Det kommer til at ramme unge førstegangskøbere i hovedstadsområdet og ejere af liebhaverboliger.

Sådan lyder reaktionen fra chefanalytiker og boligøkonom i Nordea Lise Nytoft Bergmann, efter B.T. og flere andre medier har erfaret, at den kommende regering vil indføre et loft over rentefradraget.

B.T. erfarer, at regeringen vil indføre et loft på 150.000 kroner for enlige og for 300.000 kroner for ægtepar/gifte.

Loftet vil betyde, at et par vil ramme loftet, hvis de køber en bolig til knap syv millioner kroner og har fuld belåning.

Fuld belåning betyder, at parret finansierer 80 procent af købsprisen med et fastforrentet realkreditlån med en rente på fire procent, mens 15 procent er finansieret med et banklån og de sidste fem procent er udbetaling.

»Unge, der skal ud at købe deres første bolig i København eller hovedstadsområdet, og ikke har nogen penge med ud over udbetalingen, vil være blandt dem, der rammer loftet,« siger Lise Nytoft Bergmann.

For syv millioner kroner kunne man ved udgangen af april i år købe en gennemsnitlig lejlighed på 93 kvadratmeter i Københavns Kommune eller et gennemsnitligt hus på cirka 140 kvadratmeter i Gladsaxe Kommune.

Også velhavende boligejere, der sidder i liebhaverboliger nord for København, i Aarhus eller andre meget attraktive boligområder, vil ifølge Lise Nytoft Bergmann blive ramt af loftet, hvis de vel at mærke har store lån i boligen eller anden fradragsberettiget gæld.

Hun tør ikke sætte tal på, hvor mange boligejere, der vil ramme loftet.

Til gengæld er hun sikker på, at renteloftet alt andet lige vil dæmpe prisudviklingen på  dyre boliger.

Samtidig vil loftet ifølge boligøkonomen betyde, at priserne vil få større udsving på boligmarkedet i især København, da det vil blive mere rentefølsomt.

Når renten stiger, vil boligejerne nemlig hurtigere støde ind i loftet, hvilket - alt andet lige - vil presse priserne nedad.

Når renten falder, vil boligerne omvendt kunne optage større lån, før de rammer loftet, og det vil sende priserne i vejret.

Rentefradraget er i dag på 33,7 procent for renteudgifter på op til 50.000 kroner (100.000 kroner for par) og på 25,7 procent for renteudgifter over 50.000 kroner (over 100.000 kroner for par).

Det er uklart, hvordan disse rentesatser er tænkt ind i det nye loft over rentefradraget, 

Men antages det, at et par med det nyt loft over rentefradraget får et rentefradrag på 33,7 procent på renteudgifter op til 100.000 kroner og et rentefradrag på 25,7 procent på renteudgifter mellem 100.000-300.000 kroner, vil det ifølge Lise Nytoft Bergmann beregninger rammer parret som følger: 

Køber parret en bolig til syv million kroner og finanserere købet med et realkreditlån med en rente på fire procent og et banklån med en rente på fem procent, vil det årligt blive 3.820 kroner dyrere efter skat at sidde i boligen end med de nuværende skatteregler. 

Koster boligen 8 millioner kroner, er merudgiften 15.370 kroner årligt. Koster boligen ni millioner kroner løber merudgiften op i 26.900 kroner årligt.

Og køber parret en bolig til 10 millioner kroner, stiger renteudgifterne efter skat med hele 38.420 om året sammenlignet med de nuværende regler. 

Stiger renten bare et enkelt procentpoint til fem procent, slår det hårdt. Her vil boligkøbet til syv millioner kroner med et slag  koste boligejerne 21.380 kroner ekstra om året efter skat, mens merudgiften på boligkøb til otte, ni og 10 millioner kroner vil løbe og i henholdsvis 35.420 kroner, 49.450 kroner og 63.480 kroner.