Boligmarkedet er rødglødende - laveste udbud siden 2004

Boligmarkedet er rødglødende igen. Næsten hver tredje københavnske ejerlejlighed blev solgt inden for to uger efter, at den blev sat til salg – en fremgang på ni procentpoint over året.
Salget af ejerlejligheder er steget med 32 pct. på ét år, og i København ryger lejlighederne af markedet i rekordfart, viser tal fra Finans Danmark.
»Vi har i år set en tydelig stigning i handelsaktiviteten – det højeste niveau siden 2021. Flere ejerlejligheder bliver nu solgt allerede inden for de første to uger,« siger Peter Jayaswal, der er underdirektør for Realkredit, ejendomsfinansiering og samfundsomstilling i Finans Danmark.
Priserne er også på himmelflugt. En typisk lejlighed på 85 kvm kostede i gennemsnit lidt over 3,1 mio. kr. Det er 10,4 pct. mere end i første kvartal 2024.
I København steg kvadratmeterprisen mere end 14 pct. til 57.823 kr. Det bringer prisen på en 85 kvm lejlighed op omkring 4,9 mio. kr.
Det sker på et tidspunkt, hvor udbuddet er det laveste siden 2004.


Det koster 0 kr. - vind luksusophold til 8.000 kroner