Har du stor friværdi? Mere gæld kan være en god idé, lyder det fra økonomisk rådgiver, der kommer med konkrete råd til, hvordan du potentielt kan booste din formue med mange hundrede tusinde kroner.
Mange boligejere afdrager på deres lån, mens boligpriserne samtidig stiger, og opnår på den måde en stor friværdi. Men de går samtidig glip af store gevinster, lyder det fra økonomisk rådgiver.
»Folk køber et hus og afdrager i noget tid, hvilket er fint. Men mange fortsætter med at tro, at det er en god idé at afdrage i en uendelighed, og det er en kæmpestor fejl, for du mister muligheden for at opnå en ekstra gevinst,« siger Karsten Engmann Jensen, der er indehaver og stifter af rådgivningsfirmaet Pengeministeriet.
Se også: Aktieordbog: Det betyder investeringsbegreberne
I stedet kan boligejere med fordel øge deres belåning til omkring 60 pct., og de lånte penge skal investeres i aktier og obligationer. På den måde kan man booste sin opsparing.
Den danske finansmand, investor og forfatter Lars Tvede advokerede for netop denne tankegang i sidste uge til Euroinvestor. Selv går finansmanden efter den maksimale belåning i sine ejendomme og placerer i stedet pengene i aktier.
»Du skal blot have et afkast, der er højere end renten plus omkostningerne, f.eks. bidragssatsen. Det er fuldstændig overvældende sandsynligt, at man på langt sigt slår det og dermed tjener penge,« forklarede Lars Tvede.
Risikofyldt manøvre
Karsten Engmann Jensen har foretaget beregninger baseret på historiske gennemsnit. Hvis du for eksempel har en bolig uden gæld til 1 mio. kr., vil boligens værdi stige til 2 mio. kr. på 20 år, lyder regnestykket. Men hvis du belåner 50 pct. af boligens værdi svarende til 0,5 mio. kr., som du forvalter fornuftigt, vil investeringen tredobles til 1,5 mio. kr. på 20 år. Dermed sikrer du dig 2 mio. kr. i opsparing i stedet for 1 mio. kr.
Læs også: Lars Tvede om covid-19-vaccine: Disse aktier vil vinde mest på det
»Alle vores kunder undervurderer boligens rolle i økonomien, og ni ud af ti har afviklet alt for meget gæld i for mange år. Især folk sidst i 40’erne tror fejlagtigt, at det genialt at afdrage gæld. De mister kæmpe summer, hvis de ikke optimerer deres boligøkonomi,« pointerer Karsten Engmann Jensen.
Gearing, altså investering for lånte midler, er generelt en risikofyldt manøvre, og derfor bør boligejere investere pengene varsomt, understreger rådgiveren.
»Du kan selvfølgelig tage større risiko for egne frie midler end med lånte penge, så det gælder om at sprede risikoen maksimalt,« siger han.
Han anbefaler en balanceret portefølje bestående af typisk 60 pct. aktier og 40 pct. obligationer. For nogle kan det måske være fristende udelukkende at investere i aktier, der historisk set giver et højere afkast, men obligationerne er vigtige ifølge Karsten Engmann Jensen.
»Jeg vil altid anbefale at have obligationer med, for ellers kan du ikke styre din risiko,« tilføjer han.
Man skal rebalancere sin portefølje løbende, hvilket vil sige, at når aktierne falder, skal man sælge obligationer og samle aktier op, så man kommer tilbage til sit strategiske udgangspunkt - og vice versa.
Derudover skal aktieandelen gerne spredes ud i hele verden gennem passive indeksfonde, ETF’er, der har lave omkostninger for at sikre afkastet.
Langsigtet horisont bør eliminere risici
For nogle boligejere kan det virke grænseoverskridende og naturstridigt at forgælde sig. Og hvad hvis hele markedet falder, mens du har investeret i aktier for lånte penge? Her er den lange tidshorisont altafgørende, mener Karsten Engmann Jensen, der i sine beregninger har taget højde for episoder som dotcom-boblen i 2001 og finanskrisen i 2007.
Læs også: 4 spændende aktier til 2020: 'Selskabet har en ekstrem stærk position'
»Hvis du har aktier over ti år, er du ikke fri for, at du kan tabe penge på det. Men over 20 år er du sikker på, at regnestykket holder,« siger rådgiveren.
Har du et ønske om at spendere de belånte penge på forbrug indenfor de næste år, er risikoen ved gearing med andre ord for stor.
Derudover er det vigtigt, at du vælger et realkreditlån med 30 års afdragsfrihed, så du ikke skal bekymre dig om, hvorvidt banken vil forlænge afdragsfriheden efter ti år, pointerer han.
Læs også: Scor på feriepenge: Her er 3 bud på langsigtet gevinst
»Bidragssatsen bliver lidt højere, men det er ingenting i forhold til, hvad du kan få ud af det. Du køber en anelse dyrere afdragsfrihed med en lang tidshorisont på 20-30 år, men så kan du også tillade dig en højere aktieandel,« forklarer Karsten Engmann Jensen.
Renten skal helst være variabel, for fast rente koster for meget. For unge mennesker, der for nyligt har købt bolig, er fast rente dog en fin sikkerhed, og her er afdrag ned mod en belåning på omkring 60 pct. også en fin idé, understreger han.
Start med en tur i banken
Hvor skal du så starte, hvis du har lyst til at give sig i kast med at geare din friværdi og potentielt booste din pensionsopsparing?
»Du skal i første omgang spørge banken, hvor mange penge du kan få lov til at låne. Herefter skal du gøre dig klart, hvor mange penge du har lyst til at låne,« siger Karsten Engmann Jensen.
Og så skal du naturligvis følge en plan, når du optager lånet og investerer pengene.
»Der bliver snakket meget om daytrading og kortsigtede investeringer, og bankerne er også interesserede i det, fordi aktivitet er lig med forretning. Men du kommer længere med at have en ordentlig plan, hvor pengene arbejder for dig,« siger han.
Hos Danske Bank opfordrer man ikke direkte kunderne til at geare deres friværdi. Hvis man kaster sig ud i det, bør man gøre sig klart, hvilken tidshorisont man har - både for boligen og for sine investeringer, pointerer privatøkonom i banken.
»Det er meget individuelt, hvordan man skal agere, og derfor bør man også se på sin økonomi samlet, før man kaster sig ud i det. Med de meget lave renter kan det være fristende, men det er også vigtigt at tænke på risikoen ved denne type investeringer,« skriver Louise Aggerstrøm Hansen, privatøkonom i Danske Bank, i en mail til Euroinvestor.
Karsten Engmann Jensen nævner, at det er vigtigt at have sig for øje, at banken næppe vil låne lige så mange penge ud, når man nærmer sig pensionsalderen, hvor ens indkomst som regel skrumper.
»Folk kommer for sent i gang, det er forbandet,« siger Karsten Engmann Jensen, der derfor anbefaler, at man begynder at planlægge sin pension i god tid.
Læs også: Dansk finansmand: Derfor har jeg taget lån
Læs også: Vismænd opjusterer igen: Boligfesten fortsætter så langt øjet rækker
