte” af at vente på, at 3,5- procentslånet kommer i en gunstig kurs,« siger Christian Hilligsøe Heinig, cheføkonom i Realkredit Danmark, til Børsen.

Chefanalytiker i Totalkredit Sune Malthe-Thagaard påpeger, at det er forbundet med en risiko at gå fra fast til variabel rente, da den variable rente før eller siden vil stige.